Munchmuseet, MM N 3670

    Lyset  … gjød

    Jeg er
    Jeg vet jo det er svært for
dig – at måtte gå så tidlig bort
– min kjære Maja  – så ung du
er – men det kan jeg
forsikre dig – jeg skulde gjerne
om det {k}gik an gå bort i dit sted –
Jeg er 60 år – {g}jeg vet det – det
er ikke no at miste – det
er så lit{ … }e så lite – at leve –
    Hun så med sine store øine
ind i lampen – det var så trist
alikevel –
    Du Aa mama træffer du
og jeg kommer snart efter – jeg
er jo gammel – Vi samles allesammen
    Øinene hennes ble røde – { … }dette
at det var sikkert – at den kom nu
snart døden – det var ufatteligt –

 

og tårerne råndt {–}ustanseli

    Det var aften – Maja  l{ … }å hed
{ … }rø og brændende i sængen –
øinene fungklet og gik uroli om
i værelset – hun fantaserte –
    Kjære søte dig Karleman  ta
dette fra mig    det er så vondt
– vil du ikke    hun så bedende
på ham – jo du vil –
Ser du det hode der – det er
døden –
    Det Det var nat – Kaptainen
sto ved sengen til guttene –
Dere må stå op nu gutterne mine –
de skjønte alt – og klædte sig
stille på – spurte ikke om
no –
    M Min elskede Maja  – jeg
må si det – herren tar dig snart
til sig –
    De{r}t gik et ryk i hende – så

 

døden – så tog hun sig sammen
og smilte lidt –
    Ville du {p} gjerne leve
Ja hvisket hun jeg skulde gjerne
hvorfor – lille Maja  –
{ … }Jo det er så hyggeli her –
    Syng en salmen Maja  –
Nu « Hun vhvisket næsten uhørlig
‹orene› – Nu ville vi os { … }samle
    Hu  …  Hun b ville op og sitte
her de ledet hende bort til stolen
– vi men hun følte sig enda
trættere her – hun vilde tilbake
igjen
    Skulde hun da virkeli dø –
h …  i den sidste halve time følte
hun sig jo næsten lættere end før
smerterne var væk – hun forsøgt
at reise sig op – pekte på sto lænestolen
der stod ved siden – Jeg vil op  …  prøve
at sidde oppi hvisket hun
    – hvor underli hun følte sig – seng
værelset var anderledes – al set som {k}gjennem
et slør – faren og  …  det var som bly i
lemmerne –  …  hvor træt –

 

Munchmuseet N 3670, s. 3

    Hun lå å bare så ut i veiret

    B …  Præsten kom – i sin sorte
{P}Kjole – om sin hvite krave –
    han gik in i sykeværelset
og døren lukkedes sagte efter
ham – Det var bare hvisken
derinnefra –
    Da han kom ut tog han
{ … }Kaptain afsides – det er et gudsbarn
sa han – så enfoldigt og elskeligt –
hun går { … }‹rakt› i himmelen –
Kaptainen foldede hændene –
    Ka{l}rlemann  og pette r sprang
over gulvet i barnekammeret –
d{et}e  …  prøvet styrke – og faldt
over …  over{v}hverandre –
    Kaptainen kom alvorli in
– Maja  lever ikke morgenen
over – dere må være stille –
    Karlemann  gik { … }bort til vinduet
– sat {in}hode inderst bag gardinen