Munchmuseet, MM T 2707

 

      
    Edvard Munch
1877
    E. M.

 

       Edvard Munch
Februar 1877


    Exerptbog
for
Edvard Munch

---

 

      
    Indhold

No		Side
1	Henrik den Fjerde og Spinola	5
2	Maleren Rafael	6
3	En Frierhistorie	7
4	Fregatten Ørnens Brand	8
5	Samuel Foote	12
6	Edel Frimodighed	13
7	Haakon Jarl	16
8	Buesnoren	22
9	Tandpinen	24
10	I Bjerget	25
11	Anek{ … }\d/oter	26
12	Garrik og Foote	26
13	Birk{ … }\e/beinsang	27
14	Den døde Fugl	28
15	Et gammelt Norskt Herresæde	29
16	Nissens Julegrød	3{0}\3/
17	I Skoven	34
18	Forsynet	34
19	Martin og Marie	35
20	{M}\B/ergenstift	{2}\3/8
3121	De Krist{}\n/es Haab	40
22	Fyrst Ragotsky	41
{3}\2/3	Et Svar af Josev den Anden	43
24	Gustav Adolf	43
25	Hvad man kan blive	48
26	Den onde Stedmoder	49
27	Havfruen	52
28	Spillemænd	54
29	Inskriptschjon paa Runebjerget ved Valsfjorden	55
30	Fjeldspranget	55
31	Skøiteløberen	56
32	Anekdote om Ludvig den Syttende	58
33	Nationalstolthed	59

 

      

34	Isfarten	60
35	Haandskyggebillede	6{0}\5/
36	Caraktertræk af Indianerne	6{2}\6/
37	Skyggebillede	6{3}\7/
38	Den norske Sømand	68
39	Anekdote	70
{3}\4/0	Beriderheste	70

 

           {4}\5/
§ 1.


    Henrik den Fjerde og Spinola

    Da Spinola, Spaniens Sstore Feldt-
herre, efter Ostendes Overgivelse kom ig
g{e}\j/ennom Paris, spurgte Henrik den Fjerde
ham, hvad han agtede at foretage
sig i det næste Feldtog i Nederlandene
mod Grev Moriz af Nassau? Spinola
der ikke anede nogen List udviklede
sin hele Operationsplan for Kongen.
Henrik f overbevist om at Spinola vil-
de føre ham bag Lyset, skrev til Grev
Moriz det modsatte af alt, hvad hin
havde sagt. – Hvad skete? Spinola aab-
nede Feldttoget det følgende Aar, og ud-
førte sin Plan nøiagtigen saaledesom
som han havde medelt Kongen den.
Da Henrik erfarede dette, sagde han
leende: «Andre bedrager ved at lyve, men
denne gjør det samme idet han siger
Sandheden.–

 

           6
§ 2


    Maleren Rafael Sanzio

    Maleren Rafael
fødtes i Italien samme Aar som
Luther. Hans Fader var en fattig Maler.
Han var en særdeles fager Mand; sit
Billede malte han selv og skjænke-
de det til den tydske Maler Albrekt
    Rafael Sanzio
Dyrer. Af hans Billeder er mest
navnkundige Oljemalerierne af Jom-
fru Maria og den hellige Familie. Paa
      Væggene i Vati-

 

           7

kanet har han ogsaa malet de fag-
reste Freskomalerier. Han døde kun 37
Aar gammel. Hans Begravelsesdag var
en Sorgens dag for hele Rom. I den Stue,
som han sidste Gang havde malet i,
laa hans Lig udstillet i Ligkisten. Ved
hans Død Hoved saa man hans sidste
Mesterværk, «Kristi forklarelse paa
Bjerget Talbor», og rundt omkring
stod Roms Ædleste Mænd med Taa-
rer i Øinene. § 3


    En Frierhistorie.

    Der var engang en Gut, som skulde
ud at fri. Blandt andre Stæder kom
han ogsaa til en Gaard, hvor Folkene
var i ren Fattigdom og Armod; men
da Frieren kom, vilde de sagtens synes
velstaaende, de{n}\t/ kan en nok vide. Man-
den havde faaet en ny Ærme i Trøien
sin. «Sid ned!» sagde han til Frieren –
«men her er da saa støvet allesteds.»
ogsaa gik han og gned og viskede paa
Bænke og Borde med sit nye Trøierme;
den anden Arm holdt han paa
Ryggen. Konen havde faaet en y
ny Sko; med den gik hun og spænd-
te  …  og sparkede paa alting, Krakker
og Stole; «her ligger saameget ive … 

 

           8

her er saa uryddigt!» sagde hun.
Saa raabte de paa Datteren, at
hun skulde komme og rydde op.
Hun havde faaet en ny Hue;
derfor satte hun ind igjennem
Døren og nikkede hid og did «Jeg
kan da ikke være allesteds, jeg
heller!» sagde hun. Aa jo, det
var Velstandsfolk, Frieren var kom-
men til der.
          Jørgen Moe. § 4


    Fregatten Ørns Brand.

 

           9

 

           10

 

      
          ‹I›. Hertz

 

           12
§ 5


    Samuel Foote.

    Mod Enden af et stort Gjestebud,
da Hovederne vare tæmmelig hede af
Vinen, vendte Lord Sandwich sig til
Foote med de Ord: «Jeg ‹har› ofte øn-
sket at vide, hvad de engang vil
komme til at dø af, enten af den
galante Syge , ellen i Galgen.»–
Foote svarede rolig: «Det vil bero
paa, enten jeg holder mit til De-
res Herligheds Maitresse, eller til
Deres Grundsæntninger.
    En af Footes Beskjendte roste i
en Samtale med ham en Dames
I …  Yndigheder, skjønt hun just
ikke udmærkede sig synderlig fra
denne Side. «Hvorfor gjør De
da ikke Deres Fordringer paa den-
ne fuldkomne Skjønhed gjeldende?»
spurgte Foote ham. «Med hvad
Ret kunde jeg det?» ytrede den Andre
forundret. «Ganske ustridigen
efter Folkeretten,» svarede Foote,
som den første Opdagen.»

 

           13

    Om en ung Herre, som gjorde,
megen Gjæld og afspiste sine Gre
Creditorer med tomme Løfter, sagde
Foote: «Det er et meget lovende
ungt Meneske.»
    Man talede om den overordentlige
Ømhed hos Frunetimmerne i Indien,
der efter deres Mænds Død give sig
til Pris for Flammerne. Foote bemær-
kede De engelske Damer vare endnu
meget ømmere; thi for Ægteskabet,
pleiede de at brænde for deres første
Mand, og siden for deres anden.
    Et Meneske af en meget tvivlsom
G Character roste sig for Foote af ren
Ligefremhed og Aabenhjertighed. «Mit
Hjerte,» sagde han, vsvæver mig al-
tid paa Tungen.» – «Det har jeg
nok tænkt mig,» svarede Foote,
«at det ikke sidder paa rette Sted.»

---

§ 6


    {E}\Æ/del Frimodighed

    Da Marschallen af Beauvau, en
ædel, menneskekjærlig Mand, i
Aaret 1765 var bliven Gouverneur i
Langudoc, l{a}\o/d han aabne sig et
Fængsel, som man pleiede at kalde
Standhaftighedhedens Taarn. I dette

 

           14

skrækkelige Fængsel vansmæg-
tede endnu, som man han hav-
de erfaret, nogle Ulykkelige af
protestantiske Familier, hvem
man ikke kunde bebreide andet
end tro Hengivenhed mod deres Re-
ligion. Idet han traadte ind
i det mørke Fængsel, saa han
14 Fruentimmer, der kastede sig
for hans Fødder og grædende for-
talte ham deres Ulykkeshistorier.
Den Yngste, 50 Aar gammel, hav-
de som et otteaarig Barn fulgt
sin Moder i Fængselet; Moderen
var død, og Datteren bleven gammel
i dette sørgelige Opholdsted.
    «I er alle frie!» raabte Beauvau
til dem. Han understøttede de
Ulykkeligste Ulykkelige af sine
egne Midler, og førte dem, der
endnu havde Slægtninge, til-
bage i deres Families Skjød.
    Beauvau havde allerede før sin
Afreise fra Versalelles bedet om
Fangenes Frihed, men ikke
kunnet erholde videre, end Til-
ladelse til at løslade fi{ … }\r/e efter
eget Valg. Han indgav i sin
Beretning i følgende Utryk:
«Retfærdighed og Meneskekjær-
lighed tale ligestærkt for disse

 

           15

Ulykkelige, og jeg har vel vogtet
mig for at træffe et Valg. Efter
deres Frigivelse har jeg ladet Taarnet
tillukke, i det Haab, at man aldrig
mere vil aabne det for en saadan
Tings Skyld.»
    Ludvig den Femtendes Ministre to-
ge dette meget ilde op, og skrege over
«uhørte Reforme{n}\r/, Misb{ … }\rug/ af Tillid
og Embedsmagt.» Beauvau erholdt
Befalingen at lade ti af de løslatte
Fruentimmer indespærre igjen; og
i Tilfælde af Ulydighed truede man
ham med at melde Kongen hans
Forhold, og lod ham forstaa, at
han vilde miste sit Embede. Med
næste Post svarede Beauvon tilbage:
«Det staar til Kongen at fratage
mig min Gouverneurpost; men
kan ikke forhindre mig fra at
opfylde mit Embeds Pligter, saa-
ledes som Ere og Samvittighed
byder mig.» En saadan Dyd maa-
tte, selv i hiin fordærvelige Tidsalder
paabøde Erefrygt, og de fjorten Offere
beholdt deres Frihed.

 

           16
§ 7


    Haakon Jarl

 

           19

 

           20.

 

           21.

 

           22.

          A. Oehlemschläger § 8


    Buesnoren

 

           23.

          J. S. Welhaven

 

           24.
§ 9


    Tandpinen
(til Doctor Winsløv)

          J. Baggessen

 

           26
§ 11


    Anekdoter.

    Der var engang i Senatet i Paris
blevet sagt, at Frankrig havde søgt
sig en Herre iblandt det Folk, hvor-
af Romerne ei engang vilde have
deres Slaver. Da Napoleon erfarede
dette, sagde han: «Senatoren,
som har brugt denne Ytring,
vilde rimeligvis fornærme mig,
men har dermed gjort Cosicaner-
ne en stor Compliment. Sandt er
det, Romerne kjøbte aldrig corsi-
cansk Slave. De vidste, at de ikke
vilde nytte dem noget; thi det
var umuligt at bøie dem til
Slavesind § 12


    Garrik og Foote

    Garrik havde engang laant den
Skuespiller Foote, som ikke var
meget Samvittighedsfuld i at holde
Ord, ti Guineer paa fjorten Dage.
Til hans Forundring betalte Foote
ham den nøiagtig paa den bestemte
Dag. Nogen Tid efter, da Foote kom
igjen, for at laane lige saa meget
af ham, sagde Garrik: «Nei, du faar
Intet, to Gange lader jeg mig
ikke narre.»

 

           27
§ 1{2}\3/


    Birkebeinsang

    C. Friman.

---

 

           28
§ 14


    Den døde Fugl

---

 

           29

          J. Moe. § 15


    Et gammelnorsk Herresæde.

 

           3{2}\0/.

 

           31

    * * *
          H. Wergeland.

 

           34
§ 17


    I Skogen

          Chr. Richardt. § 18


    Forsynet.

 

           35.

---

§ 19


    Martin og Marie

 

           36

 

           37

 

           38
§ 20


    Bergenstift

 

           39

 

           40

          J. S. Welhaven. § 2{0}\1/


    De Christnes Haab.

 

           41

          Edvard Storm (fød 1749, død 1794) §22


    Fyrst Ragotzky.

    Man maa i Sandhed aldrig foragte
sin Fiende, endnu mindre, ved lidenskab-
ligen at forfølge den Ringeagtede, v bringe
ham til Fortvivelse, og først derved til en
vigtighed, som han uden det maaske
aldrig vl vilde have erholdt. Et paafal-
dene Exempel herpaa giver den sibenburg-
ske Fyrst Franz Leopold Ragotzky’s Eventyr
i Begyndelsen av det forrige Aarhundrede.
Vistnok var han utilfreds med den øster-
rigske Regjering; men at ville føre Krig
mod en af de mægtigste Monarker, har
sandsynlig ikke i Drømme faldet ham
ind. Men Regjeringen lod ham i Aaret
1701 fængsle i Neustadt. Det varede over
et halvt Aar med hans Forhørelse,
uden at noget blev afgjort; da ‹undveg›
han af sit Fængsel, og kom, forklædt

 

           42

som Dragon, lykkeligt til Polen, glad
over at have frelst Liv og Frihed. Men
Cabinettet i Wien erklærede ham fredløs,
bød 10,000 Gylden til den, som kunde bringe
ham levende, og 6,000 til den, som leverede
hans Hoved. Først denne Pros … ption be-
stemte ham til alle For{r}\t/vivlelsens Skridt,
og kostede Keiseren hans troe Undersaatters
Blod, og svære Summer; thi Ragotzky
stillede sig nu i Spidsen for de mis-
fornøide Ungarer, trængte ind i Ungarn,
drev de Keiserlige tilbage, og førte et
Par Aar den blodigste Krig med saadant
Held, at den ungarske Nation udnævnte
ham til sin Protector. Kun med Møie
blev Ungarn igjen beroliget, og Ragotz-
ky, tilfreds med sin Hevn, døde først
mange Aar senere paa sit fredelige
Landgods i Rodosto ved Mare di
Marmara. «Keiseren,» pleiede han
at sige, «har maattet betalt en
halv times Vrede med ti Aar Nød,
med mange tusende Undersaatters
D Blod og med mange Tønder Guld.
En Fyrste ‹feiler› sjelden for godt kjøb.

 

           43
§ 23


    Et Svar af Joseph den Anden.

    Da Keiser Joseph den Anden ophævede
det franske Theater i Wien, beklagede
den franske Gesandt Breteul sig for
ham derover; og sagde: «Nu har jeg
da en slet ingen Fornøielse mer; hvad
skal jeg nu gjøre?» – «Det samme som
min Gesandt i Paris,» svarede Keiseren,
«han lærte Fransk!» – § 24


    Gustav Adolf

 

           44

 

           45

 

           46

 

           47

 

      

 

           49

          Cl. Friman § 26


    Den onde Stedmoder.

 

           50

 

           51

 

           52

 

§ 27


    Havfruen
           53

 

           54
§ 28


    Spillemænd.

    Engang var en stor Flok Spillemand
I Juleferien kommer herhen;
Nu skal i høre hvordan det {k}\g/ik,
Da de begyndte med sin Musik.
Hundene hyled med ynkelig Mine
Den gamle Frue fik Hovedpine,
Pigen glemte Grøden at røre,
Grøden blev sviden, mens hun skulde høre,
Skriveren lagde Pennen væk,
Den slog paa Arket en stor Klat Blæk;
Kræmmeren var forstyrret bag Diske,
Og de fik Rosin, som bad og Svidske;
Men alle Børn i det hele Stræde,
De dandsed omkring og jubled af Glæde.

 

           55
§ 29.


    Indskription paa Runebjerget
ved Valsfjorden.

[Red.: Denne runeinskripsjonen er skrevet fra høyre til venstre, og runene er skrevet speilvendt. I denne transkripsjonen er runene gjengitt normert, men skriveretningen er beholdt.]

    ᛋᚨᚷᚨᛞᛟᚷᛉᚨᚹᛖ ᚦᛉᛁᛞᛚᚨᛏᛋᚷ ᚷᚨᚺ ᛧᛧᛧ 

---

30


    Fjeldspranget.

 

           56

---

31


    Skøiteløberen.

 

           57

 

           58

---

32


    Anekdote om Ludvig den Sy{v}\tt/ende

    Dauphin (Ludvig XVII) beskriver Ma
dame Campan som en elskværdig
Dreng. Han bad engang Hr. Bailly
at vise ham Scipios Skjold, som be-
fandt sig de i det kongelige Bibe-
lothek; Bailly spurgte ham, hvem han
foretrak, Scipio eller Hannibal, hvorpaa
den unge Prinds uden Betænkning sv-
rede, at den var ham kjærest som
havde forsvaret sit Fædreland. Han
gav mange Exempler paa et me-
get skarpsindig Hoved. En Dag, f.Ex.,
overhørte Dronningen den lille Prindsesse
i hendes Le … ti …  Lectie i den gamle
Historie, og denne kunde ikke strax
erindre Navnet paa Cartagos Dron-
ning. Det gjorde Dauphin ondt, at
hans Søster standsede, og for at hjelpe
hende paa Navnet, faldt han
paa den Udvei, s{j}\k/jøndt han aldrig

 

           59

tiltalte hende med Tu Tu, at sige til
hende: «Men sig da*) Mama Dron-
ningens Navn, sig dog, hvorledes
Navnet heder.»

---

*)Di Dis donc, der klinger ligesom Didon (Dido)

---

33


    Nationalstolthed.

    En ung Englænder, som efter Napoleons
Fald befandt sig i Leipsig, kjøbte
der alle i Tydskland udkomne Ka-
ricaturer, som angik de nyeste Be-
givenheder og isærdeleshed Napoleon.
I blandt andre fandt et, som fore-
stillede Keiseren i Skikkelse af en
Ørn, der sad i et stort Bur. En Russer,
en Østeriger, en Preuser, og en Svenske
og en Englænder staa rundt
om Buret, og rykke allevegen er
Fjerene af den fangne Fugl. Til
fældigvis var Englænderen kommen
til at nappe i Ørnens Hale. Hans
patriotiske Landsmænd havde
neppe bemerket dette, forud han
fuld af Forbit{ … }\r/else udraabte: «Det
Billede er en uforskammet Løgner;
en Englænder rykker vist ikke
Ørnen i Halen, han griber den sik-
kert altid ved Hovedet.» Han for-
langte nu det hele Ø Oplag, be-
talte det, og rev Bladene i hundrede
Stykker.

---

 

           60
34


    Isfarten.

 

           65

 

           66.
36.


    Caraktertræk af Indianerne i Nordamerika.

---

    Man fortæller a{f}\t/ en liden Skare canadiske
Indianer, der bestod af ti Krigere og to Kvinder,
tidlig i forrige Aarhundrede under den langvarige
Krig mellem England og Frankrig, i hvilken de
fleste af Amerikas nordlige Stammer, saavelsom
de y nyengelske Provindser var indviklede, hav-
de gjort – et Indfald i Ny Englands mest fraliggen-
de Colonier. De laa en Tidlang skjulte i Nærhed-
den af en af de mest afsidesliggende Landsbyer
efterat de havde dræbt og skalperet flere af Om-
egnens Beboere, fandt de omsider Leilighed til at
tage i Kone tiligemed hendes omtrent tolvaarige
Søn tilfange. Da de nu var tilfreds med det,
som de havde fuldbragt, vendte de tilbage
til deres Hjem der laa henimod halvhundrede
Miler borte, og førte deres Fanger med sig.
Den anden Nat efter at de havde tiltraadt
deres Tilbagetog, fattede Konen en Beslutning,
som var den modigste Helt værdig. Hun vek-
kedes troede at kunne løse de Reb, hvor-
med hun var bundne, og beslu besluttede, naar
hun havde befriet sig fra dem at gjøre et
fortvivlet Skridt for at gjenvinde din Fri-
hed. Da derfor Skaren laa i den dybeste Søvn
søgte hun at trække sine Hænder ud af
Rebet. Dette lykkedes. Dette lykkedes hende.
Idet hun gav, forat  …  hendes Søn ikke
skulde blive foruroliget over dette som
hun foretog sig, et Vink, og bar Indianer-
nes Vaaben, som laa ved Siden af dem, med
største Forsigtighed bort. Da dette var skeet,
gav hun Drengen en Tomahauk selv tog
hun en og befaleden Drengen med Bestemt-
hed at følge hendes Eksempel, hun

 

           {7}\6/7

selv og styrtede sig over Indianerne, af
hvilke hun dræbte bl flere. Men hendes
Foretagende havde nær strandet ved
hendes Søns Enfoldi{h}\g/hed; thi da det
manglede Mod og Bestemthed, saa gav
han en af Krigerne et saa svagt Sl{g}\a/g
at det blot vekkede ham af Søvnen;
hun sprang imidlertid ind paa Krigeren
idet han reiste seg, og lod ham føle
Tomahavkens hele Vegt, førend han
var istand til at vriste Vaabenet ud
af Drengens Haand. Saaledes gjorde hun
ogsaa med alle de øvrige, med Untagelse
af en af Kvnd Kvinderne, som vaag-
nede itide og frelste sig ved Flugten.
Heltinden skalperede derpaa de overvun-
dne Fiender, og fratog dem ogsaa de Ho-
vedhuder, som de havde tænkt at tage
med til deres Hjem som Tegn paa deres
Held, og vendte triumpferende tilbage
til Landsbyen, fra hvilken hun to
Dage i Forveien var bliven bortført,
og troede ikke deres egne Øine, da de
saa de Seierstegne, hun bragte med
sig som Bevis for sin amazoneagtige
‹Uforfærdighed›. 37.


    Skyggebillede.

 

           68

    Den norske Sjømand

 

           69

           Bjørnstjernen Bjørnson.

 

           70

    Anekdote

    Da General Rapp, som var inviteret
til Taffels hos Tallyrand, men kom
for silde, undskyldte sig med, at han
var bleven opholdt af nogle Pekins,
spurgte Tallyrand ham om, hva det
vilde sige. «Ih» svarede Generalen, «
saaledes kalde vi alle dem, som ikke er
Militaire.» – «Naa, nu forstaar jeg det,»
sagde Tallyrand, «ligesom vi kalde alle
dem militaires, som ikke er cevelis.»*)

---

*)Cevelis ɔ: borgerlige – høflige.
    Beriderheste.

    En ‹Afnen› opførtes der i Astleys
Cirkus en {s}\S/lags Pom Pantomime, hvori
der forekom et brændende Hus. Det
var lykkedes Beboerne at slippe
ud undtagen en Dame i anden
Etage. Man saa hende ved Vin-
duet slaa vildt fra sig med Arm-
ene og skrige om  …  Hjelp. Hun ud-
stødte hjerteskjærende Raab til
Mængden, der var forsamlet ud-
denfor Huset; Tilskuerne sad «med
Livet i Hænderne,» da Damen altfor
tydelig f vilde omkomme i Luerne.

 

           71

Sprøitemandskabet kunde ikke hjelpe
hende fordi Trappen stod i lys Lue
og der fandtes ingen Redningsstige.
Pludselig styrter en Hest, der tilhø-
rer Damen, ind paa Scenen. Da Den
har i Stalden hørt din Herskerin-
des Skrig og iler nu til uden Sadel
eller Tøile forat frelse hende. Den
styrter ind i Huset, og klatrer op
ad Trappen gjennem den kvælen-
de Røg. Den naaer det Værelse, hvor
Damen er. Hun stiger op paa
den, holder sig fast ved Ar Manken
og Hesten gaar atter u ned ad Trap-
pen og bringer hende frelst ud af
Huset. Et stormende Befalsraab
lønnede selvfølgelig dette Kunst-
stykke.
    En anden Aften gav en hvid
Hest ved Navn Prince en endnu
M mærkværdigere Scene i samme
cirkus. Det var en Pantomime i flere
Akter, der skulde give et Billede af
Hestens Liv fra Ungdommen til Al-
derdommen. Først saa man et en-
gelsk Landskab. Landsted. Foran det
holdt der flere Jægere tilhest, i der-
deres skarlagenrøde Dragter; de ven-
tede paa en ung Dame, der en-
delig kom ud af Huset i Ridedragt

 

           72

og besteg en prægtig hvid Hest,
der holdtes ude til hende. Dyrets
elegante Bygning, stolte Hold-
ning, glinsende Ydre og den liv-
lige Maade af bevæge sig paa
vagte almindelig Beundring.
Efterat Hesten havde galopperet
lidt omkring, satte den med sin
skjønne Rytterske afsted efter
med de andre Ryttere efter en Ha-
re Ræv, som ogsaa var dresseret, –
og som førte Rytterne over Hegn
og op ad Klipper osv., indtil
den endelig flygtede ind i en fat-
tig Kones Hytte.
    Ved anden Akts Begyndelse
er Hesten tilsyneladende bliven
adskillige Aar yngere ældre, og
den duer nu ikke længere til
Jagten. Damen har været nødt
til at skille sig ved den; den har
vundet adskillige Præmier paa
Væddeløbs banen, men er nu en-
delig blivet B Droskehest i Lon-
don. Man kan kan endnu
se at den har været et stolt
Dyr, men nu er den meget

 

           73

fortr{ … }\y/gt. { … }\D/ens runde, glinsende
Former en forsvundne; den er
snavset, den hænger med Hovedet,
og Ribbenerne kan sees gjennem
Skindet. Den staaer paa tre Ben,
med ha medens hans fjerde hvi-
ler paa Spidsen af Foden, som
man saa ofte ser Droskehesterne
gjør. De{r}\t/ er gaaet slemt tilbage
med stakkels Prinse, men det skal
blive end{u}\n/u værre.
    I den næste Akt er Prince redu-
ceret til at trække en Sandvogn,
og den er nu næsten ikke istand
til at trække Benene. Den  …  ser
ud som om den er halvdød af
Sult. Et ^Barn byder det et Straa, som
den begjerlig nyder æder. Den be-
staar nu ikke af andet end af
Skind og Ben. Vognen, som den træk-
ker, tilhører et raat Meneske som
vil sælge den til Slagtning. En Føl-
Følelse af Rædsel og Medlidenhed
griber Tilskuerne over dette Syn; man
kan næsten ikke tro, at dette er Ko-
medie, saa fuldendt er Fremstilling-
en. Under Pidskens Slag slæber Hesten
sig fremad, men saa kommer det

 

           74

ikke formaar at gaa længer.
Den styrter pludselig om – for
for at dø og blive befriet fra sine
Pinsler. Den bliver spendt fra
Vognen Seletøiet taget af den
og den ligger nu udstragt paa
Gaden med en Gruppe Drivere om
sig
    Medens den ligger her i sin sidste
Kamp, gjenkjender en Dame, der til-
fældig gaar forbi, i det døende
Dyr ^sin Yndlingshest Prince, som
hun for adskillige Aar siden
har ridet paa R{ … }\æ/vejagten.
Samtidig løfter det stakkels
 …  Dyr sit Hoved op, gjenkjender
sin tidligere Herskerinde og
syntes med det matte Blik
at bønfalde om B Medlidenhed.
Damen knæler uvilkaarlig ned
og paa Gaden, tager Hestens
Hoved i sit Skjød og taler trøs-
tende til den. Nu viser der sig
en velvillig Fe med sin Tryllestav.
Det er siger hun, hendes Mod-
{ … }\Mision/ at gjøre godt, hun
berører med sin Stav den døende
Hest og byder den reise sig. Øie

 

           75

blikkelig reiser Prince sig, og til
alles Forundring er den den nu
 …  atter ligesaa stolt og elegant som
sen var ved Rævejagten. Damen
springer op paa Hesten, som farer
afsted med hende i Gallop. Selvføl-
gelig bo lød her et umaadelig
Bifald.
          (Aftenposten).
[Red.: Trykket onsdag 2. mai 1877]

    «Take it cooly».

    Daden engelske Kansler Morus sad i Fæng-
selet, vilde han ikke lade sig rage. «Kon-
gen og jeg ligger i Proces om mit Hoved,» sag-
de han, «og jeg vil ikke betale A Barebereren,
før jeg ved, om jeg kommer til at beholde
det.

 

      
    – Ende paa denne Bog.