Munchmuseet, MM N 289

    E –
    Danseuse espanole. 1 fr. vel la
os gå ind da –
Det var et forlystelsested med alle
Det var en lang {g}sal med galerier på begge
sider og stoler o Stoler og Borde under galerierne
run{ … }dt stod man.
    Der inderst inde gik en lillaf{ … }arvet dame
i lillafarvet tricot – på en line – over alle
de svarte floshattene –
    Var det ingen smukke ansigter at se ellers
her – smukke pigeansigter – nei.
Men fuldt op af unge ophængte franskmænd
med skinnende floshatter – spidse ov opad.
    Nei du får nok sidde ^alene – altid denne
træthed.
    Jeg fandt mig en plads og lænede mig bagover
det var godt og varmt og jeg frøs ikke på
benene.
    Det var de rumænske sangere som spillede
sine nationalsange. Det var sorg og glæ livsglæde
og skjærende sorg – og de Kjærlighedens glæde og længsel
og kjærlighedens sorg og musikken forenede
sig med farverne omkring.
    DerDerborte ved scenen lyste det i de
sterkeste farver – sån som i farve{ … }skrinene vi
fik da vi var små

 

krid blændende hvidt og skjærende
rødt ^{i Rumænernes dragter} – også gult og grønt. Og Tobaksrøgen
(Koulisserne Palmer og vand)
drev i svære blågrønne skyer og
la alt bag i en dis.
    Musikken og farverne tog mine tanker
{ … }De { … }fulgte af med de l lætte s{ … }kyer
og de  …  og de bløde toner drømmer
toner {i} ind i en verden der var
lys og glad – Jeg skulde gjøre noget
tage fat glad og lys
    Jeg skulde gjøre noget – begynde på
noget. Alt skulde Det skulde gribe
{ … }andre som det nu greb mig
    Jeg skulde fremstille to i det største
deres livs mægtigste helligste øieblik –
    Hvor to Hvor de var grebet af
den magt der tvinger stærkere
end alt andet – der har rosens
farve men stålets kraft er stærkere end _døden
den Døden d …  den end manden med ‹leen›
    I det øieblik man ikke er sig
selv – men kun e{n}t af de tusinde
slægt{ … }led – der fortsætter slægten
forplanter slægten.
    Jeg så den en stærk nøgen arm
med { … }dun – så den en brun {s}kraftig nakke
og mod ^optil den nøgne stærke bryst – Kneler

 

ligger en
lægger en ung kvinde sit hoved og lytt
Hun lukker øinene halvt og lytter til
de { … }ord han hvisker ind i hendes
løse h hår udslåtte hår.
Og hendes skjøre hud smelter
sammen med hans –
    Og fo pu{ … }blikum skulde føle
det hellige i dette – og de skulde
ta af sig hatten som i en kirke.
Musikken hørte op – man klappede
Aa nei – de vil si det er usædeligt
Ja men kan noe som er stort og mægtigt
og helligt være usædeligt og som i
hu millioner år har været den menneskenes
høieste viktigtigste øieblik.
Jo de vil straffe dig – skj forhåne dig.
    Ja men.
Min enetale af
Man stemte violiner.
Jeg lytt
    Jeg hørte noen få toner jeg vidste
hvad vilde komme
Det var Det var karilla valsen
Det var som en kvinde der forfører –
lokkende fine og bløde toner – som
drog en som om hun skulde stå der

 

der og myse med øinene og smile
med et kjælent smil på den ene
side af kinden – Jeg synes jeg så n
og med sin yndigste fineste røst
kildrer hun vore øren – snart ærtende
omtåger vort blik – så
snart bedende og indsmigrende
og da kommer hæver hun hodet
og jublende st toner sang og latter
    Vi er fangen
Og hun ler og jubler og håner – hun støder _{os væk og tar os til nåde}
    Det var hun
Og jeg så hende igjen for hun
jeg holdt af – og som jeg hadede –
Som altid sang denne smilende
Den  … 
    Det er kvindens røst som forfører
– fint blødt og kælent først – som hun dægger
for et barn.
    Hun kildrer med sin stemme hun
{ … }beruser med sine blikke – snart snart
ærtende – snart bedende og indsmigrende
    Og jeg er fanget og jeg er mig længer
– hendes øine er min sjæl
Og hun smiler og jubler – og håner og piner
Melodien beruser som en
    Jeg ser hen{ … }de – som altid sang denne
valsen
    Jeg tænkte på den gang
    Den gangen hun sang den en skumringstime
ved pianoet – og mange var i stuen. Men hendes blik
søgte mig.
    Og når nynnet den ved  …  mit bryst og hendes
bævende mund kildrede min nøgne hals