Munchmuseet, MM N 488

MM N 488, Munchmuseet. Datert 1891–1892. Notat.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
Munchmuseet N 488, s. 1

    Der var en høi bakke med
grønt græs og øverst oppe mod
himmelen var skoven – kjøer og
sauer gi{g}k og spiste græs og
der hørtes bjældeklang –

    {S}Himmelen over var blå med
hvide skyer og græsset i dalen
så grønt – dernede gik
folk og hoiede –

 

Munchmuseet N 488, s. 2

    Det var mørt og gråt nedover
trappen – Gutten som holdt hende
i hånden drog i hende og kunde ikke
{ … }komme fort nok ned –

    Hvorfor går du så langsomt{–}?
spurte han –

    Hun standset { … }op ved hvert skridt
og { … }drog pusten –

    Udenfor porten blændet dagslyset
dem – alting var så lyst

    Hun hadde en bleget lillafarvet
hat – de lange bånd flagrede
op for hvert lite vindpust –

    Luften var så underli lummer
med kjølige pust – \og der ‹skjød lysegrønt›/

    Græs{ … }set skjød op mellem
brostenene – lysegrønt græs – det
var vår

 

Munchmuseet N 488, s. 3

    Nederst ved den store dobbeltseng
sad de på tæt in til hinanden
på to små barnestole;
den høie kvinneskikkelsen sto ved
siden stiv op mod vinduet –

    { … }Hun talte langsomt –
Jeg forlader dere snart –
må forlade { … }dere – – bl{e}ir dere
svært leie når jeg er borte? –
– Lov mig at holde eder
til {Jesus}Gud
– så vil vi
træffes igjen i himmelen –

    De forsto ikke hva rigtig
hva hun mente – men syntes
det var så sørgeligt og så gråt
de begge to – storgråt