Munchmuseet, MM T 2806
MM T 2806, Munchmuseet. Ikke datert. Skissebok.
Filologisk kommentar: Stilebog. Skolebok.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Norsk stilebog
for
Edv. Munch
Stil I. –
Kjære Ole!
Jeg skal nu fortælle Dig, hvordan
jeg har havt det i mine sommerferier.
En slægtning af mig, der eier en liden
jordeiendom på Ringerike, { … }indbød mig til
at tilbringe ferierne hos ham; strax exa-
men var afsluttet, reiste jeg med vestbanen
til Hønefos og gik derfra til mit bestemmel-
sessted. Fra mit værelse, der var et tagkam-
mer, havde jeg en vakker udsigt over hele det
østlige Ringerike lige fra Hadeland i nord
til den inderste krog af Holsfjorden i syd.
Lige under mig strakte sig den dybe Stens-
fjord, fra hvis modsatte bred åsryggen med
Gyrihaugen og Kro\g/klevskaret hævede sig u-
middelbart op. Nedenfor den en åsryg, ved
sundet mellem Stensfjorden og den egent-
lige Tyrifjord, lå Sundvolden med sine
rødmalede udhuse\,/ samt et sagbrug og
nogle møller og smedier.
I godt veir pleiede jeg og sønnen
i huset, der omtrent var min jævnaldrende\,/
at tage en båd og ro ud på Stensfjorden
I alminnelighed tog vi da med os fiske-
redskaber; thi fjorden var meget rig på
fisk. Gjedder, ør\r/eter og åborrer fiskede vi i
stor mængde. Den førstnævnte tog vi på
to måder. Som bekjendt {st … }pleier gjed-
den ofte at stå ganske stille i vandet.
Når den gjorde så det, passede vi vort snit,
{og}– fik lirket en snare af meæssingtråd om
den og vippede den så op, idet messing-
tråden snøiede sig sammen under gjælle-
bladene. En anden mere letvidnt måde
var at bedøve den ved et geværskud; den flød
da strax op på overfladen med bugen op, og in-
den den igjen kunde komme til besindelse, v …
havde vi i ro og mag vredet halsen om på
den. I godt veir kunde intet se mere smilende
og fredeligt ud end dette vand; men hvor for-
skjellig i uveir. Det fik da et eget skummelt og
mørkt udseende, og på grund af dets umådelige
dybde gik søen med en heftighed, som man næs-
ten ikke kunde tro var mulig på en indsø. Ofte når
vi var ude på fjorden og roede, blev vi pludselig
overfalden af sådant uveir; skjønt vi ikke hav-
de langt til land, slap vi mangen gang kun
med nød og næppe fra at blive bortskyllet af
en brådsø eller at støde på et av de mange
skjær, som findes i Stensfjorden, og og ikke sjel-
den kom vi hjem, gjennemblødte til skindet af
alt det skum, som var sprøitet på os.
Foruden disse bådture på Stensfjorden fordrev
jeg også tiden { … }med dam\p/skibsture på {t}\T/yrifjorden,
fodture og små jagtudflugter. Jeg besøgte også de
{ … }fleste historiske berømte steder i egnen\,/ så som
Norderhovs kirke, præstegården med svenskestu-
en\,/ kong Rings ridebane, der er en stor flad
græsvold rundt omgiven af umådelig høie
birketræer, og endelig Sigurd Munds Rings kongs-
gård Strettu- eller Streituland, nu Helgeland.
Det falder af sig selv\,/ at jeg var både pa
Kro\g/kleven og Kongeudsigten. En dag { … }besteg
jeg også Gyrihaugen. Jeg fulgte ikke den
almindelige vei\,/ der fører over {s}\S/tubbedal, {men}jeg
gik en benvei, der var langt snarere{;}\,/ men så
brat, at jeg ofte måtte klatre med hænder
og fødder. Men udsigten fra Gyrihaugen
var vel værd denne møie. Lidt regn, som var
falden om natten, havde renset luften og ingen
sky eller tåge dækkede noget punkt af hori-
sonten. {L}Sige under mine fødder lå Ringerik\e/
og Tyrifjorden, med sine fire lange arme, aldeles
som et ophøiet kart; når jeg vendte mig { … }til den
modsatte kant, kunde jeg se lige ned i Kristiania.
Kammerater! Denne dag feirer
vi forat bringe i erindring det stolteste
øieblik i vor historie da Norge ved grund-
lovens fuldendelse stod som et selvstæn-
digt rige efter i over fire århundreder at ha-
ve sukket under et åg, som { … … }var ligeså
ydmygende som ulykkelig for os
Den tid som er forløben siden 1814
har vist os frugterne af Norges selv-
stændighed. Med hvilken glæde ser vi ik-
ke Norges fremskridt i alle retninger. Li-
teraturen og kunsten blomstrer, og skibsfarten
og de fleste andre næringsgrene har udviklet
sig betydelig og vi indtager en hæderlig plads
blandt Europas kulturlande. Dette er virk-
ningerne af friheden, det magiske tryl-
lemiddel som bringer liv i alt og in-
spirer enhver til arbeide at arbeide og
kjæmpe for sit land. Vi vil derfor idag
med dobbelt taknemmelighed mindes
de mænd som ved sin værdige og
kloge optræden gjorde så meget til vort
at forskaffe os denne velsignelsesrige fri-
hed. Hvor må vi ikke beundre dis-
se mænd som skjønt rundt omgivne
af krig, hungersnød og elendighed ved
vidste med sindighed og klogskab at
lede frihedskampen til sit lands ære
og ret. De har også efterladt os et smukt
og følgeværdigt exempel.
Eidsvoldsmændene vare af forskjel-
lig politisk anskuelse, ja der var endog
uenighed imellem dem. Men { … }i det ene og
store formål, Norges … befrielse, vare de alle
enige {,}og alle vare besjælede af en tanke Norges
gavn. Derfor kunde de også idag på denne
idag fuldende sit store værk idet de gav hverandre forat
vise at alene enighed kan føre til målet
Kammerater! Lad os tage dette til exempel.
Vi ere et lidet folk og trænger mere end noget
andet
[Red.:
Regnestykker.]
Eidsvoldsmændene vare af forskjellig af poli-
tisk anskuelse bestod af forskjellige partier
adskilte sig i partier, de vare af forskjellig poli-
tiske anskuelser. Men i et punkt stødte
vare de alle enige om det ene og store
formål Norges befrielse vare de alle så enige
derfor kunde de også på denne dag få bragt
deres {t}store værk tilende. Derfo Dette Derfor kunde
kronedes deres bestræbelser med held og
derfor kunde de på denne dag få bragt
deres store værk til ende. På dette deres sindelag
og endelig ved da ved adskillesen
idet de hver gav hinanden sin hånd
forat vise
Kjære {k}Kammerater. Lad os tage dette
til mønster. V … Vi er et lidet folk. og
trænger des mere til at slutte os sammen.
Hvad bøder det os
hvad det bøder os lidet alle disse parti{ … }stri-
digher som nu raser i vort land hvorved man så ofte glemmer
[Red.:
Regnestykker.]
[Red.:
Regnestykker.]
[Red.:
Regnestykker.]