Munchmuseet, MM N 580

    Han stod ved havegjærdet – tænkte lidt over { … }hva
han skulde si når han kom ind – sa Skulde han
de { … }gå den n …  kjøk ind den nærmeste eller den borteste
grinden – han valgte den nærmeste – så behøvet
at han ikke at gå forbi alle vinduerne –
    Han gik langs huset ind mod gårdsrommet – gik op
altantrappen – trampede lidt hårdt på gulvet –
    han så noen reise – derinde ved ver i det
andre værelse ved vinduet    Han Der kom hun mod
ham smilende –
    Han strøg hatten a – og rakte frem hånden –
hv Goddag – det var snilt de kom – sa hun
    Hun hadde et ildrødt tricotliv  … 
    Hvor nøgen hun så ud i det røde tricot liv –
han det viste Alle hendes fo Man så alle formerne
    Hvor snurrig  …  at de gik bagveien sa hun smilende
– kom så – la os gå ud i stuen – skal jeg
vise dem mine rariteter – Hun gik foran – han så på hendes
fyldige nakke – hun  … 
    Der ser de noen malerier dårlige ikke sandt
– Her er et som er gåt – det er gåt i farven ikke sandt
Han kom til at kikke ned på boret i noen
papirer – Nå de holder på at skrive – forstyrrer jeg
Hun hadde hurtigt grebet på brevet –
Langtfra – det har ingen hast –
jeg skriver til Bentsen  –
Ben Han så på hende
Han undrede sig over at hun nævnte ham så ugeneret –
han det var ikke længe siden hele byen talte om deres
forhold at fortalte om historier om fru Heiberg  og Bentsen 

 

    Det er bare forretn
    Jeg har kjendt ham fra barn ser de –
Bentsen  er så rar sa han – jeg har likt ham godt
– han er så –
Brutal sa Brandt 
    Ja netop –
Jeg blir så fort kje a folk sa hun
Hun så ud a vinduet maven mod boret –
begge hænderne i bæltet om livet – armene {r}var runde
og hvide – og halvt nøgne – op { … }på de høie rund skuldre
var {den}En fyldige bare hals ^sad – på den de høie runde skuldre –
håret ^var strøget op fra nakken – der var gul som
{ … }modent korn
    Brandt  hadde forestlllet sig Cleopatra slig –
Hun så på ham over skuldren som hun tak trak
op mod kinden – smilte lidt –
    Hvor morsomt de bæltet er – det sa Brandt  – lidt forlegen
    Det er så gammelt sa – hun viste ham spænden
som gik langt ned på maven – Å
    Aa her ser de mine erindringer – Hun holdt uhrkjedet op mod ham
{ … }Hun viste ham uhrkjedet hvor der hang en hel
del mynter
    Den har jeg fåt af Bentsen  – den af Lassen –
Ern ikke morsom den bly‹tungste› – De kikket på
den begge to – deres hænder mødtes

 

    Er’n ikke yndig denne sommerhatten –
Hun sto foran speilet og
Den har jeg fåt af maler Kristiansen 
– han d han som hadde presenteret Brandt 
for hende den dagen i kunstforeningen
    Brandt  så beundrende på hende
Den passet så godt til hendes hvide hud den lyse
sommerhatten –
    {S}Jeg har en anden åsså – hun for ud i gangen
– en jokeyhat – hun satte begge hænderne
i hofterne ^{benene fra hverandre} og så på ham –
    Brandt  likte hende ikke nu – Hun så
ud som en hore med den tænkte han – med
pandehåret ned over øinene –
    Jo – den er pen – sa han langsomt
    Hun slængte hatten med engang fra sig
 …  med et fortrædeligt udtryk og tog den anden –
La os drikke    vil de ha Portvin – eller Likør
– tak Portvin –
    De satte sig mod hverandre ved et lidet bor
ved vinduet glassene og karaflen imellem
    Skål da    hun klinket med ham –
Du lover mig at komme oftere ikke sandt
    Jo tak
    Hun hadde et hvidt tør uldtørklæde slængt over
skuldrene – hun bøiede sig begravet halve ansigtet
ned i tørklædet – så ^bare næsen og øinene stak var synlige
han Brandt  så fast på sit glas – han følte hendes
blik – så måtte han se op – jo øinene var der – store
dunk{le}elt grønne i de fyldige øienlåg – roligt hvilede de på

 

ham – han så igjen på glasset – men øinene
generte ham – han måtte igjen se op og
hans øine så lige ind i hendes – de ble så større
og større syntes han – og dunklere og dunklere
    Hvor det passer dem pandehår sa hun
kort hår sa hun – de hadde langt hår
engang –
Han syntes næsten hun blinket lidt med det ene øie
    Husker de mig fra { … }før da sa han
Ja har langt mærke til dem mange gange
Jeg har altid sagt de lignet Kristus
    Øinene var der igjen over tørklæde
Men de skulde ha pandehåret lidt mere til siden
– hun reiste sig – vent lidt jeg skal hente en kam –
Uf sa hun så    der kommer Petra  –  … 
hun hvor væmmelig – Brandt  hadde reist sig osså
Jeg går    sa Brandt  – \han følte sig lettet ved den andens ankomst/
    Må jeg forestille
     … Maler Brandt  – Fru Heiberg  –
Brandt   … fo hadde hat en trykkende fornæmmelse

---

---

    Jeg { … }husker engang ^{Jeg var liden} på bal – jeg vilde så frygteli gjerne
danse med en gut – men han så ikke til min kant
engang – så ba jeg til gud at han vilde danse med
hende – å strax efter engagerte han mig – hvor jeg var lykkeli
    Brandt  så på hende ^{Hvor rørende sa Brandt} – hun så ud som skole pige som
hun fortalte dette – så ung og uskyldig –