Munchmuseet, MM N 33

S. Cloud 1889
    Copi

    Danseuse espa{n}\g/nole – 1 fr. – La mig gå
in –
    Det var en lang sal med galerier på begge
sider – under galerierne sad folk og drak
og  …  ved rundt borde – I midten stod man,
floshat i floshat – indimellem damehatte!
    Længst inde over floshattene gik en liten
dame i lillafarvet tricot på en line – mi{n}dt
i den blågrå tobaksfuldte luft –
    Jeg slentrede opover mellem de stående –
J
    Jeg så efter et smukt pikeansikt – nei – jo
der var en der ikke var så værst –
    Da hun opdaget mit blik fik hun et stivnet
maskeansikt og stirrede tomt ut i luften –
    Jeg fandt en stol – og lod mig falde ned i den træt
og slap.
    Man klappede – den lillafarvede danserinde bukkede
smilede og forsvandt –
    Sangerne fra Rumænien optraadte – Det var kjærlighed
og had længsel og forsoning – og skjønne drømme – og den
bløde ^(?) musik smeltede sammen med farverne.

 

    {a}Alle disse farver – ‹k{ … }oulisserne› med d{ … } grønne
palmer og blågrå vand – de stærke farver i Rumænernes
drakter – i den blågrå dis
    Musikken og farverne fangede mine tanker
De fulgte med de lette skyer og båres af
de bløde toner ind i en verden af glade
lyse drømme –
    Jeg skulde gjøre noget – jeg følte det vilde gå
så let – det skulde forme sig under mine
hænder som ved et ‹trylleri› –
    Så skulde de få se –
    En stærk nøken arm    en brun
krafti nakke – op til det hvælvede bryst
lægger en ung kvinne sit hoved –
    Hun lukker øinene og lytter med { … }åben
bævende mund til de ord han hvisker ind
i hennes lange udslåtte hår
    Jeg skulde forme det slik jeg nu så det
inne i den blå dis –
    Disse to i det øieblik de ikke er sig selv
men kun et led af de tusinde slægtsled der
knytter slægter til slægter –
    Folk skulde forstå det hellige det
mægtige ved det og de skulde ta af sig
hatten som i en kirke –
    Jeg skulde fremstille en række slike billeder

 

    Der skulde ikke længer ^(bare{?})) males interieurer, og
folk som læser og kvinner som strikker
    Det skulde være levende mennesker som
puster og føler, lider og elsker
    Jeg følte jeg skulde gjøre dette – det skulde
gå så let – Kjødet skulde forme sig og
farverne leve –
    Der blev pause – musikken hørte op
    Jeg var lidt trist
    Jeg husket hvor mange jeg gange jeg før havde
følt noget lignende – og når jeg havde
gjort det billedet færdi – rystede man på
hode og  …  smilte
    Jeg var atter ute på den blå Boulevard
des Italiens – med de hvite elektriske
lamper og de gule gasblus – {m}og med de
tusinde fremmede ansikter der så så spøgelses-
agtige ut i det elektriske lys –

 

    Livsfrisen
    St. Claud 1889.



    Danseuse espagnole – 1 fr. – La mig gaa ind. –
    Det var en lang sal med gallerier paa begge
sider – under galleriene sat folk og drak ved
runde borde. – I midten stod man, floshat i
floshat – innimellem damehatte!
    Længst inde over floshattene gik en liten dame
i lillafarvet tricot paa en line – midt i den blaa-
graa tobaksfyldte luft. –
    Jeg slentret opover mellem de staaende.
    Jeg saa efter et smukt pikeansigt – nei – jo
der var en som ikke var værst. –
    Da hun opdaget mit blik fik hun et stivnet
maskeansigt og stirret tomt ut i luften.
    Jeg fandt en stol – og lod mig falde ned i
den træt og slap.
    Man klappet – den lillafarvede danserinde
bukket smilende og forsvandt. –
    Sangerne fra Rumænien optraadte. – Det var
kjærlighet og hat, længsel og forsoning – og



    3

 

Munchmuseet N 33, s. 5

skjønne drømme – og den blø{d}\t/e musik smeltet
sammen med farverne. Alle disse farver – kulis-
serne med de grønne palmer og blaagraa vand –
de stærke farver i rumænernes drakter – i den
blaagraa dis.
    Musikken og farverne fanget mine tanker. De
fulgte med de lette skyer og baares av de bløte
toner ind i en verden av glade lyse drømme. –
    Jeg skulde gjøre noget – jeg følte det vilde
gaa saa let – det skulde forme sig under mine
hænder som ved et trylleri. –
    Saa skulde de faa se. –
    En stærk nøken arm – en brun kraftig nakke –
op til det hvælvede bryst lægger en ung kvinde
sit hoved. –
    Hun lukker øinene og lytter med aapen bæ-
vende mund til de ord han hvisker ind i hendes
lange utslaatte haar.
    Jeg skulde forme det slik jeg nu saa det men
i den blaa dis. –
    Disse to i det øieblik de ikke er sig selv med
kun et led av de tusener slægtsled der knytter
slægter til slægter. –
    Folk skulde forstaa det hellige, det mægtige
ved det og de skulde ta av sig hatten som i
en kirke. –



    4

 

Munchmuseet N 33, s. 6

    Jeg skulde fremstille en række slike billeder.
    Der skulde ikke længer males interieurer, folk
som læser og kvinder som strikker.
    Det skulde være levende mennesker som puster
og føler, lider og elsker.
    Jeg følte jeg skulde gjøre dette – det skulde
gaa saa let. – Kjødet skulde forme sig og far-
verne leve. –
    Der blev pause – musikken hørte op.
    Jeg var lidt trist.
    Jeg husket hvor mange gange jeg før hadde
følt noget lignende – og naar jeg hadde gjort
billedet færdig – rystet man paa hodet og smilte.
    Jeg var atter ute paa den blaa Boulevard des
Italiens – med de hvite elektriske lamper og de
gule gasblus – med de tusen fremmeden ansikter
der saa saa spøkelsesagtige ut i det elektriske
lys. –
    Og { … }de påfølgende 2 År  … 
jeg  …   …  det b …   … 
der allerede tidligere var igjen
{ … }flere utkast og billederne der
efterhånden blev livsfrisen –
– { … }Jeg malte  …  ‹døde› – ^?
‹manden› siddende ved stranden
– angest – skrik –  … 
madonna –