Munchmuseet, MM N 620

MM N 620, Munchmuseet. Ikke datert. Notat.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
Munchmuseet N 620, s. 1

    Det var aften
    Jeg gik langs havet – det var
Det var måneskin mellem skyene

    Stenerne raget opover det vandet
mystisk som havmennesker
der var store hvide hoder der
flinet og lo – noen oppe på stranden
andre nede i vandet –
og hun som { … }gik der ved
min side så ut som en havfrue
– med blanke øine og hennes
gyldne hår glinds udslåtte
hår skinner gyldent i lys
i lyset fra horisonten

    { … }Men hun er her jo
ikke hun er langt væk og det er jo ikke måneskin
det sukker og tusler mellom
stenerne og
Jeg hører hvor
 …  det sukker og tusler
mellem stenerne – langs
horisonten grå lange skyer
– alt er som uddød – i en
anden verden et dødningslandskab
– men der kommer noen

 

Munchmuseet N 620, s. 2

derborte ved den på den
lange bryggen – en mand
og en kvinne – de går udover
nu den lange bryggen – mod
den { … }gule båten der – og
bagefter en mand med årer
– {H … }Det er jo hende – hennes
gang – hendes bevægelser
som sto hun med hændene
i hofterne – men jeg
vet jo hun er mange
mile herfra – g men der
 … 
gud himmelske gud
– for{ … }barm dig over mig
det må ikke være hende –
– { … }Jeg beder bare for denne ene
gangs skyld –

    Der går de ned i båden – hun
og han –

 

Munchmuseet N 620, s. 3

     Jeg vet det – jeg vet det
de skal over til øen der borte
– denne lyse smilende øen –
med de grønne enge og de lune
krat – i den lyse sommer
der skal de gå mellem trærne
arm i arm – luften er så
blød – det { … }må være deili
at elske ‹nu› –

    Båden blir mindre
og mindre – åreslagene ‹{ … }lyder›
 …  over havfladen –
{Jeg}Han var alene – bølgerne
gled op mod ham ensformi –
ind og skvulpet mot sten –
{ … }Men derude – lå øen smilende
i den lyse sommemat

 

Munchmuseet N 620, s. 4

    {H}Da jeg var sikker på
dig ønsket jeg dig væk –
nu du er tabt for mig
holder jeg a dig –

    – { … }Om jeg atter fik dig
mon jeg da osså  … 
ønsket dig væk

‹{ … }ble› kje a dig?