Munchmuseet, MM N 1905

    
    Kjære Jappe!

    Jeg har ofte begyndt
på Brev til Dig – men
sluttet – for jeg har
meget at sige de få
jeg regner for Venner
i Norges Land –
    Jeg sender da altså nu
et Par Ord – i Anledning
af at Du foreslår Udstilling
hjemme – Ja når jeg kan
både kommer jeg og udstiller
hjj hjemme – for det

 

er ikke Fornærmelse –
det er mer end det!
Jeg blir syg når jeg
tænker på Kristiania
{og}Ja sogar når jeg
ser en Nordmand –
    Jeg kommer nu
lidt efter lidt til
Sjælskræfter – takket
være venner i Weimar
og Stockholm – der vel
har seet og forstået
bedre den Bekomst
der blev mig til del

 

hjemme – og forstået
at Mennesket lever
ikke alene af at blive
hudflættet æreskjændet
og udsultet men
også trænger { … }lidt
{W}Varme og lidt Hjælp –
– {Hj}Jeg ser jo ingen
har seet og forstået
hjemme hva{d}lken
{n}Nederdrægtig
Behandling det lykkedes
en rig Bourgoispige
der vilde ikke længer
være hos Mama –

 

men fandt at 30 år
var Pigetiden ude –
og hendes Koblere og
Zuhaltere Gunnar
Heiberg og Bødtker –
der villig hjalp til
at grave den Grav
jeg faldt i – da de
lavet det Theater-
stykke der skulde
give mig Knækket –
–
    Jeg skal her blot
nævne at Grisen G H
der ikke undså sig
forat kaste sit

 

besmittede og skidne
Legeme ind i Forholdet
strax i Begyndelsen
hvor – Efter 2 Måneder
at have kjendt Pigen
ser jeg hun er i Armene
på G H – medens jeg
ligger syg af Bronchit
{ … }og Udmattelse efter
et udslidt Atelierliv
i Kristiania – (jeg lå jo
hele Vinteren på Gulvet)
– Disse samme Mennesker
sørger altså som ri{ … }gtige
Zuhaltere at osså

 

for at jeg snigmyrdes –
    – Jeg stod i 20 år
og tog mod al den
Storm de{t}n nye Kunst
vakte – indtil de
som jeg troede var
mine Venner og
som udgav sig derfor
fik dolket mig i
Ryggen –
    Jeg såredes midt
i Sjælen – da jeg som
den dødsskudte Hjort

 

reiste mig på Benene
og s{ … }tanget til alle
Sider hvilket Du
husker – Siden den
Dag brandt Jorden
i Norge under mine
Fødder – Da jeg
så som en vingeskudt
Fugl alligevel vendte
Kursen hjem og
udstillede {2}3 år itræk
efter – ble jeg mødt
med nye Nederdrægtig

 

heder – Konstabel-
affæren – Haukland-
affæren  – med
{h}Hylekor i Aviserne.
– Kan man tænke
sig en ære{s}løs fyr
som S B. som Theater-
direktør – Han der
for en Parisreise – og
betalt Gjæld – bryder
et høiti{ … }deligt Æresord
for en Bourgois piges
Penges Skyld – og
sender mig en Ven til
Helvete –

 

    Kan noget { … }Neder-
drægtigere tænkes end
at en slig Ven jeg
stoler  …  på hvis
Æresord jeg stoler – og
som jeg lægger min
Skjæbne i Hånden
sviger mig – og er
med på det råeste
Spil der tænkes kan –
at råbe om Hjælp
og lade de hjælpende
drukne

 

    aviser

 

 

                – 2 –
    
                      Kjære Jappe.

---

    Jeg har ofte begynt på Brev til dig – men slutte
for jeg har meget at sige de få jeg regner for Venner i Norges
Land – Jeg sender da altså nu et Par Ord i anledning af at du f
slår Udstilling hjemme – Ja når jeg kan både kommer jeg og Udst
ler hjemme – for det er ikke Fornærmelse – det er mer end det!
Jeg blir syg når jeg tænker på Kristiania ja sogar på Nordmænd
Jeg kommer nu lidt efter lidt til Sjælskræfter – takket være ve
ner i Weimar og Stockholm – der vel har seet og forstået bedre
den Bekomst der blev mig til del hjemme – og forstået at Mennes
lever ikke alene af at bli hudflettet æreskjændet og udsultet m
også trænger lidt Varme og lidt Hjælp. – Jeg ser jo ingen har s
og forstået hjemme hvilken Nederdrægtig Behandling det lykkedes
en rig Bourjoispige der vilde ikke længer være hos Mama, men fa
at 30 År var Pigetiden ude – og hendes Købere og Zuhalten Gunnar
Heiberg og Bødtker – der villig hjalp til at grave den Grav jeg
faldt i – de der lavet det Theater stykke der skulde give mig
knækket. – Jeg skal her blot nævne at Grisen G.H. ikke undså
sig forat kaste sit besmittede og skidne Legeme ind i Forholdet
strax i Begyndelsen. – Efter 2 Måneder at have kjendt Pigen ser
jeg hun er i Armene på G.H. – medens jeg ligger syg af Bronkit o
Udmattelse efter et udslidt Atelierliv i Kristiania – (jeg lå jo
hele Vinteren på Gulvet) – disse sammeMennesker sørger altså so
    Zuhaltere at osså for at jeg snigmyrdes – Jeg stod i
20 År og tog mod al den Storm den nye Kunst vakte indtil de som
jeg troede var mine Venner og som udgav sig derfor fik dolket mi
i Ryggen. – Jeg såredes midt i Sjælen – da jeg som den dødsskud
Hjort reiste mig på Benene og stanget til alle Sider hvilket du
husker – Siden den Dag brandt Jorden i Norge under mine Fødder –
Da jeg så som en vingeskudt Fugl alligevel vente Kursen hjem og
udstillede 3 År i træk efter – blev jeg mødt med nye Nederdrægt-
igheder – Konstabel affæren – Haukland affæren – med Hylekor
i Aviserne – Kan man tænke sig en æreløs fyr som S.B. som Theater-
direktør – Han der for en Pariserreise – og betalt Gjæld – bryte
et høitidelig Æresord for en Bourjoispiges Penges Skyld – og sen-
der en Ven til Helvede. Kan noget nederdrægtigere tænkes end at
en slig Ven på hvis Æresord jeg stoler – og som jeg lægger min
Skjæbne i Hånden sviger mig – og er med på det råeste Spil der
tænkes kan – at råbe om Hjælp og lade den hjælpende drukne. – –

---

 

Munchmuseet N 1905, s. 0

                – 3 –

    Her forleden fik jeg næsekastet af en Model at jeg
havde været forstrækket med penge af Pigen – dette har den
elendige udspredt af Hævn – Sligt Rygte kan ikke rykkes op –
Jeg hverken Lånte eller bad om Penger af denne Pige som kostet
mig alle de Penge jeg fik af Galleriet for mit Syge Barn og
Portrætet af min Søster. – Hun lod mig lange Tider betale for
sig – I et år forhindret hun mig fra at arbeide – og passet mig
så op på Gaderne at jeg ikke kunde få skaffet tilveie et lidet
Lån på 200 kr. Da jeg så syg og elendig ligger oppe i Gulbrands-
dalen får jeg et Brev fra Tyskland hvori hun fortæller mig at
hun er på det sidste af Tæring og af 3 Læger er opgivet, og strax
må reise til Davos – Et tårevædet Brev slig du ved de forstår at
skrive – – Jeg syns det er en pligt at trøste hende i hendes sidst
Øieblikke – – og reiser så syg jeg var – Jeg havde de værste
Hjerteanfald på Reisen nedover og var søvnløs og elendig – Jeg
lod dengang selvfølgelig Pigen betale Reisen – da jeg jo ikke
eiet en Øre – og det faldt mig ikke et Øieblik ind at når det
gjaldt hendes Liv og jeg for hendes Skyld resikerte mit Liv at
Pengespørsmålet kunde spille nogen Rolle. – Jeg var blot en
amule sindt derfor at jeg var nødt til at skrive til hende herom.
Jeg skrev bare – at hun måtte sende Reisepengene – og har aldrig
betragtet disse Penge hverken som Lån eller Gave – tværtimod var
det jeg som dengang gav – ikke alene min Sundhed men osså alle
de Penger jeg ellers kunde skaffe – den Tid flere År måtte
min Søster og Tante undvære mine Pengebidrag – hvilket vel var
slemt for en gammel Dame, som min Tante der i 30 År har slidt for
os – det viste sig altså senere at det hele med Tæringen var
opspind – hun var tvertimod helbredet og havde turet i Berlin
med alle mine Bekjendte – som min Forlovede (hvorfor ikke G. H.’s
og udspredte at jeg havde levet af hendes midler under Påskud
af Egteskabsløfte. –
    Dette har hun altså vovet – hun og hendes Veninder som du vel
kjender – at gjøre med mig der aldrig har lånt en Øre af en Kvin-
de så mange rige Kvinder jeg har kjendt intimt. Jeg har altid
betalt – selv når det har vært amerikanske Millionærkvinder.

                            
    Din Edv. Munch.

 

Munchmuseet N 1905, s. 0

                – 1 –
    
    Kjære Jappe.

    Jeg vil efterhånden se at forklare lidt min
Stilling – ingen tror jeg helt forstår hvad jeg har været udsat
for i Norge i de lange Årsrekker – Til en hvis Grad kan det sam
menlignes mit Forhold med dit for År tilbage. – Det var slemt –
men dog af en Anden Art. – Du elsket ialfald – og den lidelse
er på en Måde nu engang en knæsat og naturlig Ting – men jeg hav
de de forfærdeligste Lidelser uden at elske. Det var planlagte
Forfølgelser – og det var ikke n det handlet om – jeg stod alen
med de Tusine – og de Tusine kastet alle Sten – Jeg har følt hvo
forsvarsløs et Menneske er – og hvor umuligt det er å få sin Ret
Og jeg har fåt føle at der gives² ikke¹ annen Ret end de stærkeres
eller Mængden – Jeg vil gjerne at det nogenlunde klart skal stå
for de få der virkelig er mine Venner – Jeg er overbevist at de
mange nok gjerne vilde få mig ødelagt – Og hvor let vilde det
være mod mig – Jeg har følt og forståt at mig som har været så
uforsigtig – vilde det let lykkes at få gjøre Slut på. – –
I de 3 År jeg på en Måde skulde være bundet til hende – lod jeg
mig af Medlidenhedsfølelse sønderhugge og plages til jeg var
halvdød – forat bringe hende på Fode og gjøre hende uund-
gåelige Brud tåleligt. – Da så jeg til det yderste hadde opofret
mig, og hun var kommet over det hele og var i Armene på en som
hun faktisk var forelsket i – og som trøstet hende – skulde det
ikke være mulig for dette Menneske den Tanke at jeg overhovedet
levet – og så lavedes da det som til evige Tider vil stå som en
Skjændsel for Deltagerne Skuespillet 1902. Bødker er da dårlig
sier man, så jeg skal ikke straffe ham. – Pengearistokratiets Salome
danset og gav Guld, og jeg måtte lade mere end mit Liv jeg plage-
des og bragtes til Sindsygdoms Afgrund – Som sagt Ophidselsen
og Vreden og Sygdommen har blot bragt mig til at begå Dumheder
der blot har skadet mig og gjør Menneskenes Triumf større. –
jeg har intet andet at gjøre end at bide det hele i mig – slæpe
videre på mit ødelagte liv. –
    Tak for dit lange brev. Hjertelig tak for dit svære stræv – og
ihærdige Arbeide for Udstillingens Succes. jeg er dig megen
Tak skyldig. – –
    
                Din hengivne Edvard Munch.