Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Munchmuseet N 588, s. 1
Jo – jeg kysset dem på halsen – Er de sint?
– Slå mig hvis de er sint – Er de det?
Nei
Får jeg da lov å kysse dem da – ordentli
Hun så på ham en stun – bøiet
så hode bort lissom sorgfuld
Jo – de er sint sa han så
Kom la os gå
Hun … hoppet hurti ned a gjære
tok ham om armen og drog ham
bortover
Hun så sørgmodig ut – han hadde
vist bedrøvet hende – han var ulykkeli
Her, kom la os gå lidt her –
De gik ind i en åbning af skoven
– på begge sider sto høie graner og
birker – saftie og mørke mod den skumrende
aftenluft – det blinket i det våte {k}græs
Det De gik op {n}og ned tause og
hoderne bøiet – det var så høitideli
omkring dem som i en kirke
Hun lænet sig ind til ham – hvilte
hode på hans skulder –
Han Hun knuget imellem hans arm ind
Munchmuseet N 588, s. 2
til sig sit bryst.
Nei hun var ikke sint på ham – men
hva var det da hva s … , hun var ulykkelig
og han var skyld – hva skulde han gjøre
– hvis han bare vidste –
Det blir mørt sa han
Ja
Å så vådt græsset er – nei gå der
der er det bedre
Han hjalp hende over en pyt
tak
Hun hadde lagt armen hans
om sit liv – holdende hænderne i hverandre
Han beholdt tilslut bare den ene
fingeren hendes og han trykket de{t}n {s}fra så hårdt
Han så ned på hende – hun
så næsten ud som om hun vilde
gråte
Var det – så farlig om vi holdt
lidt a hverandre – slap det så ud af
ham
H{ … }un svarte ikke – men han
følte tryk af hennes hånd
Jeg må nok snart gå nu sa
hun det blir så mørt –
Munchmuseet N 588, s. 3
Han sto en stun uten at vite hva
han skulde si eller gjøre –
Så rakte han frem hånden –
Adjø Adjø –
Adjø
Hun gik bortover me hodet bøiet
– han sto fremdeles på samme plet
uten {at}og så efter henne \rådløs/
Så vendte hun sig me engang
om til ham gik tæt in til ham
Å – det er så vondt – så vondt
at gå fra dem skilles
Hun tog ham igen i hånden
Han tok henne varsomt om livet
Hun hævet sig op mod ham – in
til ham –
Og han så ikke mer, tænkte hørte ikke
mer – træerne luften forsvandt
– det var som noe deili tog ham
fangen
Han følte varme læber ve sin hals – en
våd kind mot sit – hans læber sank
blø{ … }dt in i hendes
Munchmuseet N 588, s. 4
Han åbnet øinene og han mødte
to store dunkle øine der så in i hans
Han vilde gråte men samtidig juble
Det var forbi
Træerne
Hun tok ham i hånden og
hvisket adjø da – så sørg modigt
og blødt –
Træerne var { … }mørke og svære op mot
den regntunge aftenluft – Det var
så høitideli og stille som i en kirke
Han fulte me øinene den lille bøiede
skik kvinneskikkelsen – der ble mindre og
mindre – så var bare en liten lysende
s … hat som var synli – så intet mer
Gråte, { … }Juble! han hadde set in i
en ny verden – han hadde ikke anet det
var slik – så underli – så deili
Og hun hadde lært ham det
Han så igjen det sorgmodige skønne ansigtet
Å han holdt {h}a henne så meget mer
fordi hun var ulykkeli –
Han gjorde en lang omvei – han vilde springe
– bort fort i takt me sine tanker – over enge
moradser gjennem skoven
