Munchmuseet, MM N 2982
MM N 2982, Munchmuseet. Ikke datert. Brevutkast til Uidentifisert person.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Munchmuseet N 2982, s. 1
Fru
Mit Forsøg med Fru
Moe misl{u}ykkedes
desværre – det var jo
rent uforstaaende hendes
Brev –
Vi diskuterer jo ikke
{ … }længer Ludvigs
mer eller mindre
ædle Egenskaber eller
Lauras Sindstilstand
– Det det gjælder om
Inger har intet at
beklage sig over – Hun må
da virkelig { … }være i Besiddelse af
så megen Fornuft at indse at jeg endelig
har måttet sige hende ordentlig
Beskjed efter i Aarrække at have
taalt Ludvigs ‹vrøvl› … – der for det første
gjorde mig over alt ‹latterlig› – så var
yderst farlig for en Helbredels i min alvorlige Sygdom
Munchmuseet N 2982, s. 2
er jo at Inger
må indse sine egne
Feil – Det er Maaden
hvorpå Inger har
tat det hele – hendes
Paastaaelighed og Heftighed –
Det er det at hun
ikke har villet høre
på mine utalige
{ … }Henstillinger og
når jeg har måttet
tale alvorligt ‹for› –
… hun hefti
op istedetfor at gå
i sig selv og
bede om Undskyldning
Ingers Maate var dobbelt slem i min
svære Sygdom hvor Ro var min Helbredelse
Munchmuseet N 2982, s. 3
Det er det at hun
synes selv at ville
have frit til at kuste
andre – selv blev hun
taaler hun ikke at
jeg endelig må kritisere
hende –
Laura som hun jo
har kustet godt i sin
Tid – faar { … }hvis hun
‹verre› at { … }‹give› hende
Kritik – er det en Forbrytelse
– Det er dette Fortræd
Munchmuseet N 2982, s. 4
som gjør alt
Samkvem mellem
os umuligt –
Til stor Skade og
Uhygge for hele
vor lile Kres –
– Jeg ber Dig tænke
på hvad det vil
blive for Fremtid hvis
ikke Inger snart kommer
til Erkjendelse
{ … }Jeg vil Eder alle
alt godt og det er vel
så vigti for Ingers skyld
Jeg skulde jo ikke engang havt Lov til at sige
bestemt ‹fra› Ludvig … i sin Tid { … }enda det gjorde mig ‹latterlig›
for det første
og for det annet forstyrret mig i mi{t}n svære
Sygdom
