Munchmuseet, MM N 667

    Når vintersolen der stod
nede ved horisonten skinnede
in gjennem Vinduet – flammet
det i rødt og gult i værelset
– De gule trævægge blev til
ild og det brunrøde bordtæppe
til blod.
    Lyset og farverne skar ^{som dolke og pile} in i
min sjæl og mit legeme (som
dolke og pile) – og blodet rullede
hvori blodet rullede sygt
– Melancholi
– mangel på fart i det
syge blod.
    Jeg løb ud forat fly fra
det uhyggelige væsen – der havde
sat sig ned i mit værelse
– ud i den friske luft –

 

Nede i trappen mødtes
 …  jeg af et par lyseblå
stirrende øine – der fæstet sig
i mine – jeg ser et blegt
ansigt {,}– med rødligt gråsprængt
hår –
    Det var den eliptiske  –
det var første gang jeg så
{ … }ham ^{og den si{ … }dste} – Den næste morgen hørte
jeg han va ikke var kommen hjem
– død i eliptisk  an{ … }fald
    Disse evige ture – h{ … }vorfra
jeg kom tilbake badet i
sved –
    – Da jeg {k}atter var
hjemme hørte jeg
    Idag m{ … }ødte jeg
den gale {–}jeg oftere mødte
– han med den flagrende
kappe over skuld{ … }rene –

 

han gik ret mot mig –
hvisket i mit øre – De –
næste gang vi møtes skyder
jeg dem – Så gik han
videre med sin flagrende
kappe om skuldrene –
    {Han}Jeg vente{r}t på våren – så
søvn og sundhed kan komme
tilbake –
    Når De sorte skyer har
fåt overhånd – det har i flere
dage regnet, og sneet og blaast
– {h}jeg var træt så jeg knapt
kunde gå –
    Jeg traf idag den tæringssyge
kjøbmand – han som altid
hostet og spyttet –
    Nu er jeg da forkjølet igjen
sa han – har ligget i 5 dage
spytter hele dagen

 

    Det gule huset

    { … }Oppe på fjeldskraaningen lå
det gule huset – et beiset beisede
træhus med to etager –
med stygge udskaarne træsnirkler
– i styg schweizerstil med
styge dum dragestil –
    Den klidsede besede gule
farven virket trist mot
den mørke granskov –
den s huset stirrede mørkt
udover fjorden med vinduerne
opspilede som øine –
    Deroppe havde jeg to små
værelser – gul{ … }e klidset beisete
m
    Men udsikten over fjorden
med grantopperne foran og

 

og holmerne udenfor var
vakker – sørgmodi vakker
    Der i de to værelser gik
{han}jeg op og ned – op og ned
– så ud og en lang spadsertur
– så atter op og ned på
gulvet til sengetid kom
– Hvor jeg hadet sengen
– hans ^min torturbænk –
Der lå {han}jeg og ventet på
søvnen – der blot kom for
strax efter atter at vågne
– sån lå han og ventet
til morgenen kom –
    De lange ta nattimer
med tusind uhyggelige
tanker til endeli – endeli
{ … }morgenen kom – så atter
den lange dag –så den atter
den søvnløse nat

 

    {Han}Jeg var menneske{k}sky
– vilde ikke se nogen –
De øvrige husets beboere
spiste nedenunder – Den
melancholske – den eliptiske 
og den værtinden som altid
lå tilsengs med lamme ben.

 

    Nede i trappen mødtes
jeg af et par lyseblå øine
stirrende øine – der fæstet sig in
i mine – jeg ser et blegt ansigt –
med rødligt gråsprængt hår
– Det var den manden med
den faldende syke –
    – Det var det første og det
sidste blik – han kommer
aldri tilbake til pensionatet.
– Et anfald havde givet ham
døden i byen

 

    Jeg veier nu bare 110 pu pund
som et barn –
    Bare våren kom!
    Kom og besøg mig –

    Jeg {v}gik op til ham –
{d}hans hus lå i nærheden –
Aaså et mørkt beiset {b}brunt
beiset hus i schweizerstil –
– trist og mørt –
    Jeg gik op a den mørke
trappen –
    Der sad han gråblek med
bøiet over skriveborde{ … }t –
    – Jeg skriver mit testamente
– min kone skal arve –
vi har ingen børn

 

    Jeg vidste han stadi ødelagde
og sk de testamenter han
skrev når konen havde
ærgret ham –
    Nu havde hun været
snil mot ham –
    – Ja sygdom er ækkel
–

    Atter Atter været
    Han var atter ute i
den mørke gransk{ … }ov –
så tilbake igjen – op og
ned på gulvet i d{ … }et gul{e}beisede
triste rum –
    Der kom bud op fra
værtinden – { … }Hun lod

 

pik
    Piken stod i døren med
en regning – og lod hilse
væ fra værtinden –
    Hun vilde pent spørge
om jeg vild kunde betale
regningen –
    – Hun er så dårli forresten
sa piken – hun lever vist
ikke natten over –
    – Jeg betalte regningen –
Piken kom op ^{med kviteringen} takket og hilste
fra værtinden
    – Hun døde
    Værtinden døde – i aften ^{samme aften}
klk { … }ved midnat kl 12 –

 

    Jeg malte billedet
Melancholi –
    J{ … }eg lod den melankolske
sidde ved det flammende røde
bord med vinduet bak –
    Jeg Det gjaldt at få hende stor
og mægti og monumental
sin sorte stumme evige
sorg – Slig sad den melancholske
kvinde jeg så i et galehospital
– hun kjendte ikke sin søster
der talte til hende ømme ord
– hun forstod intet – hendes
store sorte øine var uten
glans – .tomme stirret tom{ … }me
ubevægelige ut i rummet –
– Hvad er det store? –  … 
Småt i forhold til stjernene
– Hvad e{ … }r det lille? stort
i forhold til dets atomer
– der er stiernesystemer
–

 

    Jeg udførte da Detalier i
vinduet der var 3 meter bag
hende – Vinduet blev litet
– perspektiviskt set – Furutrærne
utenfor med sne – { … }Havet
langt ute med solstjerner –
Aasene bag blev bittesmå
dukketrær – dukkesolstjerner –
dukkeåser –
    Så blev den melancholske
stor i sin
    Tapetet tegnedes med
små blomster – På gulvet
kunde skimtes en rift i
det gult skinnende { … }sollys
– Blot den melancholske
blev stor – som hun sad
der i sin stumme sorg
sorte sorg

 

Endeli kom våren.
{ … }Solen skinnede længer –
og længer –
    Men Kulden og sneen
fra nord vilde ikke slippe
taget – vilde ikke forlade den
frosne jord – hvorover den i
mange måneder havde
hersket – Store mørke troppe-
masser af skyer lå stadi og
truet fra nord over åsene
– Når solen brandt så
trak de mørke vinterskyer
sig tilbake – men stormet
atter på udover eftermiddagen
– Bedækket så hele himmelen
– Der mot syd – lyste det
i vinterlysskyer med sydvind

 

og italiens sol – Solbrennende
slott slotte af skyer
    – De lå ventet på at
komme og vælte sin vår
over den frosne jord – jage
på flugt vinterskyerne
    – Om middagen ^når stod
solen høit – br brædde
de hvide engleskyer sig
over blank blå luft –
    Vinden fra {i}Italien gjorde
sindet vegt – {ve}og underli
vemodi –
    Sneen smeltede – bækkene
fossede – tagene dryppede –
blanke vandperler –
    Jorden blødtes op
    Vår

 

    ^Men Udover eftermiddagen
knyttede vinterskyerne { … }sine
store blå sorte knytnæver
sig i had og trods –
    bly grå – blå sorte styrtet
de sig med fornyet kraft
over himmelvælvingen
– Sydens englevinger
jagedes atter væk