Munchmuseet, MM T 2789

      
    Med Armen i Bind reiste han
ind til Byen – { … }Hånden smertede
voldsomt – og han måtte drikke
Cognac forat bedøve sig –
    Han kom pludselig til at
tænke på – om – hun nu dræpte
sig? – Ved Drøbak skrev han
så til Bødtker – Søg efter Fr. L. at
hun intet gjør sig –
    – Han lå på Hospitalet
Kuglen var gået igjennem 2 Fingre
splintret { … }dem op

 

    Jeg var jo osså som Dreyfus
Jaget til Djævle{ … }øen    og så
snart jeg blev fri –
fik de ‹skud› { … } … 

 

    Han lå i den store Salen
han havde jo ikke Penger
til en bedre Forpleining
– Og igrunden vilde han helst
have Selskab
    Der lå de Syge i to lange Rækker
i den store Sal – Seng i Seng
{‹gule›}Jern-Senge med med gule
Uldtæpper –
    Ved siden af ham lå en
{ … }med brukket Ben – på den
annen Side en Værkbrudden –
på den ‹annen› Side en Bonde
der stadig opereredes for ‹Bu›kræft

 

Hans Ansigt var gult som Vox
i det sorte { … }Skjæg og Hår –
    – Man pratet med hinanden
fra den ene Ende til den annen
det var en hvis Lystighed over
dem alle selv de sygeste –
Om Aftenen kom Syge fra andre
Rum på Besøg.
    En lid ung {g}Gut kom ind
og s og viste sit netop skaffne
Træben – Han hinket ind på
{S}Krykker – Han og en { … }ældre fra
vårt Værelse prøvet og øvet sig i
at gå – De lo når det gik galt

 

og  …  gik det godt var de fornøiet
    – Men de så ynkelige
ud med sine optrukne Skuldre
på Krykkerne –
    Hei Du Kristian – hold { … }bedre
Takt raapte en – Så på
    Jeg tror vi får ta en
Svingom i Aften sa En –
han la ha havde lagt der i
et År efter at han knækken
alle Ben i et Fald fra et Fjeld
– En skingrende Latter –
{E}H …  Nei se på Gammern

 

nu går han til Veirs –
    Det var Gamlingen som
tog Øvelser – Han indbildte
sig at blodet størkned ved
at ligge – og så sat han begge
Bena tilveirs –
    Eg må da få Bloe til
at renne sa han
    { … }En skingrende Latter –
Så kom Diakonissene – med
sine hvide Forklæder og { … }Hovedtørklæder
– Vær nu s Stille og blege gik
de omkring mellem alle disse
syge Mænd – st

 

    En besynderlig rolig Fornemmelse
var over ham efter den
fryg{ … }telige Ophidselsen.
    Haanden skulde nok blive
bra – tænkte han – og alle
disse som lå der    hvad
havde de ikke at lide –
    Han ventet på at opereres
– Tjeneren en {S}sorthåret ældre
mand med et blekt uhyggeli
Ansikt – kommer ind –
    Skulde jeg til tænkte jeg og
gruet – og alle  … så {m}på

 

jeg med til –
    Han gik forbi mig til
en Mand { … }der skulde opereres
for Blindtarmbetændelse –
– Uten at si et Ord blir
den s skyver han en
Rulle vo{ … }gn under den
syges Seng – og uden at
et Ord blev sagt – kjøres
han ud til Operations bordet –
Blot den syges Øine stirret
ængsteli ut { … }ut i Rummet –
    { … }Næste dag kom hans Tur

 

    Der lå han på Bordet i
det lyse Rum med Gallerier
på begge sider – fyldt med
Tilskuere som på et Theater
han kjendte Ansikter igjen fra Gaden
blandt de kvindelige og mandlige
Studerende –
    { … }Vil De kloroformeres – nei sa
han – jeg tåler det ikke for mit
Hjertetilfælde
    Så så han da alle forberedelsene
– K{ … }niverne der tages frem –
Og han fulgte alle Professorens
Bevægelser –
    Han kjendte Kniven bevæge
sig gjennem hans Kjød – den skrabe

 

mod { … }knoklene – og så Blodet
sive ut i store strømmer –
– Kuglen var { … }exploderet og
Benet { … }stod ud i tusind {s}Splinter
der skulde afklippes – stykker af
Ben og Bly lå i Kjødet – og skulde
udtages –
    Det varet længe –
    Når s Han så Fingr{ … }ene hånge
som Handskefingre – Tykke
{og}ophovnede og blodige –
    – Smerten drev Sveden ud
af hans Pande – han vilde skrige
men de mange Øine tvang ham
til å bide Tænderne sammen –

 

    Der rodedes – klippedes stakks
og s{ … }kjæredes i hans Kjød – og
Fingrene så ud s Hånden så
ud som et {s}Stykke ophakket
Kjød – Ja Efter 1½ Times Arbeid
sa Doctoren ja – jeg håber det
er br nok – Hånden tåler ikke
mer –
    Og han kjørtes tilbage –
Hånden skulde nok blive bra
– hans Arbeidshånd –
    Dagene gik han fik noget
Saarfeber – og Smertene var
slemme i det ophakkede Hånd

 

Når Doctoren kom spurte han
blir Hånden bra – kan jeg bruge
den – Ja vi håber sa Doctoren
– og {d}Dagene gik – Ind bæres
Syge – og forulykkede – ind
alle ventet på at blive bra

    Manden med Træbenet skulde
ud – Hans Kone skuld henter
ham – Hans og omkring samledes
Syge forat ta Afsked med
ham

 

    Konen så på – så på Træbenet
– og så på hvordan han gik
– Hvor han dog var forandret
tænkte Konen – s{ … }lig så kjæk
han var – slig han nu hoppet
frem på Gulvet med optrukne
Skuldre –
    { … }Ih det går ganske bra sa
han – men Lystigheden var
forsvundet –
    Og så gik de – { … }I Vinduet
stod de bleke { … }syge og så ut
– så hvordan han besværlig
samlede sine krykker og sit Ben op

 

i Vognen – han svinget med
en Krykke – og væk var de –
Om vi snart osså kunde dra
ut sa de bleke Ansikter –

    Og så var det hans Tur han
tog Farvel med de alle – som
han  … nu kjendte godt –
    B{ … }onden med det gulbleke Ansikt
som altid opereredes – og skares op
{s}Stykke for Stykke – han kom nok
aldri ut – sa Gammern med
Blodomløbet i Beina som han
kaldtes – så Tærings Gutten med
Tuberkelen han kom heller ikke { … }ut

 

og så var han da atter
i Byen og kunde {v}træffe Bekjendte
han kjørte op over Karl Johan
meget svag –
    Langt borte så han fæstedes
hans Øine til et Par –
En høi rødhåret Kvinde og en
ung Mand – spaserende tæt til
hinanden –
    Fr. L. {K}og Kavli!
    Et {S}Chok gik gjennem ham
– Blodet suste ham i Ørene –
– og den frygtelige M{ … }istanke var
der atter – De{n}t hele en Leg –

 

Hånden var endnu i Bind og
smertet –
    – Hvor det dog var ge{ … }nerene
ikke at bruge sin Hånd – men
når nu Forbindingen blev tat af
– vilde det blive bedre –
    – Og han måtte tænke på
Hånden fra Morgen til Aften
– og atter tænke på Fr. L. –
og den frygtelige Mistanken
–
    Han traf { … }Kollman –
Her har jeg gode Nyheder

 

Penger fra Tyskland – Han var
rig –
    Mistanken naget ham
    Hvorfor lyttet du ikke til mig
sa Kollmann –
    – Slik er de jo Kvinnfolkene –
Hun havde Gunnar Heibe og
Kavli til Elskere –
    Dem vilde hun blot hævne sig
på – få dem til at gå under Åget
til at knæle
    Hun nød ikke Lykken – så længe
de var lykkeli –
    – Det er ikke mulig sa Brandt 

 

    Men { … }når Smerten i Hånden
sled i ham – greb Raseri ham
og han begyndte at drikke –
heftig – tømte Glasset ut forat
berolige sig – glemme – de frygtelige
Tankene

    – {H}Bindet på Hånden toges af
– E{t}n Gysen for gjennem ham
– Et Misfoster – et frygteli
forkrøblet Lem – var hans ‹tro›
velskabte {h}Hånd hans tro Hjælper
– i Arbeidet.
    Forkrøblet hæslig og ubrugeli –

 

Hvor han
    Overalt stødte han den – mod
Møbler – på m Sporvognen
Hvor hjælpeløs – følte han sig
ikke – og hans Arbeider –
    – { … }Han styrtet i sig Vin forat
glemme og døve sig –
    Men om Natten vågnet han
op og tog til sin Hånd – tændte
Lyset og så på det stakkels forkrøblede
Lem –
    Ind til en ‹Tigerinde› havde
han stukket {h}Hånden til Hjælp –
og den blev afbidt –

 

Hjælp – Hjælp havde hun raapt
– jeg drukner – og hun havde løpt
‹leende› væk og han var druknet
– og foraadt af alle sine Venner –
– for Pengers Sk{ … }yld – { … }En aftalt
Reise Dette {s}Så var det –

    – Han undgik Mennesker –
Vilde ikke spise med andre –
– Alle så på ham – på hans
forkrøblede Hånd –
    Ved Bordet så han Folk
ækledes ved Synet af Misfosteret

 

    Af

    Deres Ødelæggelse reddet
hende – sa Kollmann
hemmelihedsfuld –
    Hun fikk slukket Deres
Flamme – og {s}hendes
Flamme brændte stærkere
Wampyren

 

Munchmuseet T 2789 bl. 20r

– og han selv ækledes –
    – Fra Morgen til Aften
stormet Tankene – Han viskede
hendes Navn i Had – han
knyttet sin Hånd i Luften mod
hende
    – og Brændevinet gjorde ham
syg –
    En Dag p Aften på en Restaurant
sidder han ful – og ophidset –
    Han mærker Folk ser på ham
– Og han kommer til Besindelse
– Så husker han svagt    han
havde udstedt løftet Hånden høit

 

Munchmuseet T 2789 bl. 21r

i Veiret –
    Han begynte at gå raadløs
om {som}på Gaden som i Vilse
– rundt om i Byen – Gade op
og Gade ned –

    En dag ser han nede i
Karl Johans Gade en Vogn
komme kjørende – Han stiller sig
i en Port –

    Der sidder Fr. L. og Kavli – på Bagsædet
{Bødker og Fru}Bødtker og {og}Fru og G. Heiberg

 

Munchmuseet T 2789 bl. 22r

    De skal reise –    Han følger
efter –
    De står ved Bryggen – det store
Dampskib til Frankrige ligger
og puster Røgen op af de
store Skorstene – {T}lykkestrålende
Reisende fylder Dækket – smiler
og tar Afsked – med sine Venner –
– Smilende  … 
    Der står Fr. L. høi strålende i
en stor ny blomstrene Hat –
omgivet af en gylden Glorie af
rødgult Haar – smilende med { … }røde
Læber – smiler til Kavli – som hun

 

Munchmuseet T 2789 bl. 23r

blødt holder  …  under Armen –
– og hun smiler til den { … }lille
tykke Gun‹nar› H. der netop sier
en Vittighed –
    Så hørte han B. gneldrende
Stemme – noget Hundens  … 
Gjøen – en skraldende La{ … }tter
– og tar sin lille blod‹rige› –
lyshårede Hustru uden om Livet –
– Fr. L. og Kavli var gift
Så gik alle ombord
Dampskibet ringte til Afgang
    – Fr. L. og Kavli var gift

 

Munchmuseet T 2789 bl. 24r

    Nede i den store Restaurant
sad Brandt  dra tømte den
ene Flasken efter den andre
– Sin forkrøblede Hånd
holdt han i Veiret –
    Rak – sa han – og Folk stimlede
om ham Opvarteren vilde have
ham ut – tog ham og kastet
{ … }ham på Gaden
    – D{ … }a stupte han – og faldt
på Ar{ … }m sin ødelagte Hånd –
– og da Han re kunde ikke
reise sig    Blodet flød af Hånden

 

Munchmuseet T 2789 bl. 25r

Han havde knust Armen

 

No-MM_T2789-98-Vi

      

No-MM_T2789-99-V