Munchmuseet, MM N 25

MM N 25, Munchmuseet. Datert 1912. Blandet (notat, utkast).
Filologisk kommentar: Innholdet tyder på at dette er utkast til en nekrolog over August Strindberg (død 14. mai 1912). I tillegg inneholder objektet et påbegynt brevutkast til en uidentifisert tysk kvinne.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
Munchmuseet N 25, s. 3

    { … }Strindberg er væk – en vend
er væk –

    To rækker af Billeder stiger
frem –
fra det daglige Samvær i Berlin
Vinteren 190{3}2–3

    Ved Endebordet i Schwarzen Ferkel
omgivet af Tyskere Dansker Svensker Finner
Normæn og Russere –  …  besørget
af de unge tyske Digtere –

    Især Dehmel – der stod op på Bordet
 …  Flasker ramlet  …  – og  …   … 

    Og Førsteopførelsen af  …  af
hans Stykke –

    – Replikkene faldt som Kl … 
– Ord af Jern – snart som
sværd, snart som Dolke
– mest sydet det som { … } … 
jern – hvid rødglødene hvidglødende
‹digteren der› svedende – brændene

 

Munchmuseet N 25, s. 2

vente sig – men  …  steg
op bærende i Hænderne
til os Inferno Kommentar – og Legender Kommentar
– Vel de mærkeligste Romaner
siden Raskolnikov Kommentar


    De{n}t begyndte med Røda Rummet Kommentar
for os {–}Nordmænd – den ‹verste›  … 
heder Strindberg – det var jo
ved siden af  …  nogle andre Forfattere
der  …  var med at ‹lage›  …  –

 

Munchmuseet N 25, s. 1
    
    Hochverehrte und gnadige Frau!


    Ich danke Ihnen für Ihre
freundliche Briefe –


‹Backanalen› til hans Ære
– og efterpå lagt til Uhl
med sine Venner i ‹Schwarzen Ferkel
– Der sad han med ‹Kjæmpeskjæmt›
– og det lille {s}Smil snart sarkastisk
snart barnslig


    Så i Paris – hvor han får
Hvede af si{t}n Rug – skulde
ned i Helvetes dybe S{k}jagter
– Han gik ‹med iver nær ved›