Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Munchmuseet N 589, s. 1
Så var han da atter ved den h
kirken. Der faldt lidt fin støvregn –
luften var lummer og blød – og
{ … }den hvide kirken speilede sig i
sølepytterne langs veien. Der borte
lå huset brunt og dystert indimellem
de saftie våte træerne –
Han stod ved gjæret – haven lå innenfor
me det friske grønne græs – og de hvite
levkøier og rosenbedet. – Luften var fyldt
med (lugt af) reseda.
Han sto en stun bag rosentræet – Det
rørte sig noget rødt bag gardinerne
Så gik han hurti in i haven op
trappen.
Der sat de i en ring rundt kaminen.
– Generalinden og søstrene – og hun
Han var varm og anpusten – lidt
Han tog plads la langt i fra dem – forlegen
som altid når mange var tilstede –
Hun sad der ret mod ham – i
det røde skjær fra kaminen – hun hadde
Munchmuseet N 589, s. 2
et rødt tricotliv – bøiet fremover støttende
armerne me knærne.
Han hadde en følelse af de forundrede
sig lidt over hans pludselige komme – efter
at han sku havde fortalt han skulde reist igår
Vil { … }De ikke sidde nærmere –
Tak
Men han ble siddende – st{ … }irred rådløs bare
på stirrede rådløs på fru Heiberg
Skulde De ikke reist igår spurte
Generalinden venligt leende.
Jo – men – men det ble opsat – og
så ville jeg – komme op og si farvel –
endnu engang – Og han så på fru Heiberg
Så reiste hun sig og gik mot
ham –
{S}Før de reiser burde de ha set
den kjæmpehøien – jeg talte om
Ska vi gå –
Ja la os det – Han sprang op
hadde osså reist sig – Hvor han var
gla hun hjalp ham.
Mama jeg blir borte en stun – hun
tog et tørklæde om sig og de gik ud
De gik bortover den våte veien –
Munchmuseet N 589, s. 3
uten at sie noe
{ … }Det sprængte og banket i hode
– tankerne danset i hode på ham –
Og alt det han skulde sagt – ?
han kunde ikke si et or – en uhyggeli
taushed
Han følte sig flau – og angst
Det er vådt –
Ja svært så – det har jo regnet mye
Han så på hende – hun så alvorli ud
– Tause gik de videre gjennem langs
skovveien –
Det begyn{ … }der at mørkne sa fru Heiberg
Jeg får De behøver da ikke at {h}gå hjem
alt spurte han angest –
Vi sætter os på gjære derporte og hviler
lidt først sa hun – så snakker lidt sammen
før de reiser
De satte sig
Hvor ensomt omkring dem og hvor nær
han var hende –
Han så på den bare fyldige hals
– det tynde tricotliv der var så skjødesløst \var/
knyttet sammen foran – og han så på
hvordan brystet hævedes og faldt
Blodet brændte ham i kinderne –
Munchmuseet N 589, s. 4
det svimlet for ham.
Om han vovet det – vovet at ta
henne i armene sine – trykke hendes
bryst in til sit – kysse henne på
munden.
Om han gjore de –
Hun så på ham længe og fast – øinene
var grågrønne og dype – og der la sig
lissom et slør over dem.
La os se hvem er stærkest
Han tok hennes hænder – de bry brødes
lidt – så fald hænderne slapt ned – Hun
bøiede sig fremover – fremover mod
ham – Han følte hendes hår streife
hans hake – og han så ned på
hendes fyldige gyldne nakke.
Han bøiet sig osså – og han hans berørte den let
med sine brændende læber streifet den let.
Han for tilbake me hodet – og så
på henne – Hun hadde osså hævet
hodet
Var hun sint –
Nu kysset jeg dem sa han snappende
efter veiret –
‹{Så}›Nei – sa hun alvorli
