Munchmuseet, MM N 478

    Mange lys –
hvite glinsende helt til toppen
noen dryppede –
det skinnede i alle lyse farver
– mest i rødt gult og grønt
    Et lyshav som blændet
man kunde næsten ikke se
Luften var het og lugtet
af gran og os
    Moderen sad i sofaen med
en stor hvit pude bag ryggen
– stille og blek i
    Børnene s{ad}tod {ved}omkring
hende – Faderen bøiet sig in
til hende og hvisket –

 

    {D}Taget aabnede sig –
Der var lys, strålende skyer
‹langt› langt op og {s}ængle
dal‹ede› ned smilende og med
hvite lange kjortler. og p
    Deroppe sad Gud – urørli,
majestætisk – og engle neiet for ham
– Ved siden stod Jomfru Maria
med Kristusbarnet – der var født
idag forat alle skulde blive blive salige

---

    Et stort dunkelt værelse – en tung
kvalm luft –
    Ved enden {v … }af den store dobbeltsæng
stod en fremmed mand og bad med
foldede hænder.

 

Børnene stod ved sengkanten i
ydertøi – Pigen ventede ved døren
– {Moderen}Hun i sengen strakte
hænderne ut mot dem – { … }og
kysset dem en for en –

---

    { … }De var hos fremmede \nogle dage/
så kom faderen og hentet dem –
– Hun, moderen, var hos Gud –
Tu{‹Den›}sind {va}Stjernene tindret på
den mørkeblå luft –
Det var så koldt – børnene frøs
på deres kinder –
    Hun moderen er {hos Gud}deroppe
og har det bedre end vi –
    Sjælen er hos Gud – bare legemet
ligger på kjærgården – Der står
en stor hvit Engel over graven –
der strækker hænderne ut og velsigner hende

 

og ved hendes fødder st{ … }år en
pil – dens blade hænger og sørger –

     … 
    Det sner ute { … }store sneflag
falder ned    uafladeli – oppe i
luften