Munchmuseet, MM T 2805
MM T 2805, Munchmuseet. Datert 1878–1878. Skissebok.
Filologisk kommentar: Stilebog. Skolebok.
No-MM_T2805-00-R
Munchmuseet T2805 bl. 1r Munchmuseet T 2805 bl. 1v Munchmuseet T2805 bl. 2r Munchmuseet T 2805 bl. 2v Munchmuseet T2805 bl. 3r Munchmuseet T 2805 bl. 3v Munchmuseet T2805 bl. 4r Munchmuseet T 2805 bl. 4v Munchmuseet T2805 bl. 5r Munchmuseet T 2805 bl. 5v Munchmuseet T2805 bl. 6r Munchmuseet T 2805 bl. 6v Munchmuseet T2805 bl. 7r Munchmuseet T 2805 bl. 7v Munchmuseet T2805 bl. 8r Munchmuseet T 2805 bl. 8v Munchmuseet T2805 bl. 10rNo-MM_T2805-98-Vi
No-MM_T2805-99-V
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
S{}\t/ilebog
for
Edvard Munch
1878
I
Islands Forhold til Norge
Island befolkedes af Norge under Harrald
Haarfagres Regjering, og fordi d Islænderne da havde
alle sine Slægtninge og Venner i Norge, maatte no For-
holdet bindelsen med det, naturligvis være meget nøie.
Senere bortfaldt det umiddelbare Slægskab mellem dem;
men S Islænderne havde \imidlertid/ blevet saa vant med Farten
til Norge at \Islændingerne/ {‹Fartøier›}\de/ jævnligen for over Havet forat føre
Handel og søge sin Lykke {hos}\ved/ Kongens Hird. Hvor de
kom i Norge, blev de agtet meget og modtaget godt; ofte
blev de optaget blandt Kongens Hird;\,/ da de vare be-
kjendte for sine Idrætter og \sin/ Skaldekunst;\,/ wi hvilket Kon-
gerne ist især lagde Vind paa. Dog vare disse to Lande, som
havde saa meget tilfælles ikke forenede, ind{til}\før/ Haakon
Haakonsøn ved Hjælp af Islændere, som forstod det var til
d … ere deres Gavn, fik det under Norge. I det ellevte \tiende/
og tolvte \ellevte/ Aarhundrede da for Islænderne om
paa Havet som Vikinger, plyndrede og røvede Kjøb-
mandskiber og herjede Englands og Skotlands Kyster;
da fik de Gods og Ernæring nok men senere; men
senere da Vikingstog blev afskaffet og betragtet som
en æreløs Gjerning, kunde de ikke saa godt {‹B›}\b/rødføde
sig, \og/ tiltrænkte mere et større Lands Hjælp og Støtte.
Hvem Da blev, som før er sagt, Landet under Norge
bragt under Norge af Haakon Haakonsøn og saa-
ledes \blev/ de {l}\L/ande foren\e/des, der havde var af havde sam-
me Forfædre, samme Sprog og Tænkesæt og som
Islands Forhold til Norge
Island befolkedes af Norge under Harrald
Haarfagres Regjering, og fordi d Islænderne da havde
alle sine Slægtninge og Venner i Norge, maatte no For-
holdet bindelsen med det, naturligvis være meget nøie.
Senere bortfaldt det umiddelbare Slægskab mellem dem;
men S Islænderne havde \imidlertid/ blevet saa vant med Farten
til Norge at \Islændingerne/ {‹Fartøier›}\de/ jævnligen for over Havet forat føre
Handel og søge sin Lykke {hos}\ved/ Kongens Hird. Hvor de
kom i Norge, blev de agtet meget og modtaget godt; ofte
blev de optaget blandt Kongens Hird;\,/ da de vare be-
kjendte for sine Idrætter og \sin/ Skaldekunst;\,/ wi hvilket Kon-
gerne ist især lagde Vind paa. Dog vare disse to Lande, som
havde saa meget tilfælles ikke forenede, ind{til}\før/ Haakon
Haakonsøn ved Hjælp af Islændere, som forstod det var til
d … ere deres Gavn, fik det under Norge. I det ellevte \tiende/
og tolvte \ellevte/ Aarhundrede da for Islænderne om
paa Havet som Vikinger, plyndrede og røvede Kjøb-
mandskiber og herjede Englands og Skotlands Kyster;
da fik de Gods og Ernæring nok men senere; men
senere da Vikingstog blev afskaffet og betragtet som
en æreløs Gjerning, kunde de ikke saa godt {‹B›}\b/rødføde
sig, \og/ tiltrænkte mere et større Lands Hjælp og Støtte.
Hvem Da blev, som før er sagt, Landet under Norge
bragt under Norge af Haakon Haakonsøn og saa-
ledes \blev/ de {l}\L/ande foren\e/des, der havde var af havde sam-
me Forfædre, samme Sprog og Tænkesæt og som
omtrent havde samme Naturbeskaffenhed. Denne For-
ening varede ligetil 1814, da \da blev de adskilte/ for da Danmark ved Ad-
skilles{‹vi›}\en/ grep Anledning til at beholde de{n}\t/
\godt+/ E Munch 21/6 78. II
Hvad har Stenkullet udrettet i Verden?
Alt som Folkemængden formerede sig
i Landene forbrugtes følgelig mere og mere
Træ ved Siden af, at Skovene nedhuggedes
til til Opdyrkning i de fleste Lande. Mangelen
{af}\paa/ Brænde maatte naturligvis blive stø{ … }\r/re, og
mange fattige Menesker maatte sidde inde
og fryse om Vinteren, da de ei havde Raad
til at kjøbe den kostbare Ved. Men til rette
Tid kom Stenkullet; vel var de{n}\t/ i Begyn-
delsen dyrt; men det var mange, som br … \u/g-
{d}\t/e det som et meget {v}\b/edre Opvarmelsesmid-
del, og Veden faldt i Værdi; {til}\for/ ‹Smeden› blev
nu Kullet uundværlig. Senere var det kun
ved Kullet at Dampmaskiner fik en pak
praktisk Anvendelse, da Veden naturligvis ikke
kunde bruges baade paa Grund af sin hurtige
Forbrænding og ved { … }\s/in Skjeldenhed i de fleste
Lande. Gass
en skylder udelukkende Kullet sin
Tilblivelse, og denne bruges nu som Lysmiddel
i alle større Byer. Mest av alt ser man Kul-
lets Nødvendighed i den uhyre Maalestok, som
Stenkulsproduktionen nu har antaget og For-
bruget af samme nu har antaget. Man
regner, at der bliver forbrugt { … }\n/u for Tiden
200 Mill. Tønder aarlig og i England, som
man kan sige skylder Kullet sin Velstand,
har forbrugt b dobbelt saa meget deraf i
de sidste tyve Aar som før. Man skylder
saaledes de Trævæ{‹t›}\x/ter, der stod for Aartusender
tilbage, overordentlig meget.
III
En maaneklar Nat
(Det var langt ude paa det stille Hav; Maa-
nen stod paa Himlen i sin fulde Klarhed
og kastede si{‹n›}\t/ Skin paa en Fregat, hvis bug-
nende Seil bar den henover Havfladen. Nattens
Stilhed afbrødes kun af Vagtens enkelte Ko-
mandoraab og Vindens Blaffen i Seilene. Forud
for Fregatten saaes et Skib for fulde Seil,
som man, da Afstanden blev mindre, { … saa}
kunde se var en Slavehandler. Fregatten var
nu kommen den paa Kanonskuds Afstand,
og \den/ gjorde sig, da enhver Tanke paa Flugt var
umulig, rede til Kamp. Slaveskibet aabnede
først Ilden, og Kuglene for gjennem Fregattens
Takkelage. Fragatten svarede den, og Kuglerne,
udslungne af dens uhyre Kanoner, gjorde en
forfærdelig Virkning om ombord paa Slaveskibet
Stormasten faldt ove … rd, og Negrene hylede
som afsindige; nok en … a Fregatten og
En maaneklar Nat
(Det var langt ude paa det stille Hav; Maa-
nen stod paa Himlen i sin fulde Klarhed
og kastede si{‹n›}\t/ Skin paa en Fregat, hvis bug-
nende Seil bar den henover Havfladen. Nattens
Stilhed afbrødes kun af Vagtens enkelte Ko-
mandoraab og Vindens Blaffen i Seilene. Forud
for Fregatten saaes et Skib for fulde Seil,
som man, da Afstanden blev mindre, { … saa}
kunde se var en Slavehandler. Fregatten var
nu kommen den paa Kanonskuds Afstand,
og \den/ gjorde sig, da enhver Tanke paa Flugt var
umulig, rede til Kamp. Slaveskibet aabnede
først Ilden, og Kuglene for gjennem Fregattens
Takkelage. Fragatten svarede den, og Kuglerne,
udslungne af dens uhyre Kanoner, gjorde en
forfærdelig Virkning om ombord paa Slaveskibet
Stormasten faldt ove … rd, og Negrene hylede
som afsindige; nok en … a Fregatten og
Skibet krængede til Siden, hvilket viste, at
de Vandet trænkte ind. Frega{‹n›}\t/tens Baade bleve
komanderede ned, bemandede og roet hen til
det ‹S›synkende Skib, som entredes efter en for-
t{i}\vi/vlet Kamp, og man Matroserne trænkte \nu/ ned
til i Lasterummet, hvor Negrene laa om hinan-
den i over en Alen høit Vand{;}\./ {m}\M/ange var al-
lerede kvælede og andre laa stønnende og saa
afkræftede, at de næppe kunde holde sig
over Vandet. Efter at de deres Lænker vare
tagne af dem, for de, som endnu vare friske, op
paa Dækket, hvor man havde vanskelig med
h at holde \dem/ borte fra deres Plagaander, da de
vilde gjengjælde dem, hvad de havde gjort mod
dem. Men Skibet fyldtes \mere og mere/, og man … lod saa mange
{ … }\S/orte komme ned i Baadene som mulig; men
det var saa mange\fuldt/ af dem, at over Halvpar-
ten blev tilba … aatte blive tilbage paa
Skibet. Da m … aadene naaede Fregatten og
man gik ombord, paa Fregatten saa man
Negrene paa Slavehandleren fare omkri{ … }\n/g
paa Dækket, vridende sine Hænder, idet de
udstødte hjerteskjærende Skrig. da hævedes
Skibet og sa{‹k›}\n/k da for et Øieblik; men
sank derpaa pludselig ned i Dybet. Efter
{n}\N/ogle Minutter senere laa Havet, hvor Skibet
sank, saa stille og blankt som et Speil) 12/10 78 IIII
Følgerne af Amerikas Opdagelse for Europa
Naar Befolkningen i de forskjellige Lande
har formeret sig i en høi Grad, vil {følgelig Ri-}\de følgelig/
{gets Hjælpekilder \ikke/ strække til for Alle}\ikke kunne ernære alle, og Mangelen/ paa Føde
tiltager. Med Fattigdommen bliver Uordenen i
Landene større, og mange skaffer seg de{n}\t/ Mad
Brød, de ikke kan faa paa ærlig Vis, ved
Mord og Røveri. Omtrent saaledes var Tilstanden
i det sextende Aarhundrede i Europa, ind{til}\før/
Amerika bliv opdaget. {N}\D/a drog de fleste, som ikke
kunde skaffe sig sit Udkomme hjemme, over til
de{n}\t/ ye nye Land, og denne Formindskelse af Fol-
kemængden, i Forbindelse d med de store Mas-
ser af Guld og Sølv, der førtes over Havet
fra det, paa disse ædle Metaller, saa lig rige
Land, og de \mange/ nye Varer, som man nu blev be-
kjendt med, bevirkede, at Pengevæsen Pengenes
Værdie san{g}\k/, og Befolkningens { … }\K/aar betydelig
forbedret. Pengene skal endog havde sunket
ned til en Femtepart af deres forrige { … }\V/ærd, og
Potetesavlen, der nu indførtes, har været en Mid-
del til mange tusinde Livs Ophold. Men de{ … }\n/
mest betydningsfulde Følger af Amerikas Opdagelse
er dog den senere saa l overordentlige \udbredte/ Skibsfart
mellem diss
e Ved Verdensdele; de{n}\r/ har bragt
Europas S søfarende Lande til en høi Grad af
Velstand og bidraget til til Europas Udvikling
{i Oplysning og til Næringsveienes … }\baade i Oplysning og Næringsveie/.
Amerikas Opdagelse har saaledes været meget
følgerig og til overordentlig gavn ligesaa vel for Lan-
denes Økonomiske Forfatning som for Civilisationens
Fremme. Ed. Munch 24/10 78 V
Bogtrykkerkunsten.
Alle Bøger bl{i}\e/ve {lige}\ind/til omtrent Mi{d}\t/ten
af den sextende Aarhundrede haandskrevne;
diss
e vare følgelig meget skjeldne og kost-
bare, og Almendannelsen \maatte/ st‹{od}\aa/› paa et meget
lavt Trin. Da begyndte man at udskjære
Bogstaver paa Træplader og trykke \dem/ paa Per-
gament; men da man saaledes maatte
have en Plade for hver Side, gik det
altfor sent, til at det var \til/ nogen Nytte deri.
Endelig fandt Johan Guttenberg fra Mainz
paa at udskjære løse Typer og brag{d}\t/e senere
sammen med Peter Schøpfer og Guldsmeden
Johan Faust sin Opfindesle til større Fuld-
kommenhed. Istedenfor Trætyper brugtes en
Blanding af forskjellige Metaller, istenfor Pergament
Papir og til at trykke brugtes Maschiner isten-
for Haandtryk. Bogtrykkerkunsten var
saaledes opfunden, og dens Følger har været
af overordentlig Betydning for Men\n/eskeslæg-
ten. Den banede Vei for Reformationen,
da Folket, som før kun fik sin eneste Op-
lysning fra sine katolske Sjelesørgere, og som
diss
e da kunde indbilde, hvad de
vilde, nu blev bekjendt med Pavemag-
tens fordærvelige Lære og alle dens Vildfarelser.
Menneske Bogtrykkerkunsten har bragt
hovedsagelig bragt Menneskeslægten til
den høie Grad af \den/ Kultur, som den nu ind-
tager og knyttet Folkene fastere sammen;
dens Opfinden {har}\er/ man saaledes stor Tak
skyldig skjønt han, døde paa Grund af
Fausts Ondskab, \døde/ i stor Armod; men Efter-
verdenen har opreist ham et stort Mindesmærke
i Ma hans Fødeby Mainz. 30/10 78
VI
De vigtigste Opdagelser i dette Aarhundrede.
Med Dampskibets Opfindelse begynder Rækken
af \alle/ de store Opfindelser i dette Aarhundrede.
Amerikaneren Fulton er dettes Opfinder. Flere
Forsøg mislykkedes for ham, og han maat-
te høre megen Spot, men arbeidede aligevel
utrættelig paa sit store Verk. Endelig fik han
det ogsaa fuldført; og i 1807 gik Dampskibet …
af Stabelen og dampede henover Vandet under
Mængdens Hurraraab. Senere har Dampskibe
gjennemkrydset alle Farvande og været af stor
Betydning for Samfærdselen mellem de for-
skjellige Lande. {‹N›}\I/ 182{0}\8/ opfandt Georg Stephenson
Lokomotivet, en Op{dagelse}\findelse/ der har givet den indre
\Samfærdsel/ et stort Opsving og bragt forhen fra al Kultur
udelukkede Lande i Berørelse med den øvrige
Verden. Stephenson var Søn af en fattig
Grubearbeider og ernæ erhverde sig længe sit
Brød paa samme Maade, indtil han, efter
at have erhv skaffet sig gode Kundskaber, op-
fandt Jernveien og endelig Lokomotivet
De vigtigste Opdagelser i dette Aarhundrede.
Med Dampskibets Opfindelse begynder Rækken
af \alle/ de store Opfindelser i dette Aarhundrede.
Amerikaneren Fulton er dettes Opfinder. Flere
Forsøg mislykkedes for ham, og han maat-
te høre megen Spot, men arbeidede aligevel
utrættelig paa sit store Verk. Endelig fik han
det ogsaa fuldført; og i 1807 gik Dampskibet …
af Stabelen og dampede henover Vandet under
Mængdens Hurraraab. Senere har Dampskibe
gjennemkrydset alle Farvande og været af stor
Betydning for Samfærdselen mellem de for-
skjellige Lande. {‹N›}\I/ 182{0}\8/ opfandt Georg Stephenson
Lokomotivet, en Op{dagelse}\findelse/ der har givet den indre
\Samfærdsel/ et stort Opsving og bragt forhen fra al Kultur
udelukkede Lande i Berørelse med den øvrige
Verden. Stephenson var Søn af en fattig
Grubearbeider og ernæ erhverde sig længe sit
Brød paa samme Maade, indtil han, efter
at have erhv skaffet sig gode Kundskaber, op-
fandt Jernveien og endelig Lokomotivet
Den danske Videnskabsmand Ørsted opfandt
Elektro-Magnetismen, som derpaa to En-
gelskmænd faldt paa at benytte til at
gjøre sig forstaalig for hinanden mellem to
langt fra hinanden liggende Steder. Denne
Opfindelse, som kaldtes Telegraffen, blev af
stor Vigtighed for Jernbanetrafikken, da
man nu ved at telegrafere for hvert Togs
Afstand kunde undgaa Sammenstød. Tele-
graffen blev senere forbedret af Amerikaneren
Morse. I 1840 blev Fotografien, eller den Kunst
a{f}\t/ fæste Billeder paa Papir ved Hjælp af
Lyset, opfunden af Franskmanden Daguerre. Flere
mindre Opfindelser er \der gjorte/ i den senere Tid, der i den
betydelig har forbedret Agerbruget og ophjulpet
Industrien f.Ex. Trædskemaskinen, Slaattema-
skinen og Symaskinen. 12/1{0}\1/ 78
VII
Krigens Følger.
Krigens \Følger/ er ialmindelig skadelige; en af de{}\m/, der
er til bringer et Land størst Skader, er Tapet
af de mange arbeidsdyktige Mænd; en stor Del
Kvinder, Børn og Oldinger, som ikke kan arbeide
for sin Føde, bliver uforsørgede og der indtræder ofte
Fattigdom og Nød; Jorddyrkelsen forfalder og Handel
og Industri taber si{n}\t/ Liv. Pengevæsenet faar efter
en Krig paa Grund af de mange Omkostninger, som
følger med en saadan, et Knæk, som sætter Landet
i Gæld for lange Tider. Det Land hvem Krigen
gaar mest udover lider naturligvis mest; store {Land-}\blom-/
strækninger\strende L/andstræknigner bliver lagt øde\,/ \og rige/
Byer {, med}\bliver/ ødelagte for kun gjennem mange Aar
eller aldrig at gjenvinde sin forrige Betydning.
Men Krigens Følger kan ogsaa være gavnlige; vel
bliver Penge { … }cirkulationen og Spekulationene\al Speculation/ et Tidsrum
efter en Krig ligesom hendød; men snart kommer
do et Liv og Røre i Foretningsvæsenet, som er langt større
Krigens Følger.
Krigens \Følger/ er ialmindelig skadelige; en af de{}\m/, der
er til bringer et Land størst Skader, er Tapet
af de mange arbeidsdyktige Mænd; en stor Del
Kvinder, Børn og Oldinger, som ikke kan arbeide
for sin Føde, bliver uforsørgede og der indtræder ofte
Fattigdom og Nød; Jorddyrkelsen forfalder og Handel
og Industri taber si{n}\t/ Liv. Pengevæsenet faar efter
en Krig paa Grund af de mange Omkostninger, som
følger med en saadan, et Knæk, som sætter Landet
i Gæld for lange Tider. Det Land hvem Krigen
gaar mest udover lider naturligvis mest; store {Land-}\blom-/
strækninger\strende L/andstræknigner bliver lagt øde\,/ \og rige/
Byer {, med}\bliver/ ødelagte for kun gjennem mange Aar
eller aldrig at gjenvinde sin forrige Betydning.
Men Krigens Følger kan ogsaa være gavnlige; vel
bliver Penge { … }cirkulationen og Spekulationene\al Speculation/ et Tidsrum
efter en Krig ligesom hendød; men snart kommer
do et Liv og Røre i Foretningsvæsenet, som er langt større
end før Krigen. Krigen opvæk\Fædrelandskjærligheden/ bliver lige-
ledes forøget; man bliver ved Krigen ligesom opvæk-
ket af en Dvale, som den lange Fred og Velvære har
neddysset {e}\E/n i, og man vend{ … }\er/ nu sit Blik mere
paa Fædrelandets Gavn. – 7/12 78 VIII
Napoleons Charakteristik.
Det, der bragte bragte Napoleon fra en ringe
Stand til Hersker over en af Europas mægtigste
Stater, var hans store Krig{er}\s/talent. Han var i alle
{d}\D/ele en udmerket Feltherre; han ikke alene udkastede
ypperlige Krigsplaner, men udførte dem ogsaa ligesaa godt.
Saaledes kunde han med faa Folk overvinde store Hære
ved pludselig at kaste sig over {de}\en/kelte {a}\A/fdelinger af
dem og saaledes slaa dem i {‹e›}\m/indre Partier
I det krittiske Øyeblik lagde han især sin
Overlegenhed for Dagen; et Blik var nok til at overskue
hele Situationen; inden en kort Tid havde han lagt
sin Plan, der næsten aldrig slog feil, og han gav nu
sine Befalinger {‹me›}\i den/ tætteste Kugleregn med en
saadan Koldblodi{k}\g/hed og Sikkerhed, som til en Parade.
Han vidste at behandle sine Soldater paa en saa-
dan egen, god Maade, at de paa same Tid, som
de næsten saa op til ham som en Gud,
tillige betragtede ham som Kammerat. Derfor
blev han saa elsket af dem, at de til enhver
Tid var beredt til at dø for deres «lille Korporal»
og gjorde Hæren næsten uovervindelig
Men han var ikke alene begavet med
Krigstalent, han gjorde sig ogsaa fortjent \som/ Land{sst}\s-/
styrer. Han var Lovgiver, fremmede Handel
Industri og alle andre Næringsgrene og havde
stor Sands for Kunst og Literatur.
Paa et af hans Felttog {opdagede}\saa/ en Under-
{}\of/ficer en {‹Tambur›}\Soldat/ sidde og tegne under Vagten.
Underofficeren meldte Tdet til Keiseren forat
faa ham afstraffet. Keiseren saa paa Tegningen,
skjønte strax, at Soldaten maatte have Talent
og sagde derfor til ham: «Reis hjem, Frankrige har
nok af Krigere men ikke af Kunstnere».
Napoleon havde en stor {Svaghed i sin Karakter}\Karaktersvaghed/
som saa mange berømte Mænd; det var Ergj{æ}\er/righed.
{h}\H/an vilde ikke holde op før han aldeles havde
knust sine Modstandere, og dette bragte ham
til at gjøre det ulykkelige Tog til Rusland, som
bestæmte hans Skjæbne.
Han var meget ligegyldig for andres Ve
og Vel, {‹alt› maatte vige tilbage for hans Foretagender}\naar det gjaldt at fremme sine egne Foretagender;/
han s{ … }\k/yede intet hverken Tab af Meneskeliv eller
et andet Lands Ødelæggelse, alt maatte vige tilbage
hans {Foretagender}\Interess
er;/ f.Ex da hans Broder Ludvig,
Konge af Holland vilde faa K{ongen}\eiseren/ til at ophæve
… den for Holland saa ulykkelige Kontinental-
spærring, svarede han, at det først og fremst var hans
Pligt at fremme Ke{s}\i/serens {K}\I/nteress
er, dernæst Frank-
riges og aller sidst hans egne Interess
er. –
Nøisomhed i dens Værd.
Nøisomhed er en Egenskab, som bringer Besidderen
af esamme uvurderlig Gavn sa\a/vel med Hensyn til
hans aandelige som materielle Velvære.
Den nøisomme er fritaget for mange af
de Sorger og Skuffelser, som Livet e er så rig\t/ paa{,}\./
Nøisomhed betegner nemlig den Egenskab at have
smaa Fordringer og være tilfreds med lidet. Den, der
altsaa har smaa Fordringer til Livet, og ikke vænter
kan man skjønne, ikke vil blive skuffet og nedtrykt,
om der bliver tildelt ham en noksaa ringe Lod.
i Verden. Da han ikke har væntet m{r}\e/re, saa
vil han a\l/ligevel beholde sit { … }\t/ilfredse Sind. Nøisomhed
bortager fratager Fattigdommen meget dens Bitterhed,
og kun ved den er det mulig at bringe Tilfredshed i en
den Fattiges Hytte, hvor Fattigdommen hersker. Paa den
anden Side bringer Nøisomhed En til at modtage enhver
Ting med des større Glæde, \kun/ den nøisomme ved best
at skatte {‹r›}\G/uds Gaver. { … }\t/ilbøielig. Den nøisomme bruger
Rigdommen er skikket til at træde ind i alle Stillinger
i Livet; bliver han fattig, vil det, som ovenfor er {sagt}\antydet/,
Nøisomhed er en Egenskab, som bringer Besidderen
af esamme uvurderlig Gavn sa\a/vel med Hensyn til
hans aandelige som materielle Velvære.
Den nøisomme er fritaget for mange af
de Sorger og Skuffelser, som Livet e er så rig\t/ paa{,}\./
Nøisomhed betegner nemlig den Egenskab at have
smaa Fordringer og være tilfreds med lidet. Den, der
altsaa har smaa Fordringer til Livet, og ikke vænter
kan man skjønne, ikke vil blive skuffet og nedtrykt,
om der bliver tildelt ham en noksaa ringe Lod.
i Verden. Da han ikke har væntet m{r}\e/re, saa
vil han a\l/ligevel beholde sit { … }\t/ilfredse Sind. Nøisomhed
bortager fratager Fattigdommen meget dens Bitterhed,
og kun ved den er det mulig at bringe Tilfredshed i en
den Fattiges Hytte, hvor Fattigdommen hersker. Paa den
anden Side bringer Nøisomhed En til at modtage enhver
Ting med des større Glæde, \kun/ den nøisomme ved best
at skatte {‹r›}\G/uds Gaver. { … }\t/ilbøielig. Den nøisomme bruger
Rigdommen er skikket til at træde ind i alle Stillinger
i Livet; bliver han fattig, vil det, som ovenfor er {sagt}\antydet/,
ikke falde ham \saa/ \saa/ vanskeligt at bære Fatt{g}\i/gdommens Byrder;
at han jo b a\l/ligevel er tilfreds; bliver han rig, da ved
han at bruge Rigdommen paa \den/ rette Maade, og Nøisomheden
han er beskyttet maa mod alle de Farer, som truer
den Rige. Hidentil har jeg kun talt om Nøisomhedens
Værd med Hensyn til det aandelige; men hvilken Betyd-
ning har ikke denne Egenskab ogsaa for Ens materielle
Velvære … Hvor meget kan ikke den Nøisomme spare {op}\ind/
Om end hans Indkomster ere smaa, vil han a\l/ligevel
kunne leve aldeles sorgløst og enda dertil lægge op. Det kun
Det kunde vel være endnu mere at tilføie, men jeg tror
dog, at jeg her har fremført de vigtigste Træk af Nøisomhed
i dens Værd. –
Munchmuseet MM T 2805
Skissebok.
Filologisk kommentar
Stilebog. Skolebok.
Datering
Datert .
Fysisk beskrivelse
På skissebokpapir. Mål [mnglr.]
Omtalte personer og institusjoner:
, Håkon 4 Håkonsson, , , , , , , , , ,
