Munchmuseet, MM N 1734

MM N 1734, Munchmuseet. Ikke datert. Brevutkast til Sigurd Høst.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
Munchmuseet N 1734, s. 1

    Livs
    I Berlinersesesionen 1902 var livsfrisen
udstilt som fris – rundt alle væggene
på den store forhal – vistnok lidt høit
– da billedene tapte sin intimitet ved
for stor høide –

    Billederne var  …  indf{ … }eldt i en hvid
indramming – efter tegning af mig –
(B Jeg havde først

    Billederne virket ved sin lighed
og sin forskjællighed – forskjellige i farver og
størrelse s men bunnet af bestemte
farver – og linier – og af indrammingen horisontale – og vertikale linier
– i skovens træernes lodrætte og væggenes
lodrætte linier – i gulverne – og jordens –
og tagernes og trækronernes – men horisontale
linier – i havliniens – bølgende vuggsang
– Der var grågrønne triste toner

 

Munchmuseet N 1734, s. 2

i dødsværelsernes farver – der var
ildskrig – i blodrøde himle – og klang
i røde stærk rød – gule – og grønne
farver –

    Der var symfonisk virkning – og Der gjorde
stor opsigt – megen motstand – og megen anerkjenden

(Jeg hørte aldri om de – Men at
det skulde være  …  hovedsagen
ved en fris at billedene var lige
– eller at de var malt akkurat
på samme glatte man maner –
hvilket jeg fik høre da jeg for noen
{ … }år siden udstilte en del af frisen
hos Blomkvist især var det forbausende da jeg beskedent i katalogen skrev at det var mest studier – Mange mener jo
at hovedsagen ved vægmalerier er at
de er så lige – kjedelige – søvndyssende
som muli – (eller at hovedsagen ved
vægmalerier er at at intet fanger ens
opmærksomhed) eller at de er så kjedelige
jævne og søvndyssende som mulig –

 

Munchmuseet N 1734, s. 3

    {I}På fondvæggen hang –
over døren livets dans – { … }omgivet af
Kys – vam{ … }pyr – mellem stammerne – Jalousie
– melancholi –

    Den modsatte væg –
    Dødsbillederne –