Munchmuseet, MM N 2122

    
    Kjære Thiis

    Jeg fik Dit brev i en kort
periode af hvile og idyl mellem
himmel over skov og sjø til siderne
og r …  grønne bakker og trær til i
midten – Der var hvile    lidt arbeide
med den sidste Alma mater fyldt med
mange virksomme børn – En Alma
mater der nok aldrig blir til virkelighed
Der var hugorme i mængdevis og
som den bekjendte utskjemdte helt dræbte
jeg slangen over 1 meter lang med en
stok – Det er desværre for min heltefølelse
en dagli\g/ gjerning dernede
    En idyl og hvile    den eneste i
{ … }\3/0 år{–}\!/ Det er mulig nok bare en
slig hvile { … }\om/ end kort – 8 dage! Kanske på
40 år
{ … }\Da/  …  hændte { … }en hændelse,
som Du var medhjælper til. \Anton Hansen!/

 

    Mens jeg nyder idyllen en dag i mit
hus melder hushjælpen: En herre \maler/
Anton Hansen, anbefaling Thiis er her
    Jeg studset, ransaget min hukommelse
– Anton Hansen? Azor Hansen? Harald
Hansen?
    { … }‹En› dag jeg var oppe i den norske
udstilling i Kjøbenhavn, det var vist
1915 kommer den allestedsnærværende
Sø Henrik Sørensen bort til mig
og sier: Tegneren Anton Hansen og
journalist N. i Extrabladet vil tale
og tegne mig – Jeg svor nei – Sørensen
svor jo og dr drog nogle underjordiske
små mænd *)Vi har osså en underjordiske i Revold med svære hatter
uredt hår bort til mig – Endelig lod
jeg Anton Hansen tegne mig men
nægtet journalisten svar –
    Efter 3 timers forløb stod en
forfærdeli tegning af Azor ^Anton Hansen \forestillende/
på af mig på første side af

 

extrabladet. Over med vældige
bogstaver: Det norske svin Edvard Munch
    Ja hva tænkte jeg da jeg så det?
– Man kan overhodet ikke tænke –
N Det skulde lignet S. at h{ … }a
sagt til {Azor}\Anton/ Hansen: nu skal
vi tegne det norske svin Munch
    Dette løb run{ … }dt i mit hode da
Anton Hansen stod for mig.
I al verden! Jeg må ha tat feil
af nav{ … }\n/ – Azor Hansen, Anton Hansen
Harald Hansen!
    Sid ned sa jeg venlig som den
fine mand jeg er – Det har glædet mig
meget sa jeg at jeg ^{ser at jeg} har ta gjort
{ … }\d/em uret    De den flinke kunstner
Anton Hansen! – Jeg forstår det var
en annen Hansen som i anno

 

1915 gjorde en tegning af mig
som forbryder med overskrift som
ovenfor nævnt ^{Det norske svin Edvard Munch} (Jeg kan næppe gjenta det)
    Jeg så hans udtryk blev skiftende
Når? hvor? – 1909? – 1912? –
    Nei ved den store norske udstilling
sa jeg – Nei N{ … }\ei/! – Jeg va{ … }\r/ nok
dengang i Norge – \Han så mystisk flirende ut/
    Så { … }talte vi elskeligt sammen
Vi spiste æggedosis, der netop smagte
ham – Så spurte jeg: men hvor
er de andre? – I bakken.
    I solsteken  …  i 30 {gr}\gr/ varme
en time sa jeg – Ja-a Ja sa
sa han. Ja { … }\La os/ gå op sa jeg
Vi traf resten af expeditionen
sammensmeltet i bakken –

 

    To stakkels forkomne skolemænd
{en}på en expedition til mig i
urskoven!
    Desværre kan jeg ikke låne billeder  … 
til gutterne i Sjælland og Fyn sa
jeg. k I kan få ta hele Thiels
samling og Mustads samling værsågod
    Så Tak for god modtagelse sa
Anton Hansen svagt
    Men så fik jeg et glimt af
ham. Jeg så den underjordiske
skabning på Kj udstillingen igjen
    Det var dog ham Anton Hansen
tegneren i Extrabladet 1915\! Henrik
Sørensens bedste ven og staldbror/
    Det er som jeg har sagt:  … 
Ligefra Svolderslaget og før den tid har
nordmænd forenet sig med danske forat
overfalde landsmænd på langtogt – Lige fra
Olaf Trygvasons dage de drog hjem med ny tro
til da Haukland og Thomas Krag overfaldt mit ^Lands …
skib med mine bedste billeder med mig  …  til de sidste dage
har nordmænd sammen danske jaget sine landsmænd ved ‹Svolder›