Munchmuseet, MM N 125

MM N 125, Munchmuseet. Datert 1889–1890. Notat.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
Munchmuseet N 125 bl. 1r

    Hun k { … }gik nedover Karl Johan der
den side på den anden side af fortovet.
Den sorte kjole sluttet hæn om Krop hendes
{ … }på { … }fyldige skul

    Han slugte med øinene  … 
Hvor s Hvilken Holdning hun gik som en
‹d{ … }roning› – og hvor deilig hvid Huden og Halsen
skinnede mod den mørke sorte kjole Det var
Han havde aldrig seet hende så betagende
deilig Han og hun så fornem ud at i
dette øieblik havde han ikke vovet at tale
til hende Han kunde ikke ‹før› Og han havde
kysset denne stolte nakke og havde omslynget
disse runde faste former men han havde ikke  … og havde seet henne
Han følte th  …  først a at { … }han først
nu elsker – men han { … }elskede hende  … 
til galskab – Han måtte have hende

    Hun gik nedover ‹Karljohan› og han
blev stående igjen Han Det svimlede
for ham Han påskynde – Hvor hun
var deilig ‹s{ … }agde›  …  til  …  og de
snakke begge to om hvor deilig hun
havde og han følte at s nu
 …  tilhører ham hun Nu var han
hun glad i hende til gals den eneste og da
måtte hun jo tilhøre ham og hun havde
jo sagt det til ham så mange gange og var
 …  Han gi tog hurtige skridt han

 

 

Munchmuseet N 125 bl. 1v

kn
knyttet næven og så alle folk ind i
ansigte – hu Jeg elsker hen h elsker hende
og hun har sagt hun elsker mig
og han så alle folk ind i ansigtet
og øinene lyste –
ved { … }svingen stortorvet kom
Kap { … }Kaptainen mod ham

    Det skar til lidt i ham men
{ … }Så fik han pludselig sådan lyst til at fortælle
ham hvilken ‹nar› han var og hun tilhørte
ham og han gjorde en plu hastig ‹svingt›
mod ham så de berørte ‹hinanden› da de mødtes