Munchmuseet, MM N 154

MM N 154, Munchmuseet. Datert 1890–1892. Notat.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
Munchmuseet N 154, s. 1

    Der var mange lys hvide glinsende helt
op til toppen – noen dry{ … }ppede – Det
skinnede i alle lyse farver mest i
rødt og gult og grønt – Et lyshav som
blændet så man næsten ikke kunde se

    Det var en stærk varm luft
    Luften var hed og det lugtede intenst af brændt
gran og l os.

    Mo …  underst{ … }øttet af en pude i ryggen sad
hun  …  i sofaen i en svær sort silkekjole
Stille og bleg

    { … }På fanget sad tulla    rundt omkring sad
eller stod de andre og stirrend med store
henrykte øine på træ{t}et.

    Far gik op og ned på gulvet lidt
fremmed
i sine med sit glatstrøgen
Så satte han sig bort til hun i sofaen – de
hvisket sammen og bøiede sig ind til hverandre
Karleman Kommentar så på dem og undred sig over
hvorfor tårene randt ned ad deres kinder – –

    II
    Det var så lyst og stille i værelset
    Så sang Bertha Kommentar G
    Glade Jul hellige Jul
    Engle dale ned i Skjul

    Karleman Kommentar syntes taget åbne sig – han så lyse la
skyer langt langt op – det var himmelen
Engle dalede ned i skjul – smilende huldsaligt –
m de hadde hvide kjortler og palmegrene

 

Munchmuseet N 154, s. 2

langt langt deroppe sad gud – han skinnede
af gj guld – { … }han var urørlig majestætisk
og engler neiede for ham    Ved siden
sad stod Jomfru Maria med Jesu Kristusbarnet
han hadde en stråleglorie lysende ring over
hode – Idag var han fød for at han
og Berta Kommentar og alle skulde bli salige og
få vinger

        III
    Børnene skulde bort
    Et stort dunkelt værelse – en tung kvalm luft
Ved enden af { … }den store sengen stod en sort klædt
fremmed mand – han bad med foldede hænder
Bør{ … }nene skulde bort

    Børnene stod ved sengen i yttertøi –
Pigen ventede ved døren – Hun i sengen
strakte hånden ud efter dem – de gik en for
en bort til hende og hun kyssede dem

    IIII
    {Vi}De var hos fremmede mennesker – der det var
en fremm dame som var så venlig – de fik  …  kager
– Bertha Kommentar en dukke. Det va På væggen over sofaen
hang et billede som forestillet en hjort der overfaldes
af ulve – en li ulv hadde bed den i struben
så blodet randt.

 

Munchmuseet N 154, s. 3

    En dag kom {faren}Doct og tante
Mama er i himmelen hun er død.  … 
Doctoren og damen folkene de boede hos  … 
{ … }Alle snakket så høitideligt – de sa
stakkar til dem –

    Bertha Kommentar begyndte at stortute – så Karleman Kommentar
og så allesammen –

    De { … }var så venlige mod dem alle – og de
klappede dem på kinden – men da gråt de
endnu mer – Så fik Bertha Kommentar en dukke
og Karl Kommentar en No{h}ahs ark så standset gråten
– men da de kom ud …  begyndte den igjen.
Det var koldt – det knirket under fødderne –
de B Dombjælderne klingede hørtes i det fjærne

    { … }Luften Himmelen var oversåd af stjerner –
    Da de kom hjem så de på legetøiet – så
gik Ka{ … }rl Kommentar ind i seng{ … }kammerset – Det var så
forandret – der stod de to store sengene overdækket –
og var det var så stort og tomt – Han krøb
under sengen { … }kikket i krogene – Mama var ingensteds
– Mama er i himmelen thi hun er salig sa
Bertha KommentarHun er ikke her – som legte me holdt holdt dukken på armen.
Så legte de med dyrene i arken – Så ble de
uenige uenige – Bertha Kommentar var kje av dukken ville ha
hele arken – så kloret Karl Kommentar Bertha Kommentar i ansigtet –

    Mama ser dere sa doctoren –
    Og Karl Kommentar så mod døren – han ven{ … }tet at hun skulle
stå åbne den og stå der – høi og sortklædt og bleg –