Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
No-MM_T2893-00-R
Munchmuseet T 2893 bl. 2r
I Skal
brændes
gjennemgåes
efter min død af
forståelsesfulde …
frisinnede mennesker
Edvard Munch
Sept. 1932
Munchmuseet T 2893 bl. 3r
Jeg så var så træt men jeg måtte
hid for at få brevet
Hvorfor
Der sad I og stirrede gjennem dette mørke
toba på mig De hvide tænder lyste gjennem
den mørke tobakfylte luft
Hvorfor barberer du dig ikke
Jeg er for træt og slap det er mig complet
ligegyldigt
Du ser jo ud som e{n}t ubarberet lig.
Du har nok ikke langt igen.
{ … }Jeg så mig i speilen ligeover Ubarberet
lik ja ha
{ … }Jeg forsøkte at dra munden op til et smil
Du lever nok ikke til sommeren du
Aa nei – Hvo ved hvor nær – nynnet
jeg og gik
Munchmuseet T 2893 bl. 3v
Jeg kjørte hjem – og la mig på sofaen
dødstræt \Så syg og træt havde jeg aldrig følt mig/
mon 3 måneder igjen så er det varmt
og lyst Mon du greier det –
En sommerdag midtsommerdag { … }sto for mig
Det er d Det er dog ‹2› vakkert sån om
sommeren ved St Hanstider når det er
lyst næsten hele ‹{dagen}dan› og luften mild og
varm. Varmt Så kommer den blege måne
op
Jeg tænkte Og når så solen går ned blir
det { … }Da så underlig lyst Øinene stirrer og spiler
sig op Ægnen ligger Markerne ligger så lysegrønne Jeg så et landskab ‹foran›
‹grålig› gule bortover. Kirken over Vandet skinnende hvid
og så kommer den blege måne
‹{ … }Deiligste vår det› nu barnetiden der
minder … kom fra bar barneårene
‹En vårdag›
Jeg husker
Søndag m{ … }åren siddende overskrævs
på gjærdet.
det var så Stilt
Ikke et hammerslag ingen sang af
arbeiderne hørtes Ikke en lyd
Blot sol med lan hele
Solen Der lå bag … ‹alle› gårene i sol
Solen skinte ned i gårsrummet og ned
i den lille haven med skinnede på blomsterne
der med dugdråberne { … }fra natten
Munchmuseet T 2893 bl. 4r
Det runde ‹bede› i midten og
halvmånerne på to sider –
Indtil { … }Gjærdet stod rips … de fem
ribstræer e{n}t til hver af os
Der kom Berta
arm i arm med to veninder med rød parasol og
sin nye kjole og blanke lakerte sko med \sløyfer/
sk De gik høitidelig som damer svinged
med parasollerne og knixede og glattede på
sine stive hvide forkklæder.
En spurv ‹og› lod sig falde skråt ned fra tagrennen
og
En spurv satte sig ned i ‹gåren›
Så glante jeg op over i den andre går{ … }srummet
efter Petter
gid han ‹snart blev›
færdig og kom ned –
Så var det julehelgen vinteren. Sneen
lå høi og kram ude i gåren lå der så
man fik lyst til at skjære i den
den lå klemt op til gjærdet dannede lå som
hvide huer på stolperne og bøiende grenene
ned på træerne.
Der lå borti Hjørnet lå juletræet
Munchmuseet T 2893 bl. 4v
lidt falmet og endnu med et par
stjerner fra julaften.
Julenæget på en høi stang
Den grønne Kjælken og den grønne
spaen lå halvt begravet i sneen
Så var det ud at lave snemand
Billederne lyse milde landskaber så
jeg fra barnetiden
Så var de { … }den grå Påsken vi hadde
ingen andre sorger end at prædikkenen
var så lang ‹å› husandagten da var
så længe.
Vi sad i hver vor stue og læste lærte
… salmer udenad. Påskemorgen slukker
sorgen slukker sorgen til evig tid.
og Han er opstanden Jesus Krist.
Hvor vi synes det h var høitidelig og
vakkert
Husandagten stod svært længe på
I førstningen var vi frygtelig grebet af Lidelseshistorien
Munchmuseet T 2893 bl. 5r
men så blev det så længe vi blev sultne
og så tænkte vi på hvad mad vi skulde
ha og så lyttet vi vi hørte Petter
udenfor
og så ønsket vi os at det var færdigt –
{S}Jeg så på far som han sad der med hode hode la så på
den blankke isse med de enk{ … }elte grå hår
og Hænderne foldet over Knæerne. Han
begyndte nu på bønnen. Jeg måtte ærgre
mig lidt over at han gjentog så mange ting
og at han ikke gjorde det … kortere
Så begyndte salmen da vidste vi det
var færdigt snart – vi … skulde spise
og sk så skulde jeg ud til {p}Petter
–
Jeg sang da andægtig med og følte mere
med salmen
Munchmuseet T 2893 bl. 7r
Jeg sad på verandaen og så
udover alt det blå og lod solen skinne
på mig Varmen gjorde mig så godt jeg
følte {d}følte hvordan jeg sugede kræfter til
mig i denne deilige luft og i disse varme
solstråler. Blodet rullede stærkere i
mine årer og åndedrættet blev dybere
deiligt deiligt – Hvor jeg følte
mig behagelig varm gjennem jeg opfangede mit
syge legeme og trætte legeme kjendte
jeg varmen gjennemstrømme. Så kom
der et lidet kjøligt pust fra syd
hvor svalt – … vin de{n}t krislede og kjølede
mig som en { … }kjølig ånde på kinden og {p}Panden
Jeg lagde mig tilbage og så udover det
stille blåstribede vand først dybblå nedenunder
så lyseblåt næsten hvidt borte mod åserne der
lå som en lang mørke blå stribe, og så var
det luften over der spillede i lysegrønt og lyseblåt og hvidt
Munchmuseet T 2893 bl. 8r
Mellem de dødeDet var i lighuset
Midt i mod den gulagtige gibs Kristusfigur
med utbredte velsignende hænder ‹stod› … Kisten
den døde et grå Et ansigt med
‹lige› og med ‹skårne› meislede træk grågult og med næsten
hvidt hår (–) det lå og grundet
Hvilken ro og hvilken høitid der var alvor og høitid over dette ansigt Man måtte
ta hatten a og … viske … …
Hænderne var fladt ved siden af hinanden
på { … }brystet – han døde uden gud
Jeg tegnede Jeg s‹i›
(den store pande med d de grå hår der
var strøget glat tilsiden. De fast tillukkede
øine den ‹lige› lidt krumme næse
den sluttede mund der bare dannede en
linje –
Sønnen bøiede sig over den døde og strøg
de grå hår tilsiden
Munchmuseet T 2893 bl. 8v
Ved væ
Op til væggen stod den anden kiste.
Det var en sytten års tjenestepige
der var død af { … }tæring. Ma
Jeg gyste lidt ved at se dette unge
hoved der så så gammelt udg og det døde og \furet/
{ … }af lidelsen – Men det var
fornemt dette hoved \med/ Den svære pande
med { … }og de dybtliggende … dybt indsunkne lukkede øine
Næsen var blit krum og … … lissom
nedover – Det så strængt og fornæmt ud
der det lå i den stive li hvide skjorte.
Brægnen Et brægneblad var lagt
rundt s{å}om krands om hendes hoved …
og brægner var lagt rundt hendes lille
indsunkne legeme.
Så fin hade hun kan vidst ikke
været siden hun bares til dåben.
Hendes tynde gul{ … }hvide hænder var foldede
og er … hun døde i gud og hendes
Munchmuseet T 2893 bl. 9r
sidste ord var Jesus
Der kom to sortklædte kvinder
ind der kom hørtes De gik bort til den gamle
Den ene bøyede sig over ham det
var hans hustru
Ansigtet var mørke rødt af
gråd og munden var aldeles skjæv
af bevægelse og fordreiet i smerte
Hun bøiede sig over den gamle
stønne{n}de og hulkede og visked til { … }ham
Det Dette … et blegt høitideligt dødens ansigt ved
siden af et mørkt smertens ansigt
Så kom der to mænd ind
Med sine plumpe hænder l{ … }agde det
lagene over den unge pige tjenestepiken og fæstede
låget til og så bar de hende
ud i våren. den lyse varme vår forat lægge hende i
den … jorden.
Jeg Jeg var fær{dig}i og gik ud
Udenfor var det deiligt varmt
maiv{ … }eir det spirede og grønnedes
Munchmuseet T 2893 bl. 9v
græsset skjød frodigt og grønt op på
plænerne der stod et ungt birketræ
løvet der løvet var ligesom ‹drysset› lysegrønt
løv over det gjennemsigtigt og skjært
og den smale stammen var så hvid
og skjær.
Så
Der kom
Jeg slentrede opover den gangen
der var belagt med zingel der var hed
av solen
Jeg slentrede opover den singelbestrøede
gang Jeg trak drak den deilige vårluft
i fuldt drag i mig. Jeg
{ … }Der kom tre kvinder mod mig
de har En Det var kvinder hvis
ansigt var halvt fortæret, en manglede
næse den anden var det halve ansigt opspist på
De gik forbi den åbne dør indtil lighuset
de levende cadavere kas så nyskjerrigt
ind på det døde cadaver og gik videre
Jeg vemmedes
Munchmuseet T 2893 bl. 10r
Jeg gyste og følte væmmelse
Jeg Jeg skyndte mig for { … }at komme
ud jeg længtede efter verandaen
ud i {n}Nordstrand og det blå rene
vand
Jeg stod på verandaen det var
{ … }blit aften. Luften ren og lidt
kjølig – Vandet lå som e{n}t blankt
speil – Aaser lå fiolette og med bløde linjer
To fiskere ro{ … }ede dernede og la va
det Båden gled Den lille mørke båd med
de to bitte små figurer mennesker roede … så sagte
så sagte og slap vaet ned … efter sig
Så hørtes nogle fjerne toner af et
trækspil der nærmede sig mer og mer
Det var den gamle kjendte melodi da jeg
i vuggen lå Tonerne kom nærmere og nærmere
{af}og { … }af og til … hørtes knirken af rorpinder
og skvulp af årene i vandet
Jeg bøiede mig over udover ve rækværket
Jeg følte trist og mig trist og … i dette
store violette violl { … }blågrå der var udbredt
foran mig { … }Der var bare to jeg og døden
Munchmuseet T 2893 bl. 11r
Når jeg går ud en lys sommeraften
og blir blød i sindet Når { … }øinene efter at
solen er godt ned { … }spiler sig ud forat opfange
alle disse milde lyse gyldne farver
{ … }Når månen stiger op sto s{ … }tår stor og bleg
og rund og ka med en liden gylden
glorie over på den lyseblå luft da
ser jeg dig du høie lyse Kv
med det deilige sp smil og de lyseblå
trofaste øine. { … }Da drømmer jeg
at jeg tar dig ved hånden og det
vi har vi to og vi går ind i den
… { … }den lumre fugtige skov og d
og der er bare to jeg og du
(Herefter kommer hun ud på verandaen
Munchmuseet T 2893 bl. 12r
Jeg ser hende komme mod mig med
hodet bøiet lude{ … }nde fremover – så ser
hun op – ser mig ind i øinene lidt
sky og spørgende som om hun vil
læse mine tanker.
Hvor \‹Byg{ … }den liden› vid og bred i aftensolen/
Hvor Så beruser jeg mig i ‹de v{ … }are›
{ … }sarte bløde farver i den landskabet
duften af hæg og gran bringer
mig i en deilig døs Jeg henfalder
i dovne … tanker
Bløde rygge – lysegrønne ænge skove
af gran og birk høiner sig { … }svagt
mod horisonten –
{ … }Gårene ligger tæt hvidmalede
går{ … }de med røde … udhuse omgivet
av haver med frugtræer der blom
står i fuld blomstring,
Munchmuseet T 2893 bl. 12v
Ængene bortover ligger i aftens{ … }olen
som et blødt brogetfarvet tæppe
Lysegrønne blåliggrønne felter mørkegrønne
felter – … violette utilsåede enge og
felter der skjærer i rødt og brunt ‹{ … }altsam›
vibrerende i det varme sollys
Veien slynger sig rundt i landskabet
som et blændende \gul/ hvidt bånd og forsvinder
langt borte.
Gjæret { … }Skigaren falder på enkelte
steder helt ned og kaster lange lange
skygger henover det bløde græs
Jeg læner mig doven mod { … }skigaren
i en deilig døs. Jeg tænker ikke
længer på den jeg {venter}{ … \hun hun den mørke/}
En a{ … }nden tegner sig med bløde
linjer og sarte lyse farver mod
landskabet andre farver andre former
trænger sig mellem hende og mig
Munchmuseet T 2893 bl. 13r
En anden { … }bl … Jeg ser en anden {pige}kvinde
hun kommer mod mig sån som
hun så mange ganger har gjort
{ … }på slige aftener I sin lyse blå kjole
med sin store gule stråhat med de hvidte
bånd. kom slentrende hen mod mig
høi og lys og livs glad
Hvilken duft av vår over hende Det ‹{ … }var› vår
{over}i hendes dragt over hendes ansigt
i de lyseblå { … }øine og i hendes livs glade
smil.
Jeg drømmer om en … { … }jævn lykke og fredelig
tilværelse bare ‹med vår› og livsglæde
Jeg sidder udenfor vort vort hus\et/ vort efter
dagens arbeide og så kommer hun slig
mod mig og vi går ind sammen og hun
bringer vår og lys derinde osså
Og så tænker jeg på hvorfor det
ikke blev slig {det}Om det ikke burde været slig
Hvor ofte på slige aftener { … }når jeg følte
mig ung og glad og hun gik ved min side
Munchmuseet T 2893 bl. 13v
da følte jeg vi hørte sammen og
Jeg …
Vi blev begge stille og … jeg
følte som om de{ … }t skulde bare et
lidet forløsende ord så var vi
‹tvende›
Hvor mange gange slig Men
det ordet kom aldrig hvad var
det som troldbandt { … }mig
Det var ligesom en uoverstigelig
mur mellem os
Hvor { … }vi kunde glæde os sammen
over en stemning som når vi
sad der i i lysthuset udenfor værtshuset
med udsigt over Kristianiafjorden Vi
indbildte værten { … }vi var nygifte og
sa du til hinanden Vi kysset
hinanden med ord og der var { … }favntag
når våre hænder mødtes berørte hinanden
Munchmuseet T 2893 bl. 14r
Jeg v{ … }æktes af min drøm i ludende kommer hunhun mod
mig smilende lidt sky. Så ser hun
på mig og smilet forsvandt.
Der la sig noget trist over { … }hendes
h øine. \de rav mørke { … }deilige øine/
Vi gik stille sammen – og sa
intet
Hun ventede lissom på noget
Vi gik ind i skoven
Jeg … … min mund til hendes
Jeg la mit hoved i hendes fang
og lå der længe så sa jeg
{ … }Hun lod sine hænder glide gjennem
mit hår frem og tilbage frem og tilbage
og s
Jeg reiste mig halvt op og så hende
ind i ansigtet der lå {s}lissom en mørk
tåge over øinene hennes jeg følte lissom
anger. \Det hele ‹vare› en illusion – det var ikke kjærligh‹ed›/
Synes du ikke jeg er væmmelig jeg skjønner
ikke at du kan være gla i mig så kal
og modbydelig –
Var du ikke slig som du er var jeg
kanske ikke så gla i dig sa hun
Jeg { … }tror ikke jeg kan holde af nogen
jeg holder mest bare af mig selv
Hun så noget trist hen for sig
{ … }Gå fra mig ‹da› sa hun Jeg er nu osså vist
kjedelig –
Munchmuseet T 2893 bl. 14v
Jeg la mit kind ind til hende
tilgiv og vær ikke sint på mig jeg
… er en Jeg følte hendes varme legeme lå
ind til mig og fik en uimodståelig
trang til at Jeg \ … /tr … ykkede hende tæ{ … }t
ind til mig og strøg hende på Kinden
Du er deilig {v}hviskede jeg og varm og blød
Hun så på mig smilende med et dystert
slør over øinene
‹Det er ikke jeg›
Endelig var han kommen
Sidst vi var sammen – {s}hade vi ikke
talt stort sammen jeg skyede mig lidt
for hende og vi havde ikke taget farvel
Jeg havde senere undgået hende … jeg
syntes det var bedre sån.
Så traf jeg dem på b … sammen
indpå {g}Grang. Jeg skvat lidt op men
samlede mig og satte { … }mig bort
til dem.
Hun så stærk og brun u{ … }d med
sit lyse krøllede hår – hun så
h endnu skjærere og finere ud
ved siden af ham
Munchmuseet T 2893 bl. 15r
Jeg følte hvordan blodet forlod mit
Ansigt
De { … }drak vin og så indbød mig med.
Jeg forsøgte at tale om noget ligegyldigt
men stemmen rak ikke til.
Jeg takkede hende for det vi hade
været sammen og ønskede hende til lykke.
Jeg førte glasset mod hendes og det jeg
skalv på hånden spilte lidt over
Hun smilte lissom lidt syntes jeg
Jeg vil ikke
Ja jeg får vel gå jeg vil ikke
længer forstyrre deres ‹eders› li sa
jeg så
Aa sa han vi skal nu være sammen
årevis dag og nat så du kan jeg gjerne
være sammen med os denne korte tid.
Munchmuseet T 2893 bl. 16r
Det var på p den tiden hun pleiede at
være sammen med ham. Han følte Det var
den værste tiden for ham – Han gik ‹ude›
… og drev på Karl Johan i Vintersolen
Det var mørkt og ækkelt veir det dryppede
fra tagene. Enkelte vindpust { … }slog ned fra tagen Ensom og syg i sin
på s{k}jæl og legeme følte han sig. gik han der og frøs I det gule
Gaslygterne … Lyset fra gaslygterne
og lyset fra vinduerne … oplyste
partier af gaden … trådte … de
‹{ … }Gåendes› ansigter grel{t}le og g{ … }ule frem mod
de{n}t mørke blå { … }luft mørke omkring og mørke blå dragter.
De fleste hadde hastværk i dette
væmmelige veir –
{ … }Det var på denne tiden hun kom
til ham – Han mindedes hvorledes han stod og ventet på hende
Han ‹vak› i { … } … fruetimmer han syntes
alle kvinder var hende {Så}Endelig var det hun
Hun hadde sin lave side ‹forfærks› forværkskåbe
og hadde sort slør over hodet – Så stanset
hun op ved siden af ham og drog sløret op
og hilste. så på ham gjennem mørket Og så Ja godaften
til ham med et blødt smil
gik de stille sammen en stund tæt ind til
hinanden
Munchmuseet T 2893 bl. 16v
Han mindedes { … }‹når› han følte sig trist
og han la sit hoved ‹indtil› brystet hendes
det lindrede og beroligede ham og når de havde favnet
hinanden
Han tænkte på hvordan hun strøg
det svæde håret nedover panden på ham og sa
stakkar til ham Stakkar dig da gutten min
Denne dagen pleide hun altid at
gå i teateret. Hun var i en elegant
sort silkekjole udringet i { … }brystet og
med gjennemsigtige ‹flor› ærm{ … }er så man så
kjødet den hvide hud skjinne igjennem.
‹{ … }Før› hun gik pleiede hun gjøre
sit toilette Han måtte holde speilet
foran hende og så skjændte hun på
ham Han var dog for klodset. Og
så hadde han ikke kam du det
måtte han dog ha. Så Hun pudrede satte håret
op i en knude bag og så pudrede hun sig
sig og trak glattede sig på håret – Nu
var hun færdig. Han slyngede Kåben
om hende og hun trak det hvide sløret nedover øinene
Hvor forfærdelig blændende f{ … }ornem og deilig fin og
deilig hun var. Han ble næsten lidt
generet forlegen at han hadde virkelig hadde
kysset hende og at hun virkelig denne var
gla i ham – Han måtte kysse hende
engang til over på munden.
Munchmuseet T 2893 bl. 17r
Det var bare en flygtig berøring Så måtte Hvor nydelig du er
sa han Du må komme
på Kon{s}certen i aften bad hun
Hvor han overraske hende og komme
på Konserten så hun kunde se
ham og så Adjø da så pilede hun
nedover trappen { … }– Han {s … }fulgte stod og så efter
hende indtil hendes mørke skikkelse forsvandt i den ‹dun{ … }klende›
trap
Nu var hun { … } hos den anden
\det var han sikker på /
{H}Og Han vidste at om en stund vilde
hun på samme måde punte sig hos
ham og så vilde { … }hun blændende og { … }deilig
sidde … gå ind i balsalen smilende og
nikkende til alle sine bekjendte – Og så
vil hun smyge sig forbi ham han den
andre den lapsede vakre { … }fyren denne kjedelige
… lapsen
– Skulde han gå på koncerten – {E}Se hende
sidde der i sin sorte nedringede kjole
blændende og deilig i det strålende lyshav
– Tænk om hun det var aligevel var en misforståelse som { … }at det
var ham hun var gla i og ikke den andre
at hun efter koncertens slutning gik smøg
sig forbi ham og så med sit gamle på samme
måde som før smiler til ham og hvisker
et par ord og ber ham møde sig og se på
på med slig at han med engang forstod at
det var tiltrods for alt bare indbilte noget og
at han var den eneste
Munchmuseet T 2893 bl. 17v
Så tænkte han på husker på han
på hvor sludsket og dårligt klædt han
i grunden var i forhold til den elegante
lieutnanten der altid hadde nye klæder
og altid var på moden – Og han så hvorledes
hun syntes at se tænkte sig hvorledes hun
… vilde se medlidende på hans blege ansigt { … } …
med medlidenhed – Og hvorledes han tænkte
på alle de stik vilde føle hvergang
hendes øine … {v}hvilede på den anden Nei
bedre da at gå her Men træt træt
var han dødstræt og frossen
{G}Hjørnevinduene på Grand lyste det så
lyst og strålende ud derinde som en Selskabs
sal
Han gik derind
Han gik bort I sofaen … Rosenkrants og
Hjalmar {K}Han gik did.
Munchmuseet T 2893 bl. 18r
{ … }Gjennem speilen så han Kaptain
Hjertet bankede på ham Han traf { … }næsten
altid på Kaptain … i det sidste.
Han forfulgte ham formelig.
Vidste han da { … }noget om ham
vidste kanske alt
Han så sig i Speilet han var
endnu blegere end før
Han begyndte ivrig at tale med
Rosenkrantz; Lo og forsøgte at være morsom
Han begyndte at tegne forat man ikke
skulde se hvor bleg han var
Han vidste Kaptain vilde komme
og sætte sig hos dem – Aligevel sk gav
det et sæt da han kom bort til dem
og satte sig ved siden af dem.
Han s{ … }å
Kaptain hilste og han {s}hilste igjen
ikke formeget for han vilde ikke vise
at han v sig for høflig –
Munchmuseet T 2893 bl. 18v
Han talte med Rosenkrantz – Jeg passet
De talte lidt om Politik – Om hvad Sverdrup
nu burde gjøre. – Han lader som ikk ingen
ting tænkte jeg.
Har du
Jeg er så gla i våben sa ha
Har du hørt om den sidste Historien
med fru ‹Thaulow› sa han
Hvorfor snakker han bare med
Rosenkrants – hvad vil hvordan vil han
tale til mig.
Jeg sad med bøiet hode og tegnet videre
Jeg er så gla i v
Har du noen Våben, gamle
våben og la mig få – Rosenkrantz jeg
tror du har noen såne – Sånne med de lange
spidse Klinger
Jeg tegnet { … }ivrigere – jeg blev hed
nu kommer det tænkte
Jeg er sån sværdsluger han
lo med en tørr latter
Dette er jo tydelig tænkte jeg nu
vil han vi skal slås.
Nu må du se op. Jeg så ham
stivt ind i øinene. Jeg har noen osså
noen våben sa jeg – a disse brede og
flade – Sån og jeg gav mig til
at tegne våbenet på boret.
Nu sier han det at vi skal prøve
våbenerne { … }– tænkte jeg men det han sa intet
Så sa han
pludselig har du
hørt det om det
er dog for galt –
det om fru Thaulow
og den unge løitnant
Det er vel for galt
sånt { … }du.
Jeg skvat.
Hva ‹hvist› han
snakker – Jeg følte
han Han vil skræmme
mig nu
Jeg følte han vendte
sig mod mig
Munchmuseet T 2893 bl. 19r
Han stod ved vinduet
Ilden i ovnen var brændt ud Han
‹vær› Og det var mørkt i det store værelse
Gasly
Pladsen {med}\Kun/ {gaslygterne}\gaslygterne/ {udenfor}\udenfor/ kastede
lys {lidt}\lidt/ { … }\gulbleg lys ind/
Han …
{Der}\Der/ {var}\var/ {små}\små/ {damme}\damme/ {efter}\efter/ {regnet}\regnet/ {bortover}\bortover/
{pladsen}\pladsen/ og gaslygt hele pladsen {der}\der/
{næsten}\næsten/ {så}så {ud}ud {som}som {en}en {sø}sø – Gasblus og
de oplyste vinduerne på gasrækken tværsover
elven på den anden side speilede blinkede
i det blanke vand.
Han la kinden sit varme kind ind til { … }ruden
og stirrede gjennem …
En Dernede pilede en dame … i
en pelskåbe { … }En dame i pelsværkskåbe
fort fort hvid over Pladsen mellem
vand pølene
{ … }Mindre og mindre ble hun
Hun ble borte af og til så såes hun igjen
i lyset fra gaslygtene {Så blev hun}\atter borte/ borte
Munchmuseet T 2893 bl. 19v
så et lidet glimt så var det {han}\var det/
‹kun› { … }\bare/ et ugjennemt‹r›ængeligt mørke.
Han gik indover værelset og sad
han hørte sine egne skridt
sig på { … }{felden}\sofaen/ { … }hvor de havde
favnet { … }hinanden for nogle timer
siden.
Han {var}kunde … tænke på noget
bestemt Han støttet { … }Hodet
i hænderne sine og stirrede
på noen små gløer som endnu
lyste lidt i asken –
Han var mat og
Det var tomt og ensomt i
det store værelse
Det gik f
Han reiste sig og så på klokken
alt 11.
Der lå noe hår{l}nåle hvor små de
var han la dem i lommen der lå et
lommetørklæde han så på navne{ … }trækken
hendes
Han følte sig så hed og … { … }tom
To store Bogstaver hendes Mands
navn – Det var vel hendes brude‹presang›
[Red.:
Overskriver uleselig tekst.]
Munchmuseet T 2893 bl. 20r
{Han}Hvor mat han var og hvor
… tom han følte sig.
Han hadde ikke holdt af
hende før som nu – og
dog
Og aldrig havde
– Og dog –
hvorfor pyntet hun sig nu
hun { … }gik fra ham –
Og så det blikket – da han
måtte kysse hende bare
en gang uden på
Og hvorfor var hun med engang
som stivnet i ansigtet –
da had hun hadde pyntet sig og
pudret sig og drad sløret nedover mund{ … }en
– … og han måtte kysse hende
endnu engang – for hans læber
brændte – og blodet suste i hans
øren –
da var k var hun lissom
så fremmed – og så langt fra ham
som aldrig før
{ … }Og hun og { … }han følte hun var
ræd han skulde kysse sminken bort
Munchmuseet T 2893 bl. 20v
Du skal ikke så modløs – tænk
du er ung – { … }har mange år og leve i endnu
Munchmuseet T 2893 bl. 21r
Jeg har intet { … }håb længer
intet jeg glæder mig til. ‹Mærkli› er
det Hvorfor arbeide – anstrænge sig
når jeg dog skal dø engang.
Jeg så på min far som sad der
og ved på skatolden bøi{ … }et i ryggen
og grå – jeg forundret mig over at han
arbeidet så ivrig og … tante
ved vinduet strikkende uaf syende
uafladelig den ene hånd i v{ … }eiret sån
har hun holdt på i mange år.
At At de kan holde det ud
Og dog er de tilfredse dermed
i alfald i forhold til mig.
Og jeg så på { … }folkene udenfor på
gaden – hvor de var i … ivrig –
den tykke slagtermadammen – rød
og glindsende stod hun der og skar
kjød – som hun kommer til at gjøre
hele sit liv – bare skjære kjød.
Hvor modbydelig – Men gla var hun
Munchmuseet T 2893 bl. 21v
Jeg skulle gjøre noget stort – bli
berømt – Og derfor har jeg arbeidet med
mit blod – og ofret sundhed og alt som
det var noget at vinde
Man blir berømt
Jeg tænkte mig selv som berømt
mand – { … }jeg hadde arbeidet og {‹atter›}arbeidet
blit mere og mere berømt – men altid
var der andre som var større –
{s}til slut var jeg blit den bedste –
og jeg lå og skulle dø – Jeg grå – overanstrængt
jeg skulde høste lønnen.
{ … }Bevidstheden om at have virkeli
gjort noget stort {v}skulde være lønnen –
Hvad var det bedste maleri – e{t}n elendig
copi, elengid gjengivelse af vort liv –
Og jeg tænkte Og de uendelige stjerneriger –
hvilket kan være stort – når man
tænker på det uendelige rum.
Nei Nei intet intet.
Hvorfor har jeg ikke set det før –
Jeg { … }De andre er tilfredse de tror de har eller
får lønnen efter døden i Paradiset –
Jeg trode det engang osså – Herligheden –
glæden – lyset jubel den uendelige jubel – det
var i Paradiset.
Munchmuseet T 2893 bl. 22r
Jeg sad på tivoli { … }med { … }Vang og
ved et noen andre ved et bord
propfuldt af flasker og halve og fyldte
glas – På {b}Bordet fuldt {si}cigarstumper og
aske – { … }og … klisset af punch.
Jeg sad tilbage i stolen og hørte
på musikken.
Musikken og den
Jeg drømte ind i den blågrå
dis og … tobaksrøg – ind i lyse ‹en› verden
det var lys og glede
Det var pause
Man klippede klimprede på fiolinerne
og slog ban{ … }ket på instrumenterne
forat få fugtigheden ud.
Man Adolf
Man begyndte
{ … }Det gav et sæt i mig det var
Kamillavalsen, hendes sang
Den høres ud som en kvindes
r{ … }øst der forfører
– fine … fine toner – bløde og kjælne som
{ … }når man dægger for et barn.
S{ … }å … ‹stormene› og truende –
Hun kildrer med sin stemme –
… … snart ærtende snart bedende
og indsmigrende
Og fanget blir man
Og hun smiler og jubler i Kjærligheds rus – og håner og piner
og
Munchmuseet T 2893 bl. 22v
Jeg så hende som hun sang den
{ … }‹Den› skum skumringstimen ved
Pianoet – Der var flere i stuen
mig men mig søgte hendes blik.
Og når hun nynnet den ved
mit bryst og hendes skjælvende
læber kildrede min nøgne hud.
Jeg så hende ind den lette tætte
sky de tobaksdis smilende og lokkende
lidt sygt { … }og sanseløst
Og det jublet i mig det var
ikke tabt endnu – det var ‹nu› jeg skulde
‹fange› hende ‹igjen› Den næste dag – \da skulde jeg træffe hende/
Og da det var klappede jeg stærkere
end de andre – og ad kapelmesteren
bøiede sit lang legeme og takkede indi
røg disen og takkede.
Munchmuseet T 2893 bl. 23r
I det store
Jeg følte mig syg: Jeg lå
på felden og vemmedes
Jeg Ilden vilde ikke tænde
og det … var mørkt og tomt
i det store værelse atelie.
Staffeliet stod et spøgelse
mod det store vindue. { … }Udenfor
Gjennem vinduet så man gaslygterne
flamme i alt det mørkeblå og
‹plaffe› for … vinden
Det regnede øsregnede og blåste
… h … Snart hørte man vinden
ta i gangene snart smelte den
dør igjen i … tredie etage
sta snart i porten
Var dette kjærligheden som
Jeg … var trist og kjed a
det hele. Hun forekom mig
ikke pen det var ikke den
skjønhed { … }som jeg havde drømt om
Munchmuseet T 2893 bl. 23v
Jeg tænkte
Der smalt det igjen i nu
nede i Porten til gården.
Kom hun ikke snart måtte
der være noget i veien …
manden fået nys om det. Han
tænkte på alt som kunde komme
a dette – det var faren tænk
om han fik det at vide – hans
gudfrygtige far han vilde ikke stå ‹det›
over og manden – han vilde
enten dræbe ham eller sig selv
han så ham liggende død med
hul i hovede det blege hode
med det sorte hår lidt blodigt
– Det kjørte en vogn forbi
det stansede nei den kjørte
forbi – Tænk om han kom
pludselig ind hadde fåt ‹vide›
alt – og vilde dræbe ham
hjærtet bankede voldsomt
Klokken var snart 8. nu
Munchmuseet T 2893 bl. 24r
Han gik bort til vinduet
og anstrængte sig forat se igjennem
det mørkeblå.
Der gik en dame det måtte
‹være hende› Kåben og gangen
var hendes – nu der stansede
hun en høi mand kom nu
mod hende de gik sammen
bortover {–}i regnet og blåsten
– h … hvor det blåste, det
stod kulde af vinduet –
han la sig igjen. –
Han Han tænkte på
alle de tidligere elskere hun
havde havt – han fik høre
flere og flere navne … igår
Der Igår havde en fortalt
ham om den sidste – hvordan
blev det slut med den
hvorfor gik det så hurtigt
over – mon det var for å
mon ikke dette med ham
blot var forat ærgre den
andre
Munchmuseet T 2893 bl. 24v
Hun elsket ham vist ikke
og han ikke hende var dette
kjærligheden – han havde ikke
følt så meget ved deres favntag.
… Han var ved døren – åbnede
den – der brændte ‹lys› nede i
gangen va det var lørdag
vaskekoner holdt på at skure
… trappene – der ‹{ … }gik› nogen i
and tredie etage – det bleste
opover trappen – Han gyste
Jeg Jeg er kjed af dette
Må ‹si det›
Han var atter på fælden
Ilden begyndte at gå ud
… og det … blev koldt
… men han gad ikke lægge
noe på – han stirrede ind
i de røde kul.
Det kunde ikke gå længer
– han forsømte sit arbeide –
Hun måtte ikke længer komme
til ham slig –
Han vilde si det idag
Munchmuseet T 2893 bl. 25r
Hvis hun
Disse to gangene hun kom
– Hun var hos ham en 3
timers tid 2 gange om ugen –
De kunde Disse forcerede favntag
mattet ham – ‹ha› uden …
det Han var skuffet – han syntes
d ikke det var hvad han havde
ventet –
Hvis hun
bare vilde
skille sig
så ku de
kunde nyde
uforstyrret
hans fantasi
blev sat i bevægelse
så han ikke magtet – nyde
kjærligheden
når hun var
hos ham
Hvis hun bare vilde s
Hans arbeide blev forsømt – han led herunder
Alle disse … ubehageligheder – forholdet til
manden som han bedrog ga gav ham samvittighedsnag –
Frygten for at hans far skulde opdage det – forsømmelsen
af arbeidet – alle dis all denne uro skulde han ha
for disse ‹tre› timer som han ikke følte tilfredsstillelse ved
Munchmuseet T 2893 bl. 25v
Porten … skreg i hængslerne
og og faldt i med et smæld
Han lydde – han hørte stemmer
– så pilsnare lette trin så
de regelmæssige og lang { … }banken
på døren –
Han tog imod hende
Han åbnede døren og hun smettede ind og han følte
hendes skindet af hendes pelsværks-
kåbe mod sine hænder – det og
‹luften› en kold k
… en blød ‹gråd› – Godaften
E{n}t kaldt kind la sig mod
hans.
Han tog hende om livet
og kyssede hende som han
pleiede og hjalp kåben af hende
Og så satte de sig ved siden
af hinanden
Han så på hende hvor ‹grov›
hun er i ansigtet huden ødelagt
med spor av sminke og et stygt
‹pande{ … }hår› –
Du har det rø liv i da
osså sa han
Munchmuseet T 2893 bl. 26r
Du ‹be›falte mig det jo
sa hun
Hun så på ham er du
sint på mig for noget noget
er i veien jeg m mærker
alt sånt så godt
Jeg er syg hovedpine –
Er du dårlig da stakkars
sa hun blødt strøg … ham
nedover hodet og la … det
ind til sig
‹Du› er så dum og sød sa
hun – han ærgrede sig over
at hun sa dum
Jeg må si det
Du sa han du ved ikke
hvor vondt jeg har det – der
er det med min far – fik han –
vide noget – ‹var› fik han slag
Ingen fortæller ham noget sa hun
Jo tan har jeg har tanter som
sladrer – jeg tør ikke – vi må
vente lidt med at komme sammen
…
Er du en sån rædhare så ‹sa hun›
Munchmuseet T 2893 bl. 26v
Ilden begyndte at bl{ … }usse
op kastede rødt skær indover
atelieret med lange mørke skygger.
Hun sad hade sat sig
lige i lyset det røde skjæret
og hadde løst håret op så ‹det›
faldt nedover skuldrene.
Øinene De grønlige øinene flammede
Han blev hed med en gang
Hun Hun var deilig –
Du ligner en fedronning
sa han og la sig om om halsen
hennes. Hun kyssede { … }ham
i nakken og det ‹krildede›
og trykkede ham – så tæt tæt
ind til sig – det svimlede
d næsten for ham – han
la kinden ind til hendes nøgne
bryst og bed i hendes kjød. Hun
kysset ham atter og atter i nakken
og hvisket ham i øret.
Og det var et øieblik – et kort øieblik
han glemte alt.
Han havde aldrig syntes hun var
så deilig.
Munchmuseet T 2893 bl. 27r
Hun havde sat sig skjæret fra
ilden – Hun løste håret op
og ‹lade› det falde ned over
de faste {s}runde skuldre
Det ildrøde tricoliv var
glidet fr op foran man så
den brede gyl hals og blottede
Aldeles den den var blottet den brede hals – der
havde en gul farve som modent ‹korn›
De grønne øine funklede inde i
de fyldige låg.
Og be munden var stor og begjærte.
Jeg så på hende – jeg blev pludselig hed hvor deilig hun var
Klap mig da sa jeg \Jeg flyttede mig nærmere ind/
Hun lod tog mit hode ind
til sig lod atter og atter
hænderne glide nedover mit
hår – og sa stakkar stakkar og jeg
kjendte hendes brændende læber på min nakke
– Og kysset mig atter og atter
atter Jeg følte hendes brændende læber på min nakke
Til jeg blev så træt Og hun la sig til bage og dro mig
ned til sig
Og vi la la og os på fælden
og hvisket i
Og jeg la mig tilbage på
fælden og drog hende ind til mig
Og ilden var godt ud og vi hvisket
i mørket.
{ … }Han var nøgen – hun var
Hun knuget mig ind til sig
Munchmuseet T 2893 bl. 27v
mig deilig.
Men kinden brændte som gløden og
Jeg reiste mig halvt op –
og så på hende som hun lå der i det
svage rødlige lyset fra et … enligt
kulstykke –
Med hodet ‹til› vendt mod mig –
Som hun lå
Hodet var vendt mod mig – kinderne brændte
Med hodet bag det halvt blottede bryst
{ … } … … mod de brændende kinder – øine som halvt
var lukket og som imellem åbnet sig i et
‹sugende› blik – og munden smilte lidt
sygt og sanseligt – Håret flød udover felden
Jeg følte s{ … }å brændende hadde jeg ikke
været gla i hende som nu –
så gla i hende gla i hende sier jeg
så forunderlig
… Og jeg kyss
Hun ‹lå nu›
Hodet vendt mod mig bag det blottede bryst
kinderne brændte og
Jeg holdt speilet for hende – Ikke sån
sa hun – hvor klosset – slig –
Munchmuseet T 2893 bl. 28r
Vi lå der under måneskinslampen
og min mund til hendes og når { … }den ene
talte noget fik han ikke svar
var kun e{n}t … enkelt ord som
druknet i kys.
Er du ga i mig
ja –
meget – forfærdeli –
–
Nei du må ikke
jo
nei
hører du
Og hun tog ham ‹om› armene og trykket
ham indtil sig og holdt hans arme
Du er slem mod mig sa han
og han kysset hende og klappet
hende
Er jeg slem
nei – lidt så
Er du sint på mig
nei – ja – nei da
Når kommer du igjen Imorgen
… jeg kan ikke men i overmorgen
Munchmuseet T 2893 bl. 29r
Folk dukkede op fra mørket udenfor
lyset fra gasløgten – og så forsvandt
de igjen på den anden side – med
lange svarte skygger snart foran
sig snart efter sig.
Der under gasløgten blev d{es}e så
lyse og gule i ansigtet.
Han som stod der skvat havde
ståt der så længe – den blege { … }lange lidt
rundryggede fyren skvat op
for hver som kom frem i lyset
– var det ikke hende – nei
atter og atter tok feil men
klokken var jo heller ikke mer
end netop 5 – så gik han os ind
i det blå mørke – og så alle de
forbigående ind i ansigtet.
Så kom der en nydeli dame { … }i pelsværks
kåbe og lidt tilhyllet – han kjendte
med sin hurtige gange hun gik ret frem
så var det da ikke hende – så gik hun med nogen ind hun
strax damen og gik lidt omkring – smøg
sig mod op til ham.
Goddag God aften endelig –
Jeg Har du ventet – Jeg kom lidt sent
Så { … }så han
‹at› det måtte
være hende –
hendes hurtige
… gang – Men
{g}hun går jo
ret frem – ser
ikke på ham – er
det ikke hende –
Jo der bøier hun
med engang af
mod ham – smyger
sig op mod ham
tar sløret lidt op
og hvisker blødt smilende
god aften
med sin hurtige
gang –
Hun gik ret
frem – var det
da ikke hende –
havde han tat feil
– så bøiet hun
med engang mod ham
smøg sig op til
ham – og han
så hendes øine
mod sig i dunkelheden
Munchmuseet T 2893 bl. 29v
Kristian vilde ikke la mig gå.
Jeg tror han følger mig – Han
så sig om – Se dig ikke om – gå
hurtig –
De gik tæ{ … }t ind til hverandre i
en sidegade op og ned noen ganger.
Her er koldt la os komme ind
Værelset er varmt – og vi skal
ha det så hyggeligt sa – han var
skjælvende af bevægelse – vil du
ikke –
Jo men det er farligt –
om noen så det – er det lys i
gangen.
Ja desværre det er bazar – men
det er ikke ofte folk som går der.
Gå du hovedveien da sa hun
og så går jeg den anden.
{ … }Hvordan ved du {d}at det er
to –
Jeg har besøgt Wilhelm
der
med Vera
. – Wi
Med Vera
? å nå
De skiltes.
‹Ja› får han
Får min mand
vide det dræber
han dig –
Munchmuseet T 2893 bl. 30r
Han gik op ad trappen … med bankende
hjerte. – det suste om ørene blodet
arbeidet i hans hoved.
Han kom op til døren – i an
i gangen i anden etage – der var
aldeles mørkt – mon hun var
der – hun – hun og han alene gå
ind i det mørke varme værelse –
Han kom til døren han følte
det var noen der – han tog i en
hånd og noget blødt forværk – et lidet skrig – å er dig
jeg tro{e}de det var en anden –
{Jeg}Han trykket hende ind til { … }sig
– Han kunde ikke få døren
op – hans hænder skalv – det var
en evighed – så endelig –
døren vrider han vred døren l{ … }åsen igjen.
De var alene sammen i det store
nøgne værelse – ovnen lyste … indover
H{u}an var med engang lidt forlegen –
hun gik … omkring og så på alting
– så på møblerne – og stafelie{t}t – og ind
i … krogene –
Så skulde han hjælpe … hende med
Munchmuseet T 2893 bl. 30v
kåben og så stod hun der –
… med sin nøgne hals og det røde
tricotliv yppig – og h som en Cleopatra
Han eiet alt dette – disse deilige
arme – denne hals – dette bryst – og
han trykket det ind til sig alt sammen –
mund til mund – knuget ind til sig
ind til sig – mund til mund skjælvende
og sugende – Han så længe ind i
de store h øinene – til det så
lukkedes de – han følte hvordan
læberne { … }gled fra hverandre – i en der
kom en kildrende slaphed over hele
legemet –
De lå ved siden af hinanden – …
du må ikke sa hun – \på rensdyrs fællen/
De hviskede sammen og kyssede hinanden
han kyssede hende på halsen, øinene næsen –
Og han vilde have mer af hende
{D}Nei du må ikke – hun tog ham
om armene hendes hoved gled mod hans
bryst – ha{ … }n kysset hendes nakke –
Jo – { … }hvorfor ikke … … er du ikke gla i mig
{ … }Aa du ved ikke hvor
Hun – Han vilde vilde –
Nei du må ikke, du er slem –
Hun sa det så sørgmodig som om han havde gjordt hende ondt
Så bad han om tilgivelse – og han kysset og kysset hende
Han hvisket plu
det kan tænkes
at hun skulde
finde ham dum –
for klodset –
Han vilde ‹mer›
Han bad hende ømt
om tilgivelse – tilgir
du mig tilgir du m
Munchmuseet T 2893 bl. 31r
Det var strålende lyst – \i den lille salon/
det kjente værelse
Vi sad rundt bordet.
Fru Vera
{ … }halvt lå i sofaen …
{H}Jæger halvt lå i sofaen – og
vendte sit røde svært røde ansigt
op mod fru Vera
der sad på
en stol ved siden af.
{ … }Det lynte i hans svarte øine
og man så alle de kridhvide
tænderne når han lo –
Hun talte bare med ham –
vendte sig bøiede sig ned mod ham
og lo hed og ivrig
Krohg sad i et hjørne i baggrunden
rund i ryggen og mørk – der
gik nervøse trækninger i hans
ansigt – når Jægers latter rigtig
skar i –
Man skjænket vin i glassene
og der bares rundt apelsiner og confecter
Nyhus Når Man tog voldsomme
Munchmuseet T 2893 bl. 31v
portioner og drak hurtig ud glassene –
Nyhus lide sad liden og rundt
og konverserte fru Vullum
Han fortalte noget rigtigt rørende
la hodet på skakke og var fugtig
i øinene.
Hambro var alt ful han
satte sig bort i sofaen ved
siden af Jæger og { … }deltog i
konversationen med fru Vera
De var begge bryd med ham
og vilde have ham væk –
Han holdt ved med sit – { … }Frue
– kjære frue
Rosenkrantz Han var skive for
Rosenkrantz der var skive for
de unge studenter – forsøgte indsmigrede
sig hos mig for ikke at stå alene –
Du Han var lidt ful og uklar
i røsten –
Han skulte over ‹m› med et mørkt
feltherreblik over lorgnetten – næ
og næsen var rødere og længre end
vanlig.
Du sa han – jeg har nu
Munchmuseet T 2893 bl. 32r
altid holdt … på dig så –
jeg har altid vidst hvad
der bor i dig – hvilken begavelse –
bare tegningen bare tegningen –
{ … }Aa ja sa jeg la og det går vel
Du sa han jeg { … }synes virkelig
synd på Krohg i aften – hun
er ‹lei› mod ham.
Så hørtes ‹plu›
Nu ‹be› skulde det smage
godt kaffe rigtig stærk
kaffe, frue – det var Jæger
han var ferdig med confecten
Frue { … }Wullum svarede med
sin blide røst at nu
kogte den snart –
Krohg hadde gåt ind i sideværelset
sad ved sa nær døren.
Han skulte nu og da ind
til Jæger og Vera
Munchmuseet T 2893 bl. 32v
Rundt omkring hadde { … }de
studenterne placer{t}et sig –
De forsøgte De skulde adsprede Krohg
men fik
De ser ud som Moses der
forklarer loven sa jeg for at
spøge med ham – {Jeg}Han { … }Jeg
fik bare en utålmodig grynting
til svar.
Fru Vullum kom ind og begyndte
Nu Kr med sin engleblide røst
Nu Krohg hvad maler de –
Ah sa Krohg med gravrøst og skulte bag
hende ind i sideværelset.
Lattersalvene ‹skings› fra Jæger
skingrede hyppigere og hyppigere
Jeg gik ind og sat mig igjen ved siden av Nyhus
og så på fru Vera
. Hun var
deili m … der bag bordet
der funklede i … med alle de
funklende glas – og karafler og
den røde vin.
Hun hadde løst håret –
Munchmuseet T 2893 bl. 33r
Og hun reiste sig op hed
og med { … }Øine der brillierte –
Hun var varm – løste et
tørklæde hun havde foran
– og viste så halsen var aldeles
blottet.
Hun stod der som en bakantinde
{ … }midt i druer og rødvin f blandt
vin og frugt ildrøde og gulgrønne
æbler og matgrønne druer – og
store krystaliserte vaser af
krystaliseret glas der sendte
lyset ud i alle kanter.
Hun følte hun var { … }deili
Og Jægers latter klang triumferende
og sanselig – Og hans øine
d som skinnende kul der lynede lo med
… kridhvide tænder
og tænder der lyste som elfenben mod de brændende
røde læber
‹blod› – store som på en dødning hvide tænder
Krohg holdt kom gik bort fra studentene
i sideværelset – de plaget ham skulde
… trøste ham – men generte ham
Munchmuseet T 2893 bl. 33v
Det er bare du som er hyggelig i
aften sa han til Knudsen du sier
ingen ting – går …
Han stod der og så på Vera
bare så og så – Han forsøgte og at fange f … hendes blik
men det
Det gik ikke.
Han tvang si frem til hende – og
satte sig ved siden af hende hun sat
sig osså med … vendte halvt ryggen
til ham.
{H}Skal jeg skjænke vin til dig
– han var skjælvende i målet –
Nei tak hun begyndte
igjen at snakke med Jæger –
Skjøv næsten Krohg væk.
Hun vilde ikke tale med
Krohg iaften –
Krohg satte sig tilbage i
halvmørket
Det var bare Jæger var nu bare Jæger og Vera
der talte
ale vi andre så på hende. Hun er deili i aften hvisket jeg til
Nyhus. Nyhus la hodet på skakke og sa ‹bare› å snak ikke om det
Munchmuseet T 2893 bl. 34r
Man holdt
Dedichen reiste sig og holdt
en tale for deres Kammerat
det var en sjelden hyggelig
fyr og man skulde savne ham
– Det var en { … }fæl tale sa Jæger
– Helge h var alltid kom så
ti{l}dlig med … bemærkninger
der var så begavede
{ … }Sa Fru Wullum til Jæger –
Indimellem hørtes noen lattersalver
fra sideværelset. Det var de unge
bohemer. De var ærgerlige over at
Krohg ikke vilde ha noget me
dem at gjøre – og de kastede sig
nu over Rosenkrantz som flu spyfluer
over et ådsel.
De summede og om ham og stak
og pirket ham –
Man hørte et brag – det var fra
sideværelset det var Hambro. { … }Efter
flere forgjæves forsøg på at konversere
fru Vera
var han godt i sideværelse
Munchmuseet T 2893 bl. 34v
og kastet sig på en seng –
… der tålte ikke hans tunge
legeme og der lå han midt
iblandt lagen og puder og
sengeben.
Dette
Dette vagte almindelig jubel
og samlede selskabet.
Man erindrede nu dagen den
unge Helges fødselsdag
Hans nærmeste kammerat
begyndte på en tale –
Den talen var fæl – \det var Jæger som/
afbrød ham Det er no klamt ved
ham – noe.
Ja sa fru Wullum på
sit blide dansk – Helge
har fra sin tidligste ungdom
{ … }overrasket mig med sine
bemærkninger – (hun hadde misforståt
Jæger) Ja – men klam.
Ser De så forunderlig begavet
Ja men – hører du
Munchmuseet T 2893 bl. 35r
ikke den kalle – fæle latteren
hans – han er en kal klam
dreng – sa Jæger med overbevisning
– han så henne nu i øinene
øinene og lo –
Jeg synes Jægers Latter
er klam jeg sa Krohg – han
med lav grøtet stemme – han
sad bøiet borte i e{n}t kro hjørne –
Brandt
stod ved siden og
ville trøste –
Fru Wullum så på
Jæger med store fromme øine
– og rystede sine lokker –
Brandt
Det er no forunderli
{ … }‹rart› ved den Jæger tænkte
Brandt
– at han sån vil
lægge an på fru Oda
Munchmuseet T 2893 bl. 35v
Krohg der har vært sån
med ham –
Mon {N}Krohg led {s}nu
– som han så mange
før med fru Heiberg
–
Å han som {h}altid hadde
set op til det forholde –
Hun lignet i grunnen
fru Heiberg
som hun
sat der bøiet mod Jæger –
Du er aldri me – du
Brandt
sa Dedichen – drikker
ikke heller – tænker bare
på billederne dine vel –
det
Det er godt de ikke tror
jeg er ulykkelig for fru Heiberg
skyl – tænk at være ulykkeli
elsker – {v}hvor væmmeli –
– tænkte Brandt
Munchmuseet T 2893 bl. 36r
Skulle han da aldri mer kunne
delta – more sig som de andre –
skulde han da alti være så
træt – var han da virkeli
… ulykkeli – ødelagt for den fruens
skyl – hadde han hele tiden
forsøgt at n{ … }arre sig selv –
– Han så på fru Vera
hvor væmmeli at hun sån
pinte kro Krohg –
K Fru Vera
hadde nu
reist sig – gi Krohg gik
osså mod henne –
Vil du eller vil du ikke
hørte han Krohg si hviske
skjælvende – Jeg går –
Je Hva vilde hun g gjøre –
Jo – der gik de begge to
ud – De Så ble det da
godt alligevel tænkte Brandt
lettet
Munchmuseet T 2893 bl. 36v
{ … }J
Det ble nu
Man blev nu mere
k … høirøstet – de unge
mennesker gik ravende
omkring i den tobaksrøgen –
Glas sto halvfyldte alde
eller tomme under på
bore under hængelampen –
der bore En flaske lå på
gulvet … og flød i vin –
Jæger lå på sofaen
og så ret hen for sig
… rø i ansigtet –
Michelsen sad bøiet over
ham bleg og spids
Hva sier du
Der Alt er tabt? – hva
er tabt?
Munchmuseet T 2893 bl. 37r
Det er for galt at en mand
kan komme og med et eneste
ord forspilde det hele –
Med et eneste ord har han
af ham er det forspildt –
Hva er forspildt? –
Michelsen så
Han Jæger så på Michelsen
med sine svarte øine – a
Så så han lissom hen for sig –
Jeg hadde D
Det Jeg hadde det det jeg
ønskede mest i verden –
Jeg hadde det midt i hænderne
den største lykke der kunde
‹unnes› mig –
Å så med et or –
Hva sa han
Hun sa til mig no –
Hva sa hun sa Michelsen
h ivrig
Jæger så på ham og lo
skit fan – la os drikke
Munchmuseet T 2893 bl. 37v
dæven ta mig – skit fan
skit fan –
M …
Si det da Si det da – … hva
sa hun –
Jæger lo –
Det deiliste Jeg hadde Jeg hadde
det midt i hænderne – nu
og så med et or –
dæven annamme mig – Han
hævet glasset – aldeles drukken
skit {s}fan skit fan
Man hører ‹ett› brag fra gangen
–
Munchmuseet T 2893 bl. 38v
Hun var en svane – dens
… Hun gled med sin lange
fine hals søgte hen ad
vandet – … hun så sig
omkring med snilde øine –
så ned i vandet der var
lyseblå med hvide skyer som
himmelen over – som himmelen
over var lys og smilende
{ … } … d Men det var ‹tyst›
og ‹smilende› der nede i dybet
– og
Jeg var boede der nede
i dybet –
Jeg rodet \om/ nede blandt { … }kryb
og slim {–}og fæle dyr –
Jeg lå og kavede i dyndet
– grublet over minderne fra
Munchmuseet T 2893 bl. 39r
svunden tid –
dengang jeg ikke hadde grus og dynd
i bronchierne –
dengang jeg ikke under havde holdt
mig endnu der på fladen
og trode vandet himmelen den
fandt jeg i dybden –
– Jeg skræmtes ned i dybet for min
egen skygge –
{S}Og rædselen { … }greb mig – ‹tvan›
for de fæle syner og – jeg måtte
op til de lyse farver –
Jeg tvang mig op – Jeg …
hævede mit blege hoved over
fladen – jeg så det lyse blå over deroppe
mig og det lyse blå under mig –
og jeg jublet – til jeg så
mit eget gjenfærdbilled under
mig – så så jeg svanen og jeg
rakte bedene hænderne ud –
Jeg og ‹du› sa jeg –
Munchmuseet T 2893 bl. 41r
sk
Han viste hvad han kom til
at lide derved – han viste at ‹hvis ha› han
var der, hvis hun var der – aligevel
– han for … afsted.
Er der billet –
Billet værsågo –
De{ … }r stod han midt i det svære
sal cirkus – En kjølig kjælderluft – en fugtig \klam/
og lugt af gjødsel og gas – og de
tusind hoder derborte på den
andre siden bitte bitte små – rad
i rad af lysende hoder – ‹i› – som knappenålshoder
mod de som stod nær {i}ham ved indgangen
– Der for forbi en hest – og en hvidklædt
‹beri› beriderske og han så glimtet af
en hvidklædt beriderske – han la
ikke videre mærke til hende – hørte
{ … }lissom fjernt borte – en dur af håndklap
– han stirret ret frem – der lige
over – lige ved ‹barieren› sad – han
stirrede på … de{t}n ene – af de tre
{ … }bittesmå hoderne som lignet hinanden så
herfra – hun som bøier sig fremover
Munchmuseet T 2893 bl. 42r
og ler – storler – Uf hvor affecteret –
… – det skar i ham – at hun lo –
at hun var så glad –
hvor Han så bare det lille bitte hode
Han vilde hun
{ … }Hun ser på ham – han føler
hans øine ind i hendes – var det ham
– hvor er hun – hun smiler –
Han Han følte vadet varme sig
akkurat som før
Han så efter den andre – var han her?
han skalv af raseri, det suste
om hans øine – der stod han – ikke
noen skridt fra ham – {H}hodet vendt
mod hende – … \ … Og dog vidste han det på ‹forån›/
Han følte at hu dog hun
havde opdaget ham – at hun havde
set på ham.
Det svimlede for ham – sti men
han stirrede ret ud mod – vilde tvinge
øinene til sig.
Den … Leutnanten
hadde opdaget
ham – { … }han hilste – smilte { … }til
hinanden umådelig venskabeligt.
Så stirrer de begge ud
Munchmuseet T 2893 bl. 42v
Leutnanten
flytte{de}t sig – gik
op i parkett en af raderne.
Brandt
opdaget sin fætter –
Han var gla han fandt nogen
at stå sammen med
Nå god aften – god aften –
Han anstrængte sig til det
yderste forat være munter
Han stod nu sån at hun
godt kunde se ham, han lo
overstadig.
I … medens våget han over
hvert af hendes blik – nu ser
hun derover derover på den anden
side fast og rolig på et punkt
og smiler – bø nu bøier hun sig
under den røde viften – hvor blegt
og deilig det er hodet hendes der bag det røde –
og der st{ … }år han – og tar hendes
blikke, de favner hinanden – i tanken.
– Han var så godt ud – ser
ganske godt ud – leutnant
sa han
Munchmuseet T 2893 bl. 43r
til sin fætter – han har en god
figur –
Damerne er så gla i ham sa
‹denne› – han
Det er muligens lidt ‹fla{ … }dt› ansigtet
– men jeg kan godt forstå at de
liker en sådan fyr – de er jo
så gla i fine klær. – sa Brandt
. – han var hvid
i ansigtet
Han stirret h … på hende – han
vilde ta blikket fra denne fyren –
om så bare for at ærgre ham –
Nu ser hun på ham – han følte
blikket på sig – så var det borte igen.
Så bøiet hun sig i en lattersalve
‹over› en klovn optrådte – Da følte han atter
blikket på sig – og
Hans øine stod al … aldeles
stive i hode på på ham –
han kjæmpet – kjæmpet forat røve
blikket fra den andre.
Det var slut – under kla en Man klappede
der … Klappen, støien fra folk som reiste og gik – hørtes som fjern ‹dur›
stormende klap – g strømmer folk { … Man strømmede}
i hans ører – mod … udgangene
Han stod og så på hende som hun
nærmede sig mer og mer – så for
Munchmuseet T 2893 bl. 43v
han ud – han vilde ikke hun
sk nær ind på skulde se hvor hvid
han var hva han led …
så Men hun måtte ikke
hvor elendig han var –
han ravet ud og blandet
sig mellem de mørke skikkelsene
Munchmuseet T 2893 bl. 44r
Paris – Januar
Sommer
Det er morgen
Du åbner begge vinduerne –
og hele sommeren fylder
hele værelset –
Gardinerne bæres indover af
lufttrækket – hele værelset fyldes
af den varme friske sommerlu
m{ … }orenluft af rammelen af vogne –
snakken {f}og fodtrinnerne på stenhellerne
– en ‹summren› fra byen.
Ovenfra tagene { … }og fra de
støvede un{ … }ge birke derover hører { … }høres
fuglekvidder og –
Det blir vist en varm dag idag
Munchmuseet T 2893 bl. 44v
Munchmuseet T 2893 bl. 45r
Paris
Jeg tilbragte alle eftermiddagene på
Grand – det var … drømte ind i røgen
Jeg sad på {g}Grand – med H Holmsen
Bag mig sad Stang – han elsket
jo hende osså – han erindret godt da
man talte om det i byen – han blev
syg da hun ikke længer vilde vide
noget af ham –
Vi sad lidt døsig efter middagen –
så sløvt ind i den tætte {r}tobaksrøg –
‹og› nippet av og til til Caffeen.
Så kom
Så kom hun ind med manden
og frøken Svendsen
–
Så var jeg ikke mig selv længer
mit hjem – Hele vær caffeen fyldtes
af hende.
Hun som så roligt { … }og fornemt gik
der in ad døren – lidt bleg og trist \i den sorte silkekjole/
hun løi ikke – hun bedrog ikke de det ansigtet bedrog
ikke
hun var bare en fornem deilig kvinde
– som {han}jeg holdt af … … at
sån – at der var intet andet i verden
{han}jeg kunde holde af slig aldrig
‹D›et var noget mystisk ved dette
Munchmuseet T 2893 bl. 45v
Jeg holder af hende jeg holder af
hende sa jeg til mig selv. –
Dette blege ansigt som triste ansigt –
var det han holdt af så han
aldrig kunde få glemme – aldrig
få ro for det.
De sad
Hun så bort mod ham –
han hilste ligegyldigt – men blikket
hang ved hende suget sig ind i hendes
{D … }De satte sig bort i mørket
ved { … }buffeen. – Han så såvidt
nakken konturene af hendes bøiede
nakke – og hørte hende imellem
le –
Nu var hun da ikke hos
ham –
Jeg så på Stang han sad
fordybet ned i en avis –
Hun er deilig – sa { … }Holmsen
–
Fru Thaulow? – Ja. hun \Aa ja hun/
er forfærdelig deilig sa jeg
Jeg ønsket han hadde sagt talt
Munchmuseet T 2893 bl. 46r
ufordelagtig om hende.
Skal vi ikke drikke lidt sa jeg –
Hva skal vi ta – la os ta Chartreuse
den drak vi altid sammen {s}jeg og hende
når opvarteren råber to Chartreuse – tænker
hun på mig – To Chartreuse hører
jeg råbe – ved buffeten – Fru H.
bøier
… nakken jeg ser hendes ansigt mod mig som
en ‹mørk› skygge
Nu hørte jeg
Jeg drak hæ glasset hævet glasset
mod min ven Holmsen
– skål –
Jeg gjorde mig munter – og lo ofte
forat hun skulde høre det.
Ja hun er deilig fru Thau Heiberg
sa
jeg
Dere har været jo elsket hinanden – man
talte meget derom før – Aa sa jeg – jeg
kvinder har aldrig noen større magt over
mig – Ja jeg liker hende jo godt
Forfærdelig vakker – men elske nei – det skal meget til
Så kom hun frem igjen fra mørket frisk
{ … }i sin sorte kjole med den enkle røde rose i brystet
Idet de gik forbi – hadde jeg hævet glasset
og skålte med Holmsen
idet jeg så noe
overgivent og forsøgte at se se rigtig
Munchmuseet T 2893 bl. 46v
overgiven ud – jeg lod som jeg
ikke så dem – men … jeg
{ … }følte hendes blik hvilte på
mig dybt og langt – { … }og
han følte som en jubel
indi sig – hun elske
er gla i dig alene –
Munchmuseet T 2893 bl. 48r
Værelset er i kold skygge – udenfor
g … Hører du glitrer det i blændende skrigende
farver i det varme sollys –
Du åbner vinduet på hv vid gab
Du hører hvordan sommeren
vælter ind i dit værelse – { … }gardinerne
bæres sagte indover værelse slæber langs
gulvet.
Værelset er i kold skygge udenfor
glitrer det i blændende skrigende farver
Du åbner vinduet { … }på vid gab
og sommeren slipper ind – Den vælter ind
Gardinerne bæres sagte indover af trækken
slæber langs gulvet.
Du hører hvordan {s}Sommeren vælter
ind – En varm frisk luft opfyldt
av blomsterlugt – den fylder hele \den fylder { … }værelse/
værelset med den varme friske
s luf luft opfyld mættet af blomster
duft – af fuglekvidter af susen i trætopperne
Munchmuseet T 2893 bl. 48v
den vognrammelen – snakken på
gaden og duren fra livet i
byen.
Du hø Du hører noen
«Oskar skynd dig» høres
den hvinende s hviner en
kjærringstemme så – hører
du { … }Oskar som råber på Karl
… nu er mamma skal vi
ind og spise» så hører du et ‹så›
e{n}t «nu kommer jeg» langt nede
i gaden.
Så går der
{ … }Så hører du et hundebjæf –
Du sætter { … }dig inde i værelset
på sofaen – Sommeren sommeren
er { … }også der – hele gaden med
sin støi – luften med sin blomsterduft
fylder hele værelset –
Så kommer en liden strimmel sol
på karmen inderst ved vinduet –
den flytter sig sagte – så en liden
lysflæk på den { … }fars skaldede hoved –
Munchmuseet T 2893 bl. 50r
Saint Cloud Januar 1890
Jeg har ikke orket at arbeide
noget på længe – så skal jeg forsøge
lidt.
Jeg tar frem et billede som har ståt urørt
flere dage og – og gjør noen strøg.
Men det svimler for mig – jeg er for
svag – sætter det væk og ser på det
Det virket godt som det stod – { … }jo det
det var liv – jeg følte en glæde i mig
mig – det blev lyst – Så kom { … }det
så rart og mørkt igjen – lissom en trist
sky – Hvad var det til alt det maset
male noen som sidder i et værelse – om
aldrig så godt – for hvad hvorfor anstrænge \sig derfor/
så f … sig forat male et billede om
det ble aldrig så godt – et godt billede
mer eller mindre – af de 10 000 billeder
som man lavet – Uf hvor modbydelig
– hvor billeder æklet mig – Nei det
var intet i ver{ … }den som jeg brydde mig om –
Munchmuseet T 2893 bl. 50v
Hvor jeg var træt – hvor det
var mørkt og uhyg uhyggeligt
i stuen – … Solen gik ned og bag
bag de blåsvarte gårene tv{ … }ærsover –
skinnet gult – sky ind i værelset
– det blinket i bordbenene – og
på væggen stod vinduet aftegnet
… gulrødt – Hvor skjærende og
skrigende alle farverne var – det
gule { … }på væggen og det blå derude –
og de hvor mørke og uhyggelige
figurene inde i værelset – Min
søster ved mod vinduet – min tante
som sad og arbeidet – og min far
som gik op og ned på gulvet –
H … Gud Gud Jeg øs ønsket jeg aldrig
var født at jeg var død dengangen –
at jeg at jeg skulde dø pludselig – uden
at vide af det –
N Min far gik forbi mig – blev så stor
Munchmuseet T 2893 bl. 51r
med engang – Hvor det { … }pinte mig –
og de når det talte
Jeg Jeg så { … }fra den ene – { … }til den anden
forsøgte at høre efter hvad
de sa – det var umulig – jeg hørte
hvert ord – … det var lissom så fjernt
– og alligevel så tydelig – men jeg kunde
ikke fæste det – gid de ikke talte
Solen Det flammede blodrødt på p{ … }idestallen
Det skinnede – i gult og rødt og
blåt – så t skrigende så trist –
d { … }det snøret sig sammen om
brystet på mig – jeg fyl følte hvordan
hjertet imellem banket som hammerslag
så og så imellem stod aldeles stille
– … hvor jeg var syg – disse som sad
derborte var blinde – at de ikke så hvor
håbløst trist det var at være til –
– Jeg følte jeg vilde falde
Jeg kjæmpet for at holde mig oppe
så reiste jeg mig og gik bort
Munchmuseet T 2893 bl. 51v
til sengensofaen – Jeg sjanglede – og
det var som bly i alle mine lemmer –
Så lå jeg der stirret på ud
i værelset – Det ble mørkere og
mørkere – Det skinnede endnu blankt gennem vinduet – Lampen tændtes
Min far og de andre satte sig rundt
borde{d}t –
Jeg var så tom i hodet kunde
ikke holde en tanke – jeg stirret
og stirret på lampen og på det de
lyse hoderne rundt bordet – f forat
{ … }tæste tankerne på noget – men
de forsvandt hoderne ble så små
kom så langt væk – f
Så forsøkte jeg … at holde en tanke det fast som jeg
hadde tænkt før –
Verden er intet det var det trist
tomhet, intet – trist – jeg
kom ikke længer – jeg syntes ikke
det den var trist – bare uhyggelig
ængstelig – forfærdelig
Munchmuseet T 2893 bl. 52r
Jeg vilde tænk vilde tænke på noget bestemt
men kunde ikke
Du kan jo ikke tænke
– du blir vist gal – Er – jeg gal –
Jeg la hodet ind mod sofaryggen lukket øinene og sat fingrene i øre{t}ne
Så så jeg op igen
Hvor allting var lyst – med engang
Jeg kunde ikke tænke en tanke
Jeg vilde begynde igen på en
tanke fra før – at arbeide er
til intet fordi – så {je}kunde jeg ikke
mere jeg husket ikke mer –
Jeg lå og rugget med hodet –
hvor lyst det var – hvor jeg frøs på
benene – mine hænder var som is
mod min pande – var det døden?
‹D›u far sa jeg – kom hid –
Mine søstre så op ængstelige –
far … kom bort –
Du, det er så rart – … jeg er så
kold – jeg kan ikke tænke
Han kjender på min pande –
Du er det døden
Nei sa han den kommer ikke slig
Jeg var alligevel taknemmelig at det
ikke var døden
Munchmuseet T 2893 bl. 52v
{H}Du har en svært hurtig puls –
Hvor Hvor kold han er på hånden
hænderne sa min tante –
De tog af mig støvlerne –
Kjend fødderne de er som is –
Far sendte bud efter – noen dråber
og forordnet varmeapparat til benene –
Hjertet dirrede indi mig – det
sprængte i årene –
Du må lægge dig klæ a dig sa
far –
De hjalp mig op og støttet mig
jeg in under hver arm – fik de mig ind
i værelset
Jeg fik lagt mig –
Sveden randt af mig en kold
sved – jeg skalv over hele kroppen
og jeg det strakte sig, spændte sig om musklerne
i mine lemmer – Al … Jeg kunde ikke puste
– Jeg svælget spytt – jeg vred mig i sengen snappende
efter veiret
Så ble jeg roligere – en behagelig matthed
en vellystig døsig ro – jeg øns der var
Munchmuseet T 2893 bl. 53r
var skjønne kvinder jeg … vilde
favne dem – så sov jeg
‹J›
Munchmuseet T 2893 bl. 55r
I Tønsber
Jeg fik
Jeg fik igjen den den følelsen af
overstrømmende lykke – jeg var så
let og så alt så lyst – jeg hadde
lyst til at springe Skal vi danse
sa jeg og tog frøken om livet og dansede
rundt noen skridt Nicht mehr so
nun sollen wir spisen
Maden var på bordet –
{ … }Fruen satte sig rund og trivelig
ved bordenden – Palle
ved den andre
Fru hans forlovede siden af ham
og ved siden af mig frøken Pryds
–
hvor glade de var alle og – hvor
det lyste i ansigterne –
Man spøgte og lo – Palle
lo af fuld hals
så støiende – gid han ikke lo
Så med engang kom denne underlige skyen over mig
så f … – det begyndte at genere mig – latteren
og stemmene
den underlige beklemte fornemmelsen
føl kom igjen – følelsen af fjernhed
Munchmuseet T 2893 bl. 55v
at jeg var langt borte – jeg kunde ikke
samle tankerne – kunde ikke
følle med – svarte mekanisk
når noen talte til mig – som
når jeg var liden og jeg var
ræd for at svare galt – Hvor
jeg var ræd de skulde mærke
noget – Jeg så frøken
Pryds
la mærke til mig –
så meget ængstelig ud
Ach nein de spiser ja nicht
sa fru Pryds
tak sa
jeg – jeg – kan ikke jeg
forsøgte at smile – Hvor
det skar i mig Palles
latter – jeg kunde ikke mer – jeg
må gå jeg er lidt dårlig
bare lidt svimmel – lægger
mig derude så går det over
– jeg gik ind igjennem den store
stuen – ind i det lille cabinettet
la mig på sofaen – en
Munchmuseet T 2893 bl. 56r
måneskinslampe under taget kastet ga et
rødt sk d
ga værelset et rødligt dystert
lys –
Hvor Hjertet banket jeg kjendte
v ‹hvert› slog voldsomt – jeg det
banket i årene på halsen og
i tindingen – det dirrede formelig
– Der foresvævet mig underlige
forestillinger – om døden – at dø
her alene i dette cabinettet –
for du vilde vist dø nu –
Tanken på de hjemme –
Derinde Jeg tænkte på det som kom efter
Jeg hadde ikke noen frygt nu for dommen efter
– Det Bibelen var
{d}Det med
Bibelen var som
et eventyr jeg
engang havde
trod på da jeg
var liden
Jeg hørte s … stemmene fra
de der i spisestuen – Palle
lo
De lo og moret sig – de trode
ikke det var farligt med mig –
Det Måneskinslampen holdt
på at brænde ud – det blev så
dystert –
Hjertet slog voldsommere og voldsommere
– De{r}t gik i døren –
Det var frøken Pryds
– hvor du vakker
hun var – her i dette dystre lyset
Munchmuseet T 2893 bl. 56v
håret så var løst – det lange fyldige håret
som Hun Jeg Hun har løst det
for min skyld tænkte jeg – hun
ved jeg er glad i det –
Jeg lod som jeg sov – men
iagtog hende – Jeg orket ikke
at snakke –
Jeg elsker \Hun stod stille en stund/
D Hun {s}Så på mig
og med sine mørke øine –
Hun er så deltagende
tænkte jeg
Jeg elsker hende – og hun
elsker vist osså mig.
Hun var gåt hadde lukket døren sagte
efter sig og jeg hørte min bare
mit hjerte bankingen i
mit hjerte –
{ … }Mine ben og mine hænder
frøs og det brandt i mit
hode –
Mat Mat næsten ikke kunne bevæge
mine lemmer – arbeidet hjertet inde i mig som et stort
dyr som noget for et væsen for sig selv der voxet og blev
vældiere og vældiere efter som legemet blev mer og mer kraftesløs
Jeg hørte … hamren mod mitn brystkasse
Munchmuseet T 2893 bl. 57r
Det gik i døren det var … Palle
Var det du som ropte spør han jeg svarte ikke
Han gik bort til mig – og så
på mig jeg lå uden at se op
– jeg følte hans h skyggen
af hans hode over mig
– så rob ro{b}pte han noe
– og så var de inde alle sammen
– de hadde med sig lampen
så det var så lyst –
Jeg så hele tiden ret frem
– jeg følte disse ansigterne ‹op›
omkring mig – deres ængstelige
blikke –
Du må si noe – tænkte
jeg så det er væmmelig at de
skal tro jeg holder på at dø –
{ … }Kjend her på hjertet sa jeg
det slår svært … d … – Fruen
holdt hånden på brystet – Ach
du mein g … gott – dat er forskræklicht
– och de hænder så kolde –
han er meket dårlig.
Jeg sa ikke mer det var så tungt
at puste – Gå efter doctoren { … }geschwindt
Munchmuseet T 2893 bl. 57v
Nei – sa jeg jeg har hat det
før – ikke noen doctor –
Men Palle
var alt ude
Jeg sa ikke mer det var så tungt
at puste –
Frøken P
lå på knæ foran sofaen
– jeg kjendte hendes Hendes lange hår
nåde gulvet – hJeg tog hun la sin
hånd i min – {og}jeg trykket den –
{s}jeg så på hende og smilte –
Jeg holdt af hende det var rart
at dø nu – det gjorde det gjorde jeg – det var
var godt hun var nær mig –
Hun skjønte vist {v}hvad jeg
tænkte – hun trykket mig min
hånd – og la den anden på den var
så varm – og la den anden på
min pande den kjølet så
Men jeg skulde vistjo dø nu –
Doctoren kom ind –
Han stod ved enden af sofaen høi
og bli – hvor hyggelig han så ud –
Jeg vilde nødig han skulde sige jeg
skulle dø – jeg gjorde mig så livlig som
mulig – Godaften hr. {d}Doctor – har havt
det før – bare hjerteklap –
Han hørte åbnet skjorten – hørte på
Hjertet – det … er forfærdelig hvor
svært hvor hjertet slår – hvor længe har
Munchmuseet T 2893 bl. 58r
Jeg føler mig som et vrag
efter storm
Havet har ‹krammet› om skibet –
knækket masten – rykket Det har
kna knaget i alle nagler – { … }Havet {s}har
skyllet min kunst ‹maset› ‹tat›
skyllet væk alt
Nu ligger det stille ved stranden –
i Saint Cloud Januar
Sorgen efter en død – er
som som en trist dag regnfuld trist
dag med mørke tunge skyer –
Sorgen efter en forspildt kjærlighed {er}har
farver som når en når solen
går ned en kal vårdag – det er
skjærende gult som blinket som blinker
i vinduerne – der er blod { … }på
tagene – det flammer blodigt og
{ … }gult gyldent i horisonten –
Over { … }er luften så vemodig tung – Det blå
og det blå blå violette i skyggerne
og i den … hendes sorte { … }dragt så b
håbløst mørkt – Den lille månen
Måneskin og Kildevæld
Munchmuseet T 2893 bl. 58v
over h v … mit hode er … der
b som speiler speiler sig
i sølep sølepytterne langs veien –
Den er bleg bleg som deroppe
og liden og liden – den er som erindringen
Munchmuseet T 2893 bl. 59r
Galgenhumor eller på Koncert i Saint CloudEn lang rad af folk med anonce plakater
foran og på { … }ryggen gik { … }over
broen der fører … mellem Saint-Cloud
og Boulogne
{ … }Grand Concert – osv –
Matinée dimanche 2 h.
Det … Det … måtte være noget for mig
midt på dagen måtte jeg da kunne
overgi mig lidt til lidt moro – opfriske
gamle mi{ … }nder fra tivoli – få lidt
danserinder – i – tricot – ‹moro›
– Om aftenen arb var jeg for træt det
var ikke at tænke på – men jeg skulde
‹curere› idag – tænkte jeg
Jeg k … er udenfor pavillonen – længe
før tiden – s … diller op og ned op
og ned – { … }Se mig til om jeg ikke
skal få lidt moro – Du er jo lidt træt
sier jo lidt i { … }benene gubevares – men
nervøs ikke egentlig –
Jeg var inde i den runde salen med
de blå fæle { … }glasmalerierne – på … op i
taget – det var et grelt grønt lys f som
faldt ind – Det slog en rå kjællerlugt
mig imøde – det lugtet nymalt, og der
Gulvet var vist ‹umalt› træ – …
Det gjorde et koldt
Munchmuseet T 2893 bl. 59v
Det var ikke videre op … opmuntrende – det var
Jeg satte mig – hvor skulde jeg betale entrée – jeg
vilde { … }gjerne ha gjort det – om jeg skulde
‹få› anfaldet – Jeg vinker på en opf
opvarter – Jeg gjør ham på et meget dårlig
fransk forklarligt Billet, pour payer – Ingen
billetter sier han – apres consomation –
Ja men sier jeg på et meget slet fransk – jeg
drikker intet – kan jeg få betale –
Han ryster på hodet «tout suite» og går –
Dette var kjedeligt – Jeg frøs – følte mig ikke vel
M – Musikken begynder – en øresønderrivende musik
tak nok
– Jeg reiste mig – gik bag i salen forat – jeg synes det
var bedre at bevæge mig lidt – En da chantsonettesangerinde
– Blå i ansigtet med noen hvide striber – af alt
bu pudderet – jeg
Jeg kunde ikke følge med – jeg følte det
begyndte at svimle for mig – Jeg så efter udgangen –
går du ud har du naturligvis en i hælene som spørger
efter betaling – du får vente og se tiden an.
Der var en … fyr som vist hørte til de overordnende
blandt opvarterne, ved siden af mig – Monsieur
Il f{ … }aut assoir – Il fait faut – det er jo
oversat det bør sig og assoir er at sidde – tænkte jeg
froid sa jeg – Nu kan du smyge dig ud
tænkte jeg og – { … }Je payer – Non sa han – ici
… { … }chaud – og han gik viste mig bort i et
hjørne nær en ovn – Jeg satte mig – hengiven
min skæbne – Nu skulde jeg benytte leiligheden at betale
– så jeg kunde slippe ud – Je payerai – Non sa han il
faut bois – Non Jeg f Jeg forsøgte at forklare ham
at jeg ikke kunde drikke noget – men ønsket at betale
Han { … }Comprenes vous Allemand sa han – han ropte
på en annen der begyndte at tiltale mig på tydsk
Jeg var aldeles … svimmel ven{ … }tet at falle om hvert
øieblik –
Jeg fik dog samlet mig såvidt at jeg
kunde ta fat på tysken –
Munchmuseet T 2893 bl. 60r
lagt sån – 2 timer – … så det
var længe –
Det er ingen feil han at opdage ved
hjertet – Han er forfærdelig maver
– det er mer af sindsbevægelser, og –
han og han har tæret for meget
på sine kræfter –
Jeg fik … sennepsomslag på
hjertet og mine fødder blev varmet –
Doctoren sad hele tiden ved siden
og følte pulsen – så ufravendt
på mig –
Jeg lå rolig – bare ro bevæget
arbei den venstre hånden frem og
tilbage frem og tilbage –
Det varer længe sa doctoren
Jeg var Jeg fik naftha
Så begyndte jeg at skjælve –
lammelsen strakte sig – sveden
randt – alle muskler spændtes
jeg gispede efter luft
Så b blev alt lettere –
jeg så alting tydeligere – jeg
følte det var overstået –
Doctoren gik de må … ‹se at›
Det er vor
første maler som
ligger der sa …
K – Åsså han
De skulde
vide hvordan
han arbeider
–
Munchmuseet T 2893 bl. 60v
at tilegne dem en annen livsanskuelse
sa {D}doctoren – Bare tænke på
helsen {–} deres –
Hva
Jeg hørte de talte om mig
ude i gangen – hjertet
kunde ha stanset – var det
holdt ved sån – hørte jeg doctoren
sie – han må være meget forsigtig
Jeg var så behagelig mat nu
og lidt søvning –
Frøken Pryds
stod sad ved
siden af mig – … jeg var så
lykkelig – med at { … }føle hendes
blik på mig –
det var dog deiligt at leve.
Så blev jeg båret ind i
sengen –
Jeg var forfærdelig træt – og
sov snart med Lampen brændte
så døsig der borte – je jeg så frøken
frøken Pryds
sad i en gr … grågrøn dis
dis der borte – ansigtet i skyggen
mod lampen – lyset faldt på hendes
lange hår – der f … flød nedover ryggen
jeg hørte noen hviske – et «hys»
Jeg så livet
foran mig – i
… rosenskjær –
fuldt af elskov –
Munchmuseet T 2893 bl. 61r
så sov jeg ind
noen lette trinn
Så fik jeg sove
{ … }Så hørte jeg ikke mere
Munchmuseet T 2893 bl. 62r
Den tydsktalende begyndte da
Man bezahlt nicht hier – es
ist n … nach … … was man
trinkt –
Jawohl sa jeg aber wann i{ … }ch
nicht trinke – … je payerai
Ich kann nicht –
{ … }Sie müssen – Det var for galt.
Jeg lo – ja men kann ich nicht bezahlen –
Jeg hadde glemt mit tydsk
i forvirringen –
Parles vous anglais – … sa den
franske – han ‹oppebiet› ikke mit
svar men ropte på … Francois
– Denne begyndte at tiltale mig
på engelsk –
You must drink –
Je – (sa … jeg) – ich kann – I …
I cant drink – but I { … }will pay
for me – I will pay … but not drink
Han holdt på med sit you must
{ … }Det gik et lys op for mig – Well sa
jeg – give m{ … }e something –
{ … }What –
Que w vous {w}voulles –
Jeg smilte ioron ironisk – …
Det Jeg skalv over kroppen af nervøsitet
{ … }og han kom så jeg kunde betale og gå
Jeg syntes alle så på mig – om jeg besvimede
her – blandt alle disse hvor væmmeligt
Munchmuseet T 2893 bl. 62v
Jeg orket ikke længer – jeg jeg det dirrede
over hele kroppen og sveden randt
Han kommer { … }ikke – jeg får gå
se at komme ud – jeg reiser mig
sjangler – mod indgangen – Der stod
… en fyr der så ud til at være inspectøren
directøren – Nu får jeg tale til ham
tænkte jeg – forat det ikke skal se ud
som jeg vil smyge mig fra at ud uden
at betale –
Jeg begynder på en frisk, Monsieur –
Billet si’ … vous plais –
Han ser forundret på mig
On ne paierai pas ici – C’est apres
consomation –
Nu vi{ … }dste jeg ingen frelse – jeg hadde
et 20 fr stykke – jeg ønsket vilde ønsket
at levere det fra mig til det bare jeg slap
ud –
Mais je ne pas bois pas –
Jeg hadde nu følelsen af at jeg vakte
alminnelig opsigt – jeg tænkte på at
fly ud –
Da så jeg den en … engelske han kom
med en svær seltersflaske og et glas med saft
Det var frelsen –
Jeg fulgte ham til et bord –
Sa Han satte drikkevarene fra
sig
Combien – 1 Kr 1 Fr. 50
Si vou{ … }s plais – 50 centime i drikkepenger
{ … }Jeg forsvandt hurtig bonjour
