Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Munchmuseet N 519, s. 1
Den mørke stemning der var over
ham i begyndelsen har forsvundet – han
{ … }Der gik en varme fra hendes bryst til ham
Hun hadde aldrig været som
i aften – der var kommen noget
i øinene han ikke hadde set { … }før
– noget { … } vildt – noget som
{ … }gjorde hende endnu deiligere –
men som samtidig gjorde ham
urolig –
Som Der kom en { … }følelse som
Der var kommen noget nyt melllem
dem – han lissom en forudfølelse
af at det at noget vilde ske –
Der var var noget hensynsløst
– noget kådt over hende – når
på den måden hun slængte
{ … }klæderne af sig – { … } blottede
sig – og det var noget vildt
og krampagtig i hendes favnetag –
hun hun knuget
hun Der var vildskab i den
måden … hun hvorpå hun
trykkede sit nøgne legeme ind
til ham –
{ … }Og blodet rullede i ham
i heftigt begjær –
Munchmuseet N 519, s. 2
hun
{ … }Som hun lå der næsten
nøgen i det skjæret fra ovnen
– med nedslået håret nedover
de nøgne skuldre – og det
og blinket i øinene –
hadde var hun deilig som en
{ … }fe – vild hadde hun en
‹fes vil› hadde hun noget af
taterkvindens vildhed og
havfruens ‹ko{ … }glende› deilighed
Og han knuget hende
atter og atter – og kyssene trykkedes
var varme – uden hvisk
og tause og det var
og lydløse
Og hun
Klokken var mange
og hun måtte gå – og han bad
endnu hviskende og skjælvende
af bevægelse – kom snart igjen
Hun stod oppe der rank
og ordnede sit hår
Munchmuseet N 519, s. 3
{S}Hun måtte be …
Han holdt speilet som
vanlig – han så på fulgte alle
hendes bevægelser – var hun
Han søgte hendes øine – …
Vi { … }Han OHan opdaget lissom noget
koldt i blikket – som han før
ikke hadde set –
Du er altfor søt og elskværdig
mod mig. { … }Jeg { … }jeg
Hun pudret sig – ‹skal›
og der kom lis en { … }frysning
over ham
Hun hadde aldrig pyntet sig
som i aften – h hun var
hun stod færdig til at gå
– hun havde aldrig været så
blændende –
Og han følte som en
Og som i forudfølelse af hat
han skulde ‹ta{ … }be› {–}hende – bad
han endnu engang – forat hun skulde
glemme ha hva han havde
Munchmuseet N 519, s. 4
‹form›
Kom igjen s … i overimorgen –
hører –du –
Og han bad måtte kysse
{e}hende udenpå endnu engang
udenpå sløret –
han Det var lissom en lid
noget kjøligt i den måden hvorpå
hun bad ham ikke lod ham
se sin {e}ængstelse for at han skulde
bringe hendes pynt i ‹uorg› uorden –
Hvo Det ku gik st et stik
gjennem ham – hvorfor pyn
hadde hun pyntet sig så idag
– var det for literat B
– ham
hun had han vidste han skulde
i samme selskab –
Sig mig sa han – hvorfor pynter du dig
så – for hvem – Han var skinsyg på B –
Der var noe i øinene han
ikke kunde forklare sig – men
han fik lis aldri hadde han
syntes hun var så vakker –
– men det udtrykket – han var
ræd det – han var ræd han skulde
miste hende –
… Du sa han – Du kommer vel
– { … }Hun svarte jo – å han ‹trode› hende
