Munchmuseet, MM N 469

MM N 469, Munchmuseet. Datert 1889–1890. Notat.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
Munchmuseet N 469, s. 1
    1

    Det var lørdag – det s
Brandt Kommentar drev omkring blek og maver.
på Karl Johansgade – tynd og blek

    Det var ækkel{ … }t surt veir –
det { … }dryppede fra tagene –
og det ved gadehjørnene kom
vindstødene voldsomme
Det flimrede i  … 

    Gasblussene flimrede i det
mod den blåsvarte luft.
og kastet {g}l lyset grelt og gult
på de forbigående

    Uf hvor væmmeligt ‹der› tog
et vindstød i Brandt. fat i
Brandt Kommentar    han sjanglet tilsiden.

    Hvad i alverden skulde han gjøre
af sig

    Han {s}havde sat hjemme i
var sofaen – merk i skumringen
så begyndte han at tænke på
lørdagen før da han skulde træffe
hende – han va hadde hendes
brev i lommen – viste at

 

Munchmuseet N 469, s. 2
    2

nu skulde at om en tid
vilde hun gå for at møde ham
– { … }træffe ham – være sammen
B med ham
ved sidde ind til
ham ‹ved› ved ovnen – og timerne
vilde gå som minutter som en drøm.
– Og nu hvor er hun – hun –
tar på sig { … }pelskåben – { … }drar sløret
nedover øinene og piler nedover
trappene – forat sidde lunt og varmt
ind til – ham – den lapsen.

    Og aligevel så det ud som om
hun holdt af ham – de { … }de var
sammen sidst – som om hun vilde
at det skulde bli godt igjen –
Han tænkte på hende da hun
kom  …  mod huset – så op
mod ham og smilte – akkurat som
før og { … }holdt noen blomster op mod ham

    Han måtte ud
    Skal du nu ud igjen    sa Doctoren
hold dig nu lidt i ro – hjemme
hos os – da Kristian Kommentar

 

Munchmuseet N 469, s. 3
    3

Aa ja gjør det – du blir så
maver sa tanten. –

    Maver – altid skal dere nu
tale om det – jeg er ikke  … 
mavrere end før {jeg}han så {mig}sig i
speilet – øinene lå langt ind i
hodet – og et dybt træk om næsen.

    Hvor styg du er blit tænkte
Brandt Kommentar
han gav sig til at ordne håret
anderledes. –

    Si mig ser jeg ikke friskere ud
nu – når håret ligger sån.
{ … }Nei fy da sa tanten ikke
sån –
Joda vist gjør jeg det det er det samme sa
{b}Brandt Kommentar grættent.

    og så drev han ud.

 

Munchmuseet N 469, s. 4
    4

    Han haddet drevet mange
ganger op og ned på Karl Johan –
alle damer i

    Han følte stikket i hjertet
hvergang en dame i pelsværks
kåbe dukket op – Snart var { … }det
noen tykke madammer snart
noen bakfischer han hadde
tat feil af
{ha}trodde t{ … }rt var hende for

    Der hilste en på ham han
vendte om sig det var Visdal
Du går jo som en ånd der
du ser ikke folk som går lige
forbi dig. – Du blir  …  mere
og mere lig en ånd.

    Jeg er d dårlig vær vinter så
jeg Jeg er ikke dårligere denne
vinter end ellers.

    Hvor skal du – p
    Jeg skal ned til frøken og
træffe noen damer – frøknerne
Pe{r}tersen – vil du være med –
Damerne liker jo dig så godt

 

Munchmuseet N 469, s. 5
    5

    Nei jeg har no at gjøre
De fulgtes ad nedover gaden.
De Brandt Kommentar  …  glante nedove{ … }r
Gaden så langt han kunde
uden at si noget
– Nå hører du ikke – sat
Visdal i    nu har jeg vist
20 gange sagt til dig
at du skal ‹se› – spurgt dig
hva du arbeider på –
Det går ikke an dette du
blir mere og mer lig en
ånd der går snart over
i luften –

    Visdal lo lo med og viste
alle tænderne – det strålte formelig
dette fede tilfredse ansigt – rød
Si mig hvordan var det med
den fruen –

    Hvem sa Brandt Kommentar – Fru Petersen Kommentar
nei hun – fru Heiberg Kommentar    å
hun nå jo h jeg hun er svært
hyggelig hun –

     … Den frøken Holmsen Kommentar er deilig
du jeg var sammen hele Karnevalsaften

 

Munchmuseet N 469, s. 6
    6

    Storartet deilig.
Sån kold S
Øinene
Sån som hun vugger sig
i hofterne

    Vi var sa
    Hun var hele tiden sa
Aftenen sammen med mig
når hun ble { … }engageret kom
hun { … }strax { … }hun var færdig
tilbage til mig –

    Hun er simpelthen det
vakreste –

    Vi kjørte hjem sammen
om aftenen –

    Nå d{ … }ere kjørte {–}sammen
dere du kysset hende vel da
Jeg Nei la{g}ngt fra så han
– men så lidt { … }så rart
Visdahl som om han vilde
si:

    Jeg må jo si nei
{ … }Det var ved syvtiden.
Man De mødte damer damer
pyt pynte med pyntede til
konserten i Brødrene hals

 

Munchmuseet N 469, s. 7

    Det lyste af h snart hvidt og rødt snart
af rødt under kåberne.

    Noen kjørende.
    Jeg så den oplyste balsal –
alle de lysende to strålende toiletter –
og så hun midt i altsammen
– og ser øiner midt i  …  søger
mig mellem alle sammen langt
borte som hun sidder – så vender
jeg mig – der er jo han er det
ham eller mig hun ser på. –

    Jeg måtte did – se hende
Jeg skulde \se om han er der –/

    Jeg ba sa hurtig adiø til
Visdal

    {H}Jeg holdt mig ved ingang
f … 
Det var tidlig    hun var
endnu ikke komme – hun
Jeg holdt mig i forværelset
så kunde jeg se når hun kom.
Ma Koncerten begyndte – en
{han}jeg hørte ikke noget af de{t}n men
‹vak› ver hvergang det tog i døren.
Hun er sen – hun er hos ham
– de kan ikke rive sig løs –
Jeg Der kom Manden –
Hjertet bankede – hun var det

 

Munchmuseet N 469, s. 8

var noget af hende – de hadde
været sammen idag – kysset hinanden
– sandsynligvis – den idioten
Han Kaptainen hilste i det
han gik {v}forbi – f hvor han
foragtet ham.

    Der sidder han som akkurat
som før – lidt bleg – og ‹{ … }lidt›
grå vistnok – der sidder han men
og ser så intresseret ud –
Hvorfor ler de ikke af ham – hanrei
eller kanske det bare er { … }for
syns skyld. – du { … }aner kanske
hvor hun er – du skjælver
{å}osså når det går i døren –

    Hun kommer ikke – Ko Har
hun ikke kunnet komme
fra hans favntag – Eller går de
stille sammen ude, {a}hans arm
og hendes – men søstrene er her
Men heller ikke og ikke moren
kanske hun er på Cirkus.

    Jeg gik hurtig ud – mon
der var billet – jeg næsten løb