Munchmuseet, MM T 2736

 

      
    Du må      hun
elsker Dig til Døden –
– Jeg sier Dig jeg tror
det ikke – det er
mig som er hendes
Hjælp til Elskov –
– Hør – ‹ude› det er
menneskemængden –
– de unge – de råber
på mig –
– Hvor de beundrer
Mod – og hvor lidet
de jeg fortjener Deres
Beundring

 

      
    – De skulde vide
hvor jeg pidskes af
Angest Angest for
Livet Angest for Døden
– For det er så
underlig uforståligt
– at man skal ligge
og raadne –
    Ikke længer se
den blå Himmel –
– og dette Kjød denne
Hu{ … }\d/ skal stinke –
    Men nu {er}\s/tår
{mi}\Th/ermometeret

 

      
høit –
Hvaforno
Livstermometeret –
der stiger fra Helvete
til Himmelen –
    Jeg føler mig som i
Himmelen – Jeg glemmer
min forfærdelig Melancholi
– Nu går alt så
godt – {S}\M/in Kunst gjør
fr{ … }\e/mgang – og {att}\jeg/ er
er atter kommet
til Livs efter de
mange forfærdelige
Aar med denne
Kvinde –

 

      
Du ved
H\V/il Du hun skal
gå {g}\u/nder –
    – Hva kan det nytte
– når Du ser jeg ikke
elsker – jeg må jo si
{ … }\h/ende jeg ikke elsker
så blir det det samme
igjen –
    Hør der kommer noen
ind – jeg må atter
‹vise›
    Kommer ind igjen
herlige yndige

 

      
Backfischer –
    De st{or}\år/ alle oppe
i mit Moreltræ –
hvide røde gule
Farver mellem
det grønne –
    De ser ud som
svære brogede Blomster
på Træet –
    Å jeg tror jeg kunde
gifte mig med
dem alle – 20 eller
30 –
    Du sk som ikke
vil –

 

      
jeg kan da ikke
gifte mig med en
som på Forhånd
har gjort mig Livet
til et Helvete –
– { … }\det/ er umuligt
sier –
B – Da går det galt
– Er i ikke
snurrigt { … }\D/u –
Alt er stort og alt
er småt –
    Når et Menneske
går under går

 

      
et – –\V/erdenslegeme
med {tu}\M/illioner små
Verdener i sig til grunde –
– og dog er vi et
Atom som et Ord
blæser ud – når det
træffer det rette Punkt
– Hør nu B.
ved her har fattig
Folk boet – der hungret
til døde – Tror det
er bra at rige kommer
her –
    B. Du blander så
meget sammen –

 

      
ler –
Du ved jeg har et
vigtigt Ærende ja ja –
– jeg – ved
Stenene lever –
alt er Liv – i
Stenen lever Livets
{J}\G/nist – Krystaller
er {d}\l/evende Væsener –
    B. Du er gal
{Af}\V/ed Du  … sen
for {2}\3/ År siden –
{J}\j/eg skal fortæle  … 
dig noget –

 

      
    Jeg tror på Forud-
anelsen – Fine Nerve
tråde som udsendes
forat spore Fremtiden –
– Jeg sad her så
råbte jeg ud i Værelse
det var imidt Vinter
og halvmørkt –
– Sig er det ilde
jeg gjør – giv et
Tegn –
    Et forfærdelig Brag
{F}\f/yldte Rummet
uden at tæ

 

      
jeg havde legt
med en Revolver
og skuddet gik
af – Kuglen sved
af mit ‹øi{ … }\e/brun› –
{F}\J/eg tænkte på
hende – den gang
– Det gik galt
med hende –
– Det banker på
Døren –
B Hvem er det
Sommerfuglen
– Jeg kan ikke

 

      
snakke med Dig
min lille sommerfugl
Åbn Døren  … 
Nei
Døren sparkes op
Låsen falder til Gulvet –
Er Du gal jeg blir sint
– Hva vil Du
Kysse Dig
Jeg har ikke Tid –
Jeg vil –
Her er Folk –
Gå {til}\lidt/ til side
min Herre neier
for B

 

      
Du er {s}\r/igtig som
en lys blå Sommerfugl
De kysser –
Hun
{v}\V/i passer godt sammen
–
Men Cadet B –
Han passer når
jeg er ude og seiler
– Du er Knuppen
Du –
Min Student –
Han passer i Byen
– Han er så søt

 

      
og snil –
    Giv mig det Billede
da –
    Nei
Tar det og river
de i Stykker –
M. farer op – sint
– griber efter en { … }\S/tok
– den fik ikke brugt
 …  sin Tid på en Kvinde
jeg får bruge den på
Dig –
Hun – Ja slå det er
så morsomt –

 

      
    M. Det skal { … }\bli/
et farligt Arbeide
at gifte sig med
Di{y}\g/ – (En Dame {d}\t/ør nu
ikke slå med
en ‹Rosenkvist›
    Sommerfugl
Når {b}\M/anden er
bra så blir nok jeg
– Adjø da – træffes
vi i Aften –
    Jeg må snakke med
Cadet      {han}\vi/ {er ude}\skal/
ud og seile –
    B Ha Ha
Sød Pige – Du har

 

      
det ska{ … }\‹m›/ ‹bra› her –
– {For}\M/ – ja jeg spøger
lidt for mig er Livet
som {et}\V/induet i en
Celle – Aldrig aldrig
skal jeg nå det deilige
herlige Liv –
    Jeg og Døden Jeg og ‹Dden›

 

      
    {S}\E/n sortklædt Kvinde
kommer ind –
‹V› – Godag –
M Godag – Jeg ved
hvorfor De kommer
B. gå et Øieblik ud –
    Sid ned –
De må komme til
hende – Hun er så forandre
hun er blit god –
Hun gir bort alt
    M Rige mennesker
der giver Penge ud er
Tyver de stjæler

 

      
Menneskers

 

      
(Du må      hun er
blit så åndeligen
– Jeg sier Dig var
pint til det yderste
jeg var som en sprængt
Hest –
{Det}\Jeg/ {var}\blev/
Hvi
    Hun forstod intet
vilde ikke –
    Hør jeg forklarer – hende
at jeg har gjennemgået
som hun nu Kjærlighedens
Kvaler ligeledes ‹alle›

 

      
Sygdommens Kvaler –
så tro at jeg gjør
alt hvad der i min
Magt –  … 
Så sier hun bare –
Ja ‹så sier› Du – hvorfor
gjør Du ikke da hva
jeg ber –
    {Jeg}\Det/ kogte ind
om mig ligeoverfor
denne Bøig – som
altid veg undaf
når jeg { … }\gik/ frem
og gjorde Front når

 

      
jeg gled af –
–
Den sortklædte Kvinde
går –
    B –
{ … }\D/u må besøge
hende – ‹ser›  … 
    – ‹M›
Jeg har elsket {l … }\f … /‹og›
Bødtker – slig je{k}\g/
kunde for heller ikke
da kunde jeg si kunde
jeg elske – Jeg fik blot

 

      
Smerterne –
– Jeg har set Medusa
hovedet –
–
    Vi kyssede hinanden
er ved denne Strand
og Himmel og {gj}\J/ord
forsvant
    Jeg så ind i to
store Øine der så
ind i mine –
og usynlige  … Hænder

 

      
bandt fine vore Hjerter
sammen –
    – Da hun reiste langt
bort da var vore {J}\H/jerter
endnu sammen og
d{t}\e/t sled i mit
Hjertes Trevler –
Hun gjorde med mig
kort ‹Proces›
    Hør jeg vil
Et Telegram –
    Hun har taget Gift

 

      
ligger Døende kom
    {– M}\Hadet blegner/
lægger hænder i
Altså virkeli til
Døden elskede hun
mig – { … }\Jeg/ har
intet Valg –
R{ … }\æ/dde hende Rædde
–

 

      
Så hør –
Der var {p}\v/år –
{ … }\J/eg så alle {‹æ›}\e/lsket
– T{ … }\r/æerne Fuglene
Dyrene Menneskene –
– jeg følte en
Stemme i mig der
sa – Menneskene
 …  er alle gode
– { … }\S/om Træerne Fuglene
og Dyrene
    Elsk hverandre ‹tål›
hverandre

 

      
Jeg vil altså i korthed
fortælle Dig det – Jeg ber
Dig at fortælle hende
alle de Sjofelheder {jeg}\hun/
har begaaet alle de
Ulykker hun har påført
mig – er hun forandret
skal jeg gjøre hvad jeg
kan – –
    Jeg havde Trang til
Elskov som andre
Dyrene Fuglene og Menneskene
– der var Vår og
alt Liv vækkedes

 

      
Jeg traf hende hun
var smuk – jeg vidste
hun var verdenserfaren
og jeg sa skal vi
to hjælpe hverandre
som fri Mennesker
– jeg sa jeg havde
elsket – og ikke kunde
elske for Livet –
Det gik hun med
på
    En Vårdag gik
vi ud i Solen og

 

      
det spirende Løv –
Vi havde elsket som
Fuglene Trærne og
Dyrene –
– Vi så på hinanden
to fremmede Mennesker
– jeg var dengang
meget svagelig af
Natur og af meget
Arbeide –
    Jeg blev syg –
En Dag kommer

 

      
hun op til mit
Værelse – Doctoren
havde været der jeg
havde Feber –
Hun så mine hede
Øine mit af sved
krøllede Hår
{ … }‹\kn/ælende› for min
Seng og sa min Prins
– S{a … }\id/en – tog en
Ven op rekvirerte
Champagne

 

      
og dansede til jeg
blev
    Om Morgenen blev
jeg bragt farlig syg
på Hospitalet
Jeg blev ikke bra
af den Sygdom –
Når jeg
    Hun jaget mig op
af mit sygeleie
forstyrret min Søvn
– forstyrret mit
Arbeide så

 

      
tilslut søvnløs
ble måtte reise
til et Sanatorium
hvor jeg et halvt
År kastede mig
om Natten søvn-
løs ‹på› Leiet –
og om Dagen gik
ensom og menne[ske]sky
om –
    Den Tid drev
turede hun med
mine Venner i Tydsk

 

      
land – og udspredte
de gemeneste Rygter
om mig –
    Hun havde Penge
og fik { … }\a/ltid
Venner og Veninder
til at bagsnakke
mig –
    {3}\2/ År blev ødelagt
for mig – og jeg var
skamplett{ … }\et/ –
– {Hun}\Jeg/ sendte hende
da ikke {s}\S/var på
hennes Brev og

 

      
anså mig fuldt
Fri –
    Vil Du fortælle
hende dette –
det er i korthed
de 2 {H}\Å/rs uendelige
Kvaler
    Vil Du si det
–
Jeg be{ … }\g/ynder at
komme mig da
får jeg et Brev
hvor hun fortæller

 

      
at hun har Tæring
og ikke kan leve
længe
    Jeg reiser til hende
det viser det var
{I}\u/sandt – Hun havde
turet og levet med
mine Venner –)

 

      
    Hun bæres ind –
ligger som død
– S

 

      
    I Haven et
Stykke fra Huset –
    {T}\‹P›/etra (kaster sig
hulkende over Per)
tårerne siler)
     Har Du det vondt
stakkar –
    Hulker høit
Han kysser hende
de synker sammen)

 

      
Du er min Trøst –
det er deilig at graate
ud hos – Dig det
hjælper så
    Per så så tør Tårerne
tænk på Paris og
Boulevardene –
    { … }\P/etra
hos Dig glemmer
jeg det onde
    Per – Jeg skal gjøre
alt for Dig –
    Hun ser på ham
og smiler gjennem
Tårerne

 

      
    Hvor Du er sød slig
med det {s}\S/mil mellem
Tårerne som Solskin
efter Regn –
    Petra Tænk om han
var død – Huf det
Smældet
    Armen er blot
skadet –
Per {d}\D/u det går nok
over      De kysser
Petra Pas der kommer
de andre

 

      
B. Ja hvem skulde
have hørt sligt –
Huf jeg har næsten
tapt Lysten på
Reisen til Paris og
tænk hva kunde
De kunde jo blit
dræpt –
Fr. ‹Anna› – Tænk
hvor raat – slig
har han været hele
Tiden –
Fr. – Men {d}\D/u er
da lettet over at

 

      
    Du nu intet Valg
har –
Fr.      Ja jeg følte
det hele var umulig
– Jeg var så stærk
fordi jeg havde Per –
Fr. {V … }\T/ænk han
kunde slået Dig
– Du sa vel Du
var syg –
Fr. Petra Ja jeg sa
jeg var så svækket –

 

      
    Sommerfuglen
{‹S›}\d/en berusede
Den blev nok dyr
den Reisen til Paris
– for ‹horen›
B hvorfor –
‹du brenner›
Hun skrev jo på
Papiret –
– B rasende med løfte
Stok ‹var› Du at
Sommerfugl
– { … }\D/octoren – Han har
set på – og revet Forbindingen
af – han taler rent
Tul –

 

      
Fru {S … }\K/ Ha Ha –
Der ser Du om Du
havde fået ham –
– Tula jo slig
var han altid – det
var jo umuligt alligevel –
D …  Han sier de
værste Ting – og han
‹truer›
    Fru K. Du skal
se han angrer –
– Hva sier han da
Fienden er forklædte
Fienden de kommer
ind i ens Hus og dolker

 

      
drikker ens Vin
og dolker en i Ryggen
så sier han han
er forrådt – for 30 Sølvpenge
– Så sier han
De havde spyttet
ham i ansiktet
– Aa herregud –
jeg sa blot jeg gidder
ikke –
D
    Ja netop det {t}\s/a
han De havde sagt

 

      
Den berusede Jo
ser De Fr. T man
må sørge for at
forføre fattigfolks børn
– { … }\m/an må ikke la
sig forføre af Rigmænds
piger –
    De er for\f/ørende Fr. T.
Dr. hør mer hva han
Den berusede nu
Pigernes Skjødegris
får Du snart et nyt
Fang at sidde på –
– Digteren  … 
Nu {ll … }\lil/le ‹søt{t}\e/› T

 

      
D{u}\e/ er så yndig
når {d}\D/e slig smiler –
Dr. hør vide hva
han sier – han er
splitrende gal
    Han sier han er
truffet på to Steder
– det ene midt i
Hjertet –
    Men det fins intet
ydre Mærke –
og så sier han
han er faldt ned

 

      
af Taget og ligger
knust mellem Menneskenes
Børn –
Og så ‹talte› han om
to Tilstande –
    Nu osså Helvete –
Han må indespærres –
– Han har funnet
ud at det alt har
spillet sig ud i hans
{i}\I/ndre – A{n}\t/ det blot
er {s}\S/jælen der er i
Helvete – Han sier

 

      
    i ere {blo}\Al/le
Djævlene og
I Chor
Aa gid  …  ‹ler› –
I er { … }\bet/yder blot
Tilstande hos ham
i hans Sjæl – Djævler
der behersker hans
Sjæl –
    Digter ler      hva er
jo da –
    Svinet hos ham
sier han –
‹dr› Å gud Der fik Du

 

      
{B}\H/va er så B –
Det hundeagtige
og feige hos ham –
‹Næ nå› –
– Den gamle Maler
jeg da –
det hanreiagtige
– Uf
og jeg d
Hva er så Fr. T –
De{t}\n/ onde {og}\S/kjæbne
og Løgnen

 

      
La os alle { … }\r/eise
så fort som muligt –
La os glemme det
onde og hæslige –
    – T send mig
en af de stor Hatte
med de store Fjærene
Du ved