Munchmuseet, MM N 314

    Høst skaffer Strindbergs artikkel i
revue blanche
    Det var efter min første udstilling
i Berlin – (da mine billeder blev
udkastet af Berliner Kunstlerverein –
med den følge at fo kunstnerne
delte sig i to leire – og den ene
med Liebermann i spisen dannet
en fri udstilling)
    Jeg havde en hilsen fra Dr Elias
til {h}Henrik Ibsen – Jeg leverte ham
gik op til ham da han ikke var
hjemme leverte jeg ham et kort –
og gik – Jeg hade lige i forveien sid truffet ^set ham i
hotellets
læseværelse
    Det var Nogle dage senere sidder
jeg på Grand med flere venner –
Det var vår – alle vinduer og de
de store glas deri var åbnet til
Karl Johansgd – der solfyldt var fuld af
folk – { … }Der er Ibsen sa vi – Vi så

 

ham «seile» indom som en bred
skute – Men hvor forbauset blev
vi ikke da han svinget og seilet
ind blandt den tætpakkede Grand –
– Ibsen i Cafeen – ‹umuli› – aldri
før forekommet –
    og han seilet ^krysset – in mellem gjæstene
– og mod os! – Almen Voksende
forbauselse – Godag er det ikke Hr Munch
– og der sad han midt i blandt
{ … }os med sin lille tætte fi{k}gur –
– Han sa noget – almindeli
høfligheder – og gik –
    – Vi sat der alle  … 
 …  – sa Ibsen ved vort bord!
    Siden talte jeg med ham
aften på Grand i de{n}t lille læseværelse
på Grand –
    – Det var i 1894 – Jeg havde
udstilling hos Blomquist –
Der var en række af mine senere
billeder – Sk der tilhørede livsfrisen

 

    Skrig – Jalousi – Dødsværelset – Dødskamp –
Elskende kvinne – Kys – Kvinne og mand mellem skovens _stammer–
    – De tre kvinder – {og  … }Vampyr
Almindelig forargelse – ‹rad› på politi –
opfordring til Boycotting af Blomquists
lokale –
    En dag træffer jeg Ibsen på udstillingen
Kan de – vi ser på billederne sammen
– et for et – studerte han nøie –
    I{ … }sær interesserte ham de tre kvinner –
– Jeg sa – Jeg mener de Den mørke
der står mellem stammerne ved den
nakne kvinnen – er nonnen – lissom
– kvinnens skygge – – ved s ^{sorgen – og døden}den nakne er
livslystens kvinne –
    Ved siden af dem igjen – den lyse
kvinnen der går ud mot havet
– mot uendeligheten – Det er længselens
kvinne –
    Mellem stammerne lengst til høire
– står mannen – i smerte og uten
at fatte –

 

– han interesserte sig osså for den
mannen som sidder ved havet
bøiet – og knuget –
    – Jeg har ( Det moret ham at se
en socialist fører – jeg havde malt
mot rød bakgrunn – og en del karikert
– Mot rødt! sa han – og svært karikert
    Han spurte efter et Dameportræt jeg
havde netop tat bort fra u‹dst›illingen –
    – Jeg fortalte ham at hennes f udmærkede
‹brave› far havde så br …  bedt om at
jeg skulde fj{ … }ærne det at jeg havde gjort det
– antog dette havde interesseret ham –)
    – Jeg fortalte ham at de ovennævnte
billeder var tænkt som en sammenhængende
stor fris – livsfrisen – –
    Noen år efter skriver Ibsen «Naar
de døde vågner » – Historien om en
billedhugger – hvis hovedværk – opstandelsens _livsværk
– splittes – og ^{og hvis eget liv forspildes} og delvis forsvinner i Tyskland –
– Man vil her se igjen i billeder – en
en række billeder – delvis som tableauxer
– livsfrisen – De tre kvinner – Irene  – livslystens
kvinne – Maja  – og Sygepleiersken – De finnes – de tre
samlet som i mit billede – En nat har vær direktøren
seet Irene som naken ved siden af sykepleiersken – og mange slike
    Jeg vil si dem sa Ibsen – Det går dem som mig – Jo flere Fiender
de får jo flere venner får de
    Man finner den gaml mannen der sider på stenen og tænker på
si{n}t forspildte liv
    Man finner portrætter  …   …   … hoder