Munchmuseet, MM T 2547
MM T 2547, Munchmuseet. Datert 1930–1935. Skissebok.
Filologisk kommentar: Munch har skrevet teksten med store og små bokstaver samt kapiteler om hverandre og med forskjellige farger på setninger og enkeltord. I transkripsjonen er dette ikke gjengitt. Der er teksten ordnet ifølge konvensjonell bruk av store og små bokstaver for å lette lesningen. Det kan komme på tale å gjengi teksten diplomatarisk på et senere tidspunkt.
Antatt datering for tekstsidene og for boken som sammensatt enhet er ca. 1930?35. Datering for enkeltstående grafiske blad og tegninger går tilbake til 1890-årene.Inneholder en versjon av Skrik-teksten.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
KySSET
TO BRæNENDE LæBER MOT MINE
HIMMELEN OG JORDEN FORSVANDT
OG TO SORTE ØI{ … }NE SAA IND I‹o›
MINE –
{ … }KunskABENS TRæ
PAA
GODT og ONDT
Jordens muld længtet efter luften
Luft blev vand og jord og jord blev luft
Jeg drømte om natten:
En kiste stod paa en høi. I den laa et lig. En mor
stod og ringte paa en stor klokke
Moren sang gak nu in i krysttallenes
land. En r{ … }ække mænd og kvinner gik nedenunder
og gjentok: Gak nu in i krystallernes land
{ … }Himmelen {c}spaltedes og lyste – Et stort
krystalrike saaes spillende i alle
regnbuens farver mod diamantklare
krystaller store og smaa. Nogle dan-
nede slotte anre tr‹æ›r
LuFTEN T{ … }æREDE PAA { … }JORDEN.
{ … }JORDEN SVEDEDE SLIM DET BLEV
MENESKER DYR OG PLANTER
VANDET DA‹M›PEDE O{ … }‹G› BlEV SKYER
{ … }SKYERNE FALDT NED SOM REGN
MENSKER O‹G› DYR Og tr{ … }æR ER
FLAMMER DER S‹T›IGER OP A JORDEN
DET VAR MØRT OG GRAAT
NENOVER { … }TRAPPEN GuTTEN SOM
HOLDT HENDE I HAANDEN KUNDE
IKKE KOMME FORT NOK NED
HVORFOR GAAR Du SAA LANG-
SOMT? SPuRTE HAN
HuN STANDSEDE OP VED HVERT
SKRIDT OG DROG PUSTEN
uDENFOR I PORTEN BLÆNDET
DAGSLySET HAM
HuN HAVDE EN BLEGET LILA-
FARVET HA{ … }T … LA{ … }NGE BAAND FLAG-
REDE OP FOR HVERT VINDPUST
LUFTEN VAR SAA uNDER-
LIG LuMMER MED KJØLIGE
PUST
GRæSSET SKJØD OP MELLEM
BROSTENENE – LySEGRØNT GRæS
DET VAR VAAR
JOrDEN slog FLAMMER
JORDEN slog FlaMMER mot uniVERSETS PEREFERIER
FLAMMERNE SLuKNET TIL ASKE IGjEN
ØINE JEG SAA. BLÅ Og BLANKE
MØRKE M{ … }ED GLØDFyLDTE BLiNK
SpørgenDE
SøgeNEe
higende
villende
Søgte de ut mot pereferien
LØSTe fra jorden – menneskebørn
Forat falde tilbake
blande sin aske med modergjord
HVorFOR? HVORTIL?
VILLENDE MAAENDE STEG DE og FALDT
GNISTER og GLØD I … NATTENS MØRKE
GuD ER I {ALT}OS
ALT ER I OS (Gud)
BRØDRE I LIVETS VæLDIGE LEG!
LEGEN ER VILLET, v{AA}OVET Og GjORT
FOR aTTER aT viLLe O … E OG VOVE Og DØ
JORDEN slog flammer { … }mot
{ … }universets per‹i›ferier – Flammerne
sluknet til aske igjen –
Øine jeg så blå og blanke med, mørke
med glødfyldte blink – spørgende,
søgende, higende villende søgte
de ut mot per‹i›ferien – løste fra
jorden – menneske børn – forat
falde tilb{g … }ake – blande sin aske
med moderjord –
Hvorfor? – hvortil? villende
steg de mående steg de og faldt
gnister og glød i nattens mørke
gnister fra mørke jorden!
Gud er {ios}‹i› alt alt er i os –
– Brødre i livets veldige leg –
– Legen er slut villet vovet og gjort
… … …
– for atter at ville og leve og dø
VI DØR IKKE
VERDEN DØR FRA OS
INTET ER LITET, INTET ER STORT
GLÆDEN ER SORGENS VEN
FORAARET { … }HØSTENS BuDBRINGER
DØDEN SER LIVETS FØDSEL
FONT‹E›NEN DEN GALES OPTEG-
NELSER
EN ROVFUGL HAR SAT SIG
FAS‹T› I MIT InDRE. DENS KLØR –
HAR HuGGET SIG FAST I MIT
HJæRTE. DETS {m}NæB HAR
BORET SIG IND I MIT BRyST
OG DENS VINGESLAG
HAR FORMØRKET MIN
FORSTAND
BLODET FOSSEDE I HAM. ET HELVETES
BRyG BRyGGET A‹F› AF PLANTENS BLOD VINEN BLAN-
DET SIG MED { … }KVINNEWAMPyRENS GIFT – DET VAR ET KOGHEDT
BRyG I HJæRNENS MASKINERI
HJERNENS CELLEVæV uDVIDEDES, PAA DET OP-
KOKTE uDBLæSTE CELLEVæV { … }BLEV SKREVET SOM
I EN FONOGRAF EN DjæVLEBLæNDET SKRI‹F›T
CELLEVæVET DER VAR UDSPILET SOM EN TIL DET
yDERSTE SPæNDT BALLON – FALDT SAMMEN SOM ET
KRØLLET BLAD FOR ATTER AT KOKES OG UDSPILLES
OG SKRIKE SOM I ET DjæVLEKOR – EN LIGBRæN-
DING AL PLANTENS KADAVRE – TOBAKKEN SENDTE
SIN BEDVENDE OG FORPESTEDE ASKE IN I CRANI-
ETS GANGE OG LAByRINTER
HAN SAA EN MASSE STIRRENDE ANSIKTER
MOT SIG
HAN LAA KNUST PAA GADEN
HAN HOLDT EN BLODRØD HA ARM I VæRET
DEN GALES OPTEGNLSER –
MENNESKET OG DETS CIRKLER
OVENTIL GAAR PEREFERIEN
OP I æTHER SVINGNINGER –
OG NEDENTIL I { … }JORDSVINGNINGER
JORDEN ELSKEDE LuFTEN – LUFTEN
TæREDE PAA DEN OG jORDEN BLEV
Lu{ … }FT OG { … }LUFTEN BLEV JORD
‹TRæERNE› STRAKTE SINE GRENE
MOD HIMLEN OG AAD LuFT
TRæERNE LØSNEDE SIG FRA
JORDEN OG DET BLEV MEN-
NESKER
ALT ER LIV OG BEVæ{ … }GELSE
SELV I JORDENS INDRE ER
LIVETS GNISTER
AARTuSINDER GIK DER
FØDTES E{ … }N SMERTE LIDT HAAB
LIDT SMIL OG HAABET FOR-
SVANDT SMILET DØDE HEN
OG SLæGTER TRAMPET PAA
SLæGTER
DET VAR EN HØI BAKKE MED
GRØNT GRæS OG ØVERST OPPE …
MOT HIMMELEN VAR SKOVEN –
KJØR OG SAUER GIK OG SPISTE
GRÆS OG DER HØRTES BJæL-
DEKLANG
HIMMELEN OVER VAR BLAA
MED HVIDE SKyER
GRæSSET I … DALEN V{ … }AR SAA
GRØNT
DERNEDE GIK FOLK OG HØI-
EDE
MENNESKET OG DETS TR{ … }E KRAFT{S}CENTRER –
æTERSVINGNINGER
HJæRNEN
HJ‹e›RTET
DRIFTERNE
JORDSVINGNINGER
INTET ER LITET INTET ER STORT –
I OS ER VERDENER. DET SMAA DELER SIG I DET
STORE DET STORE I DET SMAA. –
EN BLODDRAAPE EN VERDEN MED SOL{ … }CENTRER OG
KLODER. { … }HAVET EN DRAAPE EN LIDEN DEL AV ET
LEGEME –
GuD ER I OS OG VI ER I GuD.
{ … }URLySET ER OVERALT OG GAAR HVOR LIV ER – ALT
ER BEVæGELSE OG LYS –
KRySTALLER FØDES OG FORMES SOM BARN I MODERS
LIV. SELV I DEN HAARDE STEN BRæNDER LIVETS ILD
DØDEN ER BEGyNDELSEN TIL LIVET – TIL Ny
KRySTALISATION
VI DØR IKKE, VERDEN DØR FRA OS
DØDEN ER LIVETS ELSKOV SMERTEN ER
GL{ … }æDENS VEN –
Til EN KVINNE
JEG ER SOM EN SØVNGjæNGER (VæK MIG IKKE BRUTALT)
DER GAAR PÅ MØNEN AF ET TAG VæK MIG IKKE BRu-
TALT OP ELLER JEG LIGGER ELLE JEG FALDER NED OG
KNU{S}SES
DEN GALES OPTEGNELSER
MIN SJ{ … }æL ER SOM TO
VILDE FUGLE DER SLIDER
HVER TIL SIN KANT
PAuSEN DA AL VERDEN STANDSET
SIN GANG
DIT ANSIGT RUMMER AL JORDERIKS
SKJØNHED
DINE LæBER KARMOSINRØDE SOM
DEN KOMMENDE FRuGT GLIDER
FRA HINANDEN SOM I SMERTE
ET LIGS SMIL
NU RæKKER LIVET DØ{ … }DEN HAA-
DEN
KJæDEN KNyTTES DER BINDER
DE TUSIND SLæGTER DER ER
DØDE TIL DE TUSIND SLæG-
TER DER KOMMER
PAuSEN DA ALVERDEN STANDSET
SIN GANG
DIT ANSIGT RUMMER AL JORDERIGS
SKJØNHED
DINE LæBER RØDE SOM DEN KOM-
‹MDF› FRUGT GLIDER FRA HINANDEN
SOM I SMERTE ET LIGS SMIL
NU RæKKER LIVET DØDEN HAAN-
DEN
KJæDEN KNyTTES DER BINDER
DE TuSIND SLæGTER DER ER DØDE
TIL DE TUSEND SLæGTER DER KOMMER
Da Du forlod mei over
havet var det so‹m›
e{ … }nnu fine traade fore-
nede os Det sled som
i et saar –
uRNEN
GJENFØDELSEN
Op av smudset steg et ansikt
fuld af sorg og skjønhed
Jeg ‹gec› GIK LANGS VeIEN
MED TO VENNER SAA
GIK SOLEN NED. HIM-
LEN BLEV PLuDSELIG
BLOD OG JEG TØLTE
DET STORE SKRIG I
NATuREN
DET TOMME
KORS
JEG SER ALLE MENNESKER
BAK DERES MASKE
SMILENDE, ROLIGE ANSIGTER
BLEGE LIG … SOM STuN-
DESLØSE ILER AFSTED EN
SNIRKLET VEI HVIS ENDE
ER GRAVEN
Op af mit raadnende
legeme skal der
stige op blomster –
og jeg skal være i
dem – Evigheden.
{Et}ET MYSTISK BlIK DEN SKINSYKES
I DISSE TO STIKKENDE ØINE
ER KONSENTRERET SOM
I EN KRYSTAL MANGE SPEIL
BILLEDER. – BLIKKET ER
FORSKENDE INTRESERET
HADEFuLDT OG ELSKOVS-
FULDT EN ESSENCE
AF HENDE SO{N}M DE
ALLE HAR FALLES
DA VI STOD MOD HVER-
ANDRE OG DINE ØINE
SÅ IND I MINE
ØINE DA FØLTE J{ … }EG
SOM uSyNLIGE
TRAADE GIK FRA
DINE ØINE IND I
MINE ØINE OG
BANDT VORE HJER-
TER SAMMEN
MENNESKESKiæBNER
ER SOM KLODERNE
DE MØDES I VER-
DENSRUMMET FOR
ATTER AT FORSV‹N›-
DE FAA GAAR OP I
HINANDEN I L‹Y›SEN-
DE FLAMME
DEN GALES OPTEGNELSER
OGSAA STENENS HAARDE MASSE LEVER –
JEG FØLTE VOR KJÆR-
LIGHED LiGGE PÅ
JORDEN SOM EN
ASKEHOP
Måneskin glider over dit ansigt
der fuld af al jorderigs skjønhed – og smerte
Dine læber er som to rubinrøde orme
og blodfylte som den karmosinrøde frugt
– De glider fra hinanden som i smerte
Et ligs smil Thi
nu knytes kjeden der binder slægter
til slægter –
{ … }Som et legeme glider vi ud på
et stort hav – På lange bølger der skifter
i farve fra dybviolet til blodrødt
KRYSTALLERNES LAND –
Edv Munch
Blodsfossen 1915
Edv Munch
Evensen Slemdal 160
E Munch