Munchmuseet, MM N 477

    Mange lys, hvite – glinsende
{ … }helt til toppen – noen dryppede
– det skinnede i alle lyse farver
mest i rødt gult og grønt – { … }Et
lyshav som blændet så man
næsten inte ikke kunde se –
Luften var he{d}t og det lugtet
intenst af gran og os –
    Mod en stor hvit pude {j … }bag
ryggen sad hun i sofaen i
sin svære sorte silkekjole – stille
og blek – \De to Børn sto ved siden/
    {Han}Så sat han ^{den høie manden faren} sig bort
til hende ^{den høie mand} hvi de hvisket og
bøiet sig in til hinanden –

 

Taget åbnede sig – det var
lyse skyer langt langt op
– det v    Engle dalede ned
{ … }smilende og skinnende hvite –
{ … }med lange kjortler og palmegrene
    Deroppe {var}sad gud – urørlig
majestætisk – og engle neiede
for ham – Ved siden stod
Jomfru Maria med Kristusbarnet
– {h … }‹der› hadde en lysende ring
om hodet – Han var født
idag forat {a}fler hele verden
^… skulde frelses –

    { … }Et stor dunkelt værelse
– en tung kvalm luft – Ved
enden af den store dobbeltseng

 

stod en fremmed sortklædt
mand og bad med foldede
hænder –
    Børnene stod ved sengen
i yddertøi – Pigen ventet
ved døren – Hun i sengen
strakte hænde{r}ne ut mot
dem og kysset { … }dem en
for en –

---

    De var hos fremmede Mennesker
– Så kom ha faren og hentet
dem – Mange stjerner –  … 
tinrende bleke – på den
mørkeblå himmel – det {er}var
så koldt – «Snart er {vi}dere hjemme
– {du}dere skal ikke gråte mer – Hun
er hos { … }Gud { … }og har det bedre
end vi –»

 

    Sjælen er hos Gud – men
legemet hviler på Kjærgaarden
– over graven står en stor
hvit Engel – med udstrakte
velsignende hænder – osså
er der pil ved hennes fødder
– dens blade hænger og
sørger
    – Det sneer ute – inne
knitrer det i ovnen – Store sneflag
falder ned uafladeli ^derute – oppe
i luften er millioner snefog
man kan følle et af dem så
længe helt med øinene helt
ned til joren – der lægger de
sig allesammen så blødt – det
ene ovenpå det annet – Det er
som et hvit lagen over joren – der ‹er›
hvite hatter på stolperne og op på