Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Munchmuseet N 592, s. 1
Tiden gik hurtig – Høsten begyndte – { … } løvet
gulnedes – måneskinsnætterne med { … }sine kjølige
k … måneskinsnætter –
Man { … }begyndte alt … reisen hjem
Man begyndte at forberede sig til reisen
til byen – Brandt
glædet sig til at træffe
sine kammerater i byen og fru Hei
Han han hadde jævnli været sammen
med fru Heiberg
– Han hadde mer
og mer følt denne sky beklemtheden når
han var sammen med hende – især
de når de tog afsked med hinanden
udenfor hendes hus – som hin aften i havegangen under
træerne – Deres så øine Hennes øine Når
hendes øine hvilte på ham – hvilte så { … }på ham
i skumr … i skumringen – Når deres hænder
lenge ble i hinanden … hendes hånd
ble liggende så længe i hans – da de
endeli ba {farvel}godaften – det var en formeli –
lidelse –
Altid {e}\E/tterpå – var han ulykkeli – fordi
han intet hadde sagt –
Når hun så på ham sån om aften –
eller når hun trykket ham sån i hånden –
eller kom med så mange tvetydige ting – måtte
Munchmuseet N 592, s. 2
hun jo a … holle … ‹a› ham –
Eller som
En aften hadde hun fortalt at
var så ulykkelig ikke kunde sove om
natten og så hadde hun bedt ham
ikke at reise – Han hadde følt at
hun holdt a ham – men {s}Hvorfor hadde
han vært sån tosk og ikke sagt
at han var glad i hende –
Men så var han blit så underli
kold me engang – syntes ikke han var
gla i henne –
Men nu ‹når› han var fra henne
da når han tæn{g}kte på hendes alvorlige
ansigt – syntes han han var gla i hende –
Å j Om natten kunde ansigtet stå
for ham – alvorligt med noen spørgende
‹øine› – Å så ka lå han og kastet sig
i sengen og længtet efter morgenen – så
han kunde træffe hende og og da vilde han
si hende at han var gla i hende –
{ … }Når tiden klokken ble så … mange
at k han kunde træffe hende gik han
op med den hensigt at si alt – men det
{ … }endte altid på samme måde – med en lang
afskedstagen under træerne – i haven med beklemthed og ærgrelse efter
Munchmuseet N 592, s. 3
St … Imellem stod … ansigtet for ham smilende
som hin aften hun lo – ham ud –
Så sa han sig at hun bar syntes
han var en dumrian – som ikke ba hende
om et kyss – han – var en klods – idio{ … }t
Tiden gik sån til de skulde reise –
Han ble irritabel – og … trist Han hadde tat
afsked for sommeren – Hun hadde
bedt {a}ham besøge sig i byen – han hadde
måtte love de{tte}t – Hun hadde set sån
på ham og sagt det på en sådan måde –
som aldri før –
at han syntes han
Så hadde han spekuleret på om det \gik an/
ikke at kysse hende nu – – … men det var
skulde han be om et kys – nei det
var da leit – så hadde han set aldeles
forvirret på hende og sagt bare adjø da
