Munchmuseet, MM T 2783

                        
    Mit Liv er som
dette lille Værelse
– udover { … }der udenfor
breder sig
    Som {v}hvide Tænder
smiler Florenz
derude i Solh{ … }avet
– i Arnodalen – \med
‹sine›/ Kuppeler og Tårne
–
{ … }Således skal jeg

 

jeg blot a{ … }ne
dette herlige
skinnende Liv
men aldrig komme
derind –
    Kjærligheden og
Livet blir ikke
anderledes for mig
kjære T –
    Tro ikk at jeg

 

vil Dig det alt
godt – Prøv at
resignere – Prøv
på ikke at forlange
h{ … }vad umuligt
er –
    Vær min Ven
og la os prøve at
hjælpe hinanden
begge i Livets
Van{ … }skeligheder

 

    Men det kanikke
gå når Du for
langer Roser
hvor ingen Roser
voxer –
    { … }Nu jeg vil
give Dig

 

    – { … }Doctoren havde
sagt hun havde begynd
Tærin – og jeg fuld
{ … }af Medfølelse vilde
jeg skrive et Brev
{ … }den dag der var
kjærligt uden at
‹jeg› behøvet at lyve –
    Min Kjærlighed
til Dig er ikke
mindre end før

 

    jeg synes tværtimod
den er større …  –
– { … }men –

    Det fortvilede
{ … }ved Sagen var {h}at
hun ikke var
sig sin Sygdom
bevidst – Hun

 

havde { … }levet et
sundt Liv – og
mærket
    og jeg lå under
på Grund af de
mange Års – Kampe –
– Hvad der nu
feilet mig – Overanstr
Rangel – Nervøsitet
– med den evindelig

 

     … 
    træt til Døden var
jeg – og jeg skulde
tilfrædsstille – { … }‹give›
Livet til denne
blomstrende –
livslystne Kvinde
med de dødelige
Spor i sig –

 

    – Hvor jeg nu
ler af alle mine
fortvilede Forsøg på
at forklare hvordan
det hele var – { … }for-
klare hende det
så hun skulde
blive den fornuftige
Pige – der forstod
mig – resignerte

 

lidt – og vilde
vente lidt – og
så skulde blive
– ihvertfaldd
tåleligt for begge –
– Jeg skulde ikke
jages som et
vildt Dyr – for
Kjærligheden er
{b}Blomsten – { … }der
har sin { … }Fødsel

 

og sin Væxt –
    Amor kommer
ikke i Panser og
Plade – den lister
sig på og hvisker
Kjærlighedens Musik
i { … }‹Dine› ‹Ører› –
    Hvor jeg ler af
mine vanvittige
Forsøg – mine
naive Forsøg

 

på at { … }faa { … }hende
til at forstå –
Mi{ne}t { … }vilde Raseri
hver Gang jeg
opdaget at jeg
havde talt og talt
så klogt og så
overbevisene – og
så et lidet Ord
af hende viste
hvor det var bortkastet

 

    Mine { … }vanvittig
Vredesudråb –
{ … }over al over disse
hendes korte Svar
– der i sin fuld-
stændige Mangel
på Lokik så
ud som et Sv{ … }ar –
    Mi{t}n vanvittige
Vrede ved disse
uendelige
stadige Tåre

 

hendes Anfald
af Graad når
hun intet kunde
svare –
    Min afmægtige
Vrede over denne
Graad der
skar mig krympet
mit Hjerte

 

sammen af
Medlidend –
og fortvilet over
 …  og Fortvilelse

    Hvor jeg ler af
mine naive
Forsøg – min
Udtømmen af
alt jeg vidste

 

af Fornuft – af
Forestillen – af
Bønner –
    Jeg ler for jeg ved
jo nu – hun
vilde jo ikke ‹ha›
Fornuft – d
    Hun vilde jo
ikke ^forstå – det var
jo hennes V‹a›lg
ikke at forstå

 

---

    Det { … } … 
    Det satanisk
komiske er det
– Og det – hele at
jeg – som udførte
alle mine Handlinger
mod hende af
Medlidenhed –
blev brændmærket

 

som den følelsløse
og hårde – jo
mer jeg gav
jo mer blev forlang
–

 

    Så går min
Tanke til Paris
h …  hvor jeg –
drevet af hendes
Bønner – hendes
tårefyldte Breve
reiste efter mit
Løfte – Syg og
træt kom jeg og
traf hende

 

    Hun var i sammen
med H –
    Hvor det æklet
mig hendes  … 
Koketteri som
jeg forstod – delvis
forat ægg gjøre
mig jalou delvis
osså vel af
Lyst til at

 

virke på H
    Hvor jeg syns
det var simpelt
{ … }humbug i –
    Jeg havde nær
lagt mig i Din
Seng –
    Uf hvor simpelt
–
    Hvor Paris – midt

 

i Våren var
tom – Kastanjer
sendte sine hvide
Foraarslys i
Veiret – alt
var færdigt til
at sprætte –
der var ingen Duft
– ingen Melodi

 

i det hele –
    Der var { … }et Ligs
Smil over det hele
    Jeg kommer til
Dig i Eftermiddag
– så lå vi i
{ … }hinandens Arme –
– og Scenen begyndte
igjen –
    I Himlens

 

    Navn pl‹a›g
dog ikke Livet
af mig – la
mig, blive frisk –
    Så reiste jeg
hjem i Håb om
at Sommeren skulde
gjøre mig frisk

 

    Jeg gik bortover med
to Venner. og {s}Solen gik
{ … }ned og Himmelen blev
pludselig som Blod
og mine Venner
gik videre
– Jeg standsede ved
Rækværket træt til
Døden – Over den blå
kalde Fjord og By var
flammede { … }rødt og
gult og { … }jeg følte
det store Skrig gjennem
Naturen

 

Munchmuseet T 2783, s. 40

    Som Træet føler
hver en Gren; e{n}t
Blad e{t}n Frugt skal
voxe ud således
føler Menneskene
sin Skjæbne – de
Ting der skal Komme –
     … 
Menneskeskjæbner
er som Kloder der
mødes kommer fra hver
sit {m}Mørke mødes
og forsvinder hver {i}til

 

Munchmuseet T 2783, s. 41

sit Mørke –
    Kun få går i
lysende Flammer
op i hverandre –

---

    Venner er ‹forklædte›
Fiender – De sniger
sig ind i ens Hus
Æder Din Mad, drikker
Din Vin {og}– dolker
    De lægger Gift i
{d}‹Din› og dolker Dig
i Ryggen

 

Munchmuseet T 2783, s. 42

    {Gjennem}Fra Dine store
sorte Øine leder
fine Hænder
usynlige Tråde
fr usynlige Hænder
fine Tråde gjennem
Dine store {Ø}Pupiller
gjennem mine
Øines Pupiller
og tvinder Dem
om mit Hjærte

 

Munchmuseet T 2783, s. 43

    Da Du gik fra
mig – følte jeg
det som det sled
i { … }mit Hjerte og
selv da Du var
langt over Havet
følte jeg som et
åbent Sår og
som de fine Tråde
sled Hjertets Trævle
op.

 

Munchmuseet T 2783, s. 44

    Nuet

    Der fødtes en
Smerte lidt Håb
lidt Smil – og
Smilet døde { … }hen forsvandt
Skuet Sukkene døde
hen og
    Årtusender gik
og Slægter trampet
på Slægter –

 

Munchmuseet T 2783, s. 45

    Til en Kvinde

    Jeg er som en
Søvngjænger der
vandrer på Møne
af et Tag –
    Jeg går roligt ^sikkert
i mine Drømme –
    Raab ikke for
høit til mig eller
jeg knækker { … }jeg
ligger knækket
blandt Gadens
Børn –

 

Munchmuseet T 2783, s. 46

    Kysset –

    Det regnede en varm Regn
Jeg tog hende om
Livet – { … }hun går
langsomt efter –
    Jeg følte en våd Kind
mod mit –
    {De}To store Øine mod
mine – et vådt
Kind mod mit
og { … }to { … }mine Læber
sank ind i hendes
hinanden –

 

Munchmuseet T 2783, s. 47

    Trærne og Luften og
al Jorden forsvandt
og jeg så ind i { … }ny
Verden – jeg aldrig
før havde {set}anet

    Mennesker i er
store for i har
i eder Verden –
– I ere { … }sandelig
små for {i}I have

 

Munchmuseet T 2783, s. 48

er en liden
Bakterie {på}arbeidende
på Jordens Overflade

    Kvindens Graad
og Børnens
er som den slu
Fiendes ^Taktik der træ{ … }kker
sig tilbage for
pludselig at {f}overfalde
og erobre en ny
Stilling

 

Munchmuseet T 2783, s. 49

    Jorden svedede
Slim og det blev
Planter { … }‹Dur› og
Mennesker –

    Jorden elskede
Luften – den
{ … }tærede på Jorden
og jorden blev

 

Munchmuseet T 2783, s. 50

    Luft og Luften
blev Jord –
Træerne strakte
sine Grene
mod Himmelen –
og ud af Luftens
Surstof – \Kvælstof/
‹og› Træerne løsnede
fra Jorden og
bevægede sig –

 

Munchmuseet T 2783, s. 51

det blev Menneske

---

    Alt er Liv og
Bevægelse –
selv i Jordens
Stene er Livets
Gniste –
    Krystallerne –

 

      

      

No-MM_T2783-98-Vi

 

 

No-MM_T2783-99-V